Agersted er en mindre by i det østlige Vendsyssel med 541 indbyggere (2024).
Agersted | |
---|---|
Agersted Kirke | |
Overblik | |
Land | |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Brønderslev Kommune |
Sogn | Agersted Sogn |
Postnr. | 9330 Dronninglund |
Demografi | |
Agersted by | 541(2024) |
Kommunen | 36.614(2024) |
- Areal | 633,18 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.agersted-by.dk |
Oversigtskort | |
![]() Agersted |
Agersted er beliggende 8 kilometer nordøst for Dronninglund. Byen ligger i Region Nordjylland og hører under Brønderslev Kommune. Agersted er beliggende i Agersted Sogn.
Historie
Agersted opstod på bar mark der hvor, jernbanen anlagt i 1899 passerede forbi et T-kryds mellem landevejen til Gammel Agersted og en vej mod Voerså. Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Agersted med Pige- og Drengeskole, Missionshuset „Salem“ (opført 1894), Sparekasse (opr. 1/4 1870; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 106,982 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 15,934 Kr., Antal af Konti 570), Mølle, Markedsplads (Marked i September) og Jærnbanestation". Allerede kort efter anlæggelsen opstod der en lille stationsby: i 1906 havde Agersted 194 indbyggere, i 1911 238 indbyggere og i 1916 310 indbyggere.
I mellemkrigstiden var stationsbyen voksende men efter 2. verdenskrig stagnerede den: i 1921 385 indbyggere, i 1925 440, i 1930 464, i 1935 469, i 1940 522, i 1945 557, i 1950 542, i 1955 535, i 1960 521 og i 1965 516 indbyggere. I 1930 var erhvervssammensætningen: 40 levede af landbrug, 198 af industri og håndværk, 68 af handel, 40 af transport, 7 af immateriel virksomhed, 56 af husgerning, 47 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet oplysninger. Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation.
I årene op til og under 2. verdenskrig var op mod 90% af Agersteds indbyggere med i DNSAP, det danske nazistparti. Byens daværende dyrlæge var fremtrædende medlem af partiet, og det menes at han har agiteret så godt for sagen, at næsten alle andre i byen sluttede op om nazi-partiet.
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 109
- Folketælling 1916, s. 72
- Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
- Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
- Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151
- . Arkiveret fra originalen 18. januar 2022. Hentet 15. oktober 2021.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Agersted
- Agersted Skole 27. februar 2008 hos Wayback Machine
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer