Ararat (armensk: Արարատի մարզ; IPA: ɑɾɑˈɾɑt; udtale ) er en af Armeniens ti provinser med administration i byen . Provinsen har et areal på 2.096 km². I 2002 havde Ararat 252.665 indbyggere.
Ararat Արարատի մարզ ![]() | |
---|---|
Overblik | |
Land: | |
Guvernør | |
Administrationsby: | |
Postnr.: | 0601–0823 ![]() |
Demografi | |
Indbyggere: | 260.367(2011 ) |
Andet | |
Hjemmeside: | ararat.gov.am |
Oversigtskort | |
![]() Ararat |
Provinsen er opkaldt efter det bibelske Ararats bjerg. Den grænser til Tyrkiet i vest og Nakhitsjevan, Aserbajdsjans autonome provins, i syd. Ararat omslutter den Aserbajdsjanske eksklave , som har været under armensk kontrol siden den blev overtaget under Nagorno-Karabakh-krigen i maj 1992. I Armenien grænser Ararat til i nordvest, Kotajk i nord, i øst, og i sydøst. Hovedstaden Jerevan grænses til i nord.
To af Armeniens tidligere hovedstæder befinder sig i nutidens Ararat: og . Provinsen er også hjemsted til Khor Virap, klosteret hvor Gregor Lysbringeren var fængslet i 13 år. Det er også det punkt i Armenien, som er nærmest Araratbjerget.
Etymologi
Ararat-provinsen er opkaldt efter den historiske provins Ajrarat i Kongeriget Armenien. Dette var en af 15 provinser i kongedømmet og en del af det armenske højland.
Selv ordet ararat (armensk: Արարատ) kommer fra det hebraiske navn på kongedømmet Urartu.
Geografi
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOHlMekl5THpJd01UUmZVSEp2ZDJsdVkycGhYMEZ5WVhKaGRDVXlRMTlMY21GcWIySnlZWHBmZDJsa2VtbGhibmxmZWw5cmJHRnplblJ2Y25WZlEyaHZjbDlYYVhKaGNGOGxNamd3TWlVeU9TNXFjR2N2TWpJd2NIZ3RNakF4TkY5UWNtOTNhVzVqYW1GZlFYSmhjbUYwSlRKRFgwdHlZV3B2WW5KaGVsOTNhV1I2YVdGdWVWOTZYMnRzWVhONmRHOXlkVjlEYUc5eVgxZHBjbUZ3WHlVeU9EQXlKVEk1TG1wd1p3PT0uanBn.jpg)
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOHpMek0wTDAxdmRXNTBYMU53YVhSaGEyRnpZWElsTWtOZk1qQXhNeTR3Tmk0eU15NXFjR2N2TWpJd2NIZ3RUVzkxYm5SZlUzQnBkR0ZyWVhOaGNpVXlRMTh5TURFekxqQTJMakl6TG1wd1p3PT0uanBn.jpg)
Ararat har et areal på 2.003 km² (7 % af Armeniens totalareal). Provinsen ligger i den østlige del Armenien. I nord grænser den til Armavir, Jerevan og Kotajk. I øst grænser den til og . Iğdır-provinsen i Tyrkiet og i vest og syd grænses til Nakhitsjevan, som er en del af Aserbajdsjan.
Historisk set dækker den nuværende provins hovedsagelig dele af Vostan Hajots-området i Ajrarat-provinsen i Kongedømmet Armenien.
Provinsen ligger syd for Araratsletten, og er omringet af Jeranosbjergene i nord, samt flere andre bjergkæder i anden retninger, blandt andet Gegham, Dahnak, Mzhkatar og Urts. Vest for provinsen løber floden Araks. Jerakhbjergene ligger centralt i provinsen. Omkring 30 % af provinsen er sletter, mens resten er bjerge.
Det højeste bjerg i Ararat er , som er en del af Geghambjergene. Det er 2.560 meter højt, og er det næsthøjeste bjerg i Armenien. Det laveste punkt i provinsen ligger i Arrenes-dalen, og er 801 meter over havet.
Det løber fire større floder gennem provinsen Araks, , Azat og Vedi.
Historie
Ararat var et af de tidligste steder i det armenske højland som blev befolket af mennesker. er en af de ældste byer i Armenien, og fungerede som hovedstaden i det armenske kongedømme under Artaksid-dynastiet. Den var da kendt som Vostan Hajots, da den blev grundlagt i starten af 176 f.Kr. Dvin, en anden by i Ararat, blev grundlagt i det fjerde århundrede f.Kr.
Efter at det armenske kongedømme ophørte i 428, blev regionen en del af Sasanideriket. I midten af det syvende århundrede blev regionen igen overtaget af Rashidun-kalifatet. I 775 gjorde de armenske prinser i regionen mod Abbasid-riget som da kontrollerede området. Oprøret, der mislykkedes, fandt sted i det som nu er .
Mod slutningen af det niende århundrede blev området uafhængigt igen, styret af bagratidene en del af Armenien. Mellem det ellevte og 15 . århundrede blev regionen invaderet af seldsjukkene, , Ag Qoyunlu og . I starten af det 16 . århundrede blev området overtaget af Safavidene, som var et persisk dynasti. Under den første halvdel af det 18. århundrede blev regionen en del af Erivan-khanatet, som igen var styret af Afsharid-dynastiet. Senere blev det styret af Qajar-dynastiet. Området forblev under persisk styre indtil det blev taget over af det russiske imperium i 1828. Efter at det russiske imperium kollapsede, og flere succesfulde slag mod tyrkerne i , , og , blev Armenien uafhængigt, da som , i maj 1918.
Efter to korte år med uafhængighed, blev Armenien en del af Sovjetunionen i december 1920 . Fra 1930 til 1995 var Ararat opsplittet i tre rajoner inden den armenske SSR: Masis rajon, Artashat rajon og Vedi rajon. i 1995 blev Armeniens 37 regioner reduceret til ti provinser, som førte til at de tre rajoner blev samlet til nutidens provins.
Demografi
Ifølge den officielle folketælling i 2011 havde provinsen en befolkning på 260.367 (74.103 mænd og 133.146 kvinder), som er omkring 8,6 % af Armeniens befolkning. Bybefolkningen i provinsen er på 74.103, mens resten af befolkningen i provinsen, 186.264 mennesker, bor på landet. Den største by i provinsen er , som har en befolkning på 22.269.
Økonomi
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOWhMMkZqTDBGeWRHRnphR0YwWDBGd2NtbGpiM1JmUjJGeVpHVnVNeTVxY0djdk1qSXdjSGd0UVhKMFlYTm9ZWFJmUVhCeWFXTnZkRjlIWVhKa1pXNHpMbXB3Wnc9PS5qcGc=.jpg)
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpODRMemd6THpJd01UUmZVSEp2ZDJsdVkycGhYMEZ5WVhKaGRDVXlRMTlEYUc5eVgxZHBjbUZ3WHlVeU9EQXhKVEk1TG1wd1p5OHlNakJ3ZUMweU1ERTBYMUJ5YjNkcGJtTnFZVjlCY21GeVlYUWxNa05mUTJodmNsOVhhWEpoY0Y4bE1qZ3dNU1V5T1M1cWNHYz0uanBn.jpg)
Siden Ararat befinder sig i det armenske højland, bidrager provinsen med 15 % af den landbrugsproduktionen i Armenien. Omkring 75 % (1.567 km²) af provinsens område er dyrkbar mark, og omkring 17,23 % af dette (270 km²) er pløjet. Ararat er Armeniens mest frugtbare provins. Den producerer druer, æbler, ferskner, samt pærer, meloner og auberginer i noget mindre omfang.
Turisme
Klosteret Khor Virap er blandt et af de mest populære turistmål i Ararat. De urgamle bosætninger i Artaksata og Dvin er også populære blandt arkæologer.
Uddannelse
I 2015-2016 semesteret havde Ararat 112 skoler. 107 af dem var under provinsadministrationen, mens fem er administreret direkte af Armeniens kundskabs- og videnskabdepartement. I slutningen af 2015 var der 31.457 studenter i provinsen.
Kilder og henvisninger
- "ՀՀԱրարատի մարզի առկա եւ մշտական բնակչությունն ըստ վարչատարածքային միավորների ե ւսեռի" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- "Ararat - the central province of ancient Armenian" (engelsk). 2013-12-28. Hentet 2016-11-14.
- (engelsk). Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. maj 2016. Hentet 2016-11-14.
- "Political Map of Armenia | Armenia Provinces Map". Hentet 2016-11-14.
- Brothers, Baghdasaryan. "Armenia". Hentet 2016-11-14.
- . Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- "ՀԱՅԱՍՏԱՆԻ ՀԱՆՐԱՊԵՏՈՒԹՅԱՆ ԱՇԽԱՐՀԱԳՐԱԿԱՆ ԲՆՈՒԹԱԳԻՐԸ" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- . Arkiveret fra originalen 14. november 2016. Hentet 2016-11-14.
- . Arkiveret fra originalen 14. november 2016. Hentet 2016-11-14.
- "Dvin Excavations Yield More Ancient Artifacts | Asbarez.com". Hentet 2016-11-14.
- "Dvin | Aventura". Hentet 2016-11-14.
- electricpulp.com. "ARMENIA AND IRAN ii. The pre-Islamic period – Encyclopaedia Iranica". Hentet 2016-11-14.
- "History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 23". Hentet 2016-11-14.
- Dadoyan, Seta B. (2011-11-30). The Armenians in the Medieval Islamic World: The Arab Period in ArmnyahSeventh to Eleventh Centuries (engelsk). Transaction Publishers. ISBN .
- "Armenia during 9th-11th centuries The Bagratid Dynasty". Hentet 2016-11-14.
- Noble, John; Kohn, Michael (2008-01-01). Georgia, Armenia & Azerbaijan. Ediz. Inglese (engelsk). Lonely Planet. ISBN .
- "History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 16". Hentet 2016-11-14.
- Dowling, Timothy C. (2014-12-02). Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond [2 volumes] (engelsk). ABC-CLIO. ISBN .
- "History of The First Republic of Armenia". Hentet 2016-11-14.
- "Nagorno-Karabakh: History, Background and Facts". Hentet 2016-11-14.
- LLC, Helix Consulting. . Arkiveret fra originalen 23. september 2020. Hentet 2016-11-14.
- "List of Biggest Cities in Ararat in Armenia". Hentet 2016-11-14.
- "ՀՀ ԱՐԱՐԱՏԻ ՄԱՐԶ" (PDF) (armensk). Hentet 2016-11-14.
- . Arkiveret fra originalen 8. juni 2017. Hentet 2016-11-14.
- "ARARAT PROVINCE: SLOW PROGRESS IN THE NATION'S BREAD BASKET" (amerikansk engelsk). Hentet 2016-11-14.
- . Arkiveret fra originalen 2016-11-14. Hentet 2016-11-14.
- (PDF) (armensk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2016-03-05. Hentet 2016-11-14.
- "Արարատի մարզի 78 դպրոցները տաքացվում են լոկալ ջեռուցման համակարգով". armenpress.am.
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ararat (provins)
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer