Arlevad (dansk) eller Arlewatt (tysk) var et gods beliggende ved landsbyen Arlevad på den slesvigske gest i Sydslesvig. Stedet hører i dag under Arlevad Kommune i Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Olderup Sogn. Sognet lå i den danske periode indtil 1864 i Sønder Gøs Herred (Husum Amt, Slesvig).
Arlevad er første gang nævnt 1466. Stednavnet beskriver beliggenheden ved et vadested over Arlåen.
Arlevad er et af de ældste adelsgodser i det vestlige Sønderjylland. Godset kom 1595 til Gottorp, men blev med det samme videresolgt til Søgaard. Til godset hørte hele Olderup Sogn og ejendomme i Mildsted Sogn (Ipernsted, Øster Husum), i Svesing Sogn (Arnfjolde, Vester- og Øster Ørsted, i Fjolde Sogn (Vedbæk, Øster Fjolde) og i Trelstrup Sogn (Bomsted) samt i kirkebyen Langsted. Dertil kom strøgods i Sølvested i Arns Herred, Dagebøl og Galmsbøl i Bøking Herred. de to sidstnævnte var en arvedel af Toftum gods, der i 1583 kom til Arlevad. En del blev frasolgt i 1600-tallet. I 1772 blev Arlevad gods parcelleret, men først 1836 helt ophævet. De spredt liggende besiddelser hørte senere under Nørre og Sønder Gøs Herreder (Bredsted og Husum amter).
Noter
- Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 130
- Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 301
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer