Birger Lindberg Møller R.¹ (født 17. november 1946) er en dansk og professor på og centerleder for Center for Syntetisk Biologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han forsker i planters og syntetisk biologi.
Birger Lindberg Møller | |
---|---|
Født | 17. november 1946 (77 år) ![]() |
Nationalitet | |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet ![]() |
Tilknyttet | Københavns Universitet ![]() |
Medlem af | Videnskabernes Selskab ![]() |
Beskæftigelse | Biokemiker, biolog ![]() |
Fagområde | Syntesebiologi ![]() |
Deltog i | World Economic Forum åresmøde 2015 ![]() |
Arbejdsgiver | Carlsberg Laboratorium, Københavns Universitet (fra 1980), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen (1995, 2014), Villum Kann Rasmussens Årslegat (2007) ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Birger Lindberg Møllers hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() ![]() ![]() |
Uddannelse og karriere
Møller blev uddannet i biokemi på Københavns Universitet i 1972, og læste herefter en ph.d. i organisk kemi og biokemi samme sted, som han færdiggjorde i 1975. Han blev dr.scient. i 1984 med en disputats om planters fotosyntese.
Han havde en række ansættelser med fondsmidler på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, University of California og Carlsberg Laboratorium i perioden 1972-1984. Hos Carlsberg var han Niels Bohr Fellow under Videnskabernes Selskab. Han blev forskningsprofessor på Institut for Plantefysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1984, og i 1990 udnævnt som professor i plantebiokemi samme sted. Fra 1998-2007 var han leder af Center for Molekylær Plantefysiologi (finansieret af Danmarks Grundforskningsfond) ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet.
I 2014-2015 var han direktør for Carlsberg Laboratorium.
Møller er aktivt involveret i samarbejde med og vejledning af do-it-yourself communities og deltager i debatter om muligheder, risici og etik i forbindelse med syntetisk biologi. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabsakademi og medlem af International Human Rights Network of Academic and Scholarly Societies, Washington. I 2007 blev han tildelt VILLUM Kann Rasmussens forskningspris, den største danske forskningspris (350.000 euro). I 2013 modtog han et ERC Advanced Grant og i 2015 et ERC PoC Grant. Hans nuværende forskningsgruppe er finansieret af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og fra Carlsbergfondet.
Han har udgivet over 400 videnskabelige artikler og har et h-index på 72 i følge Web of Science.
Hæder
- Priser
- 1994: Carlsberg Forskerprisen
- 1994: Direktør Ib Henriksens Forskerpris
- 1995: Ridder af Dannebrog
- 2003: SPPS formidlingspris
- 2004: Fremtidsprisen, Akademiet for Fremtidsforskning
- 2007: Villum Kann Rasmussens Årslegat, Villum Fonden
- 2009: Æresdoktor, Umeå Universitet
- 2013: Æresprofessor University of Queensland
- 2014: Ridder af Dannebrog af første grad
- Videnskabsakademier
Referencer
- Birger Lindberg Møller. Altinget.dk. Hentet 25/9-2020
- Profile Birger Lindberg Møller. Københavns Universitet. Hentet 25/9-2020
- Tidligere årslegatmodtagere. Velux Fonden. Hentet 18/9-2020
- CV - BIRGER LINDBERG MØLLER. Københavns Universitet. Hentet 25/9-2020
- https://www.webofscience.com/wos/author/record/H-2657-2014
- Birger Lindberg Møller. Videnskabernes Selskab. Hentet 25/9-2020