Carl Christian Lose (Sen. eller den ældre) (født 28. februar / 28. december ? 1787, død 13. juli 1835) var en dansk boghandler og musikforlægger.
Carl Christian Lose den ældre | |
---|---|
Født | 1787 ![]() |
Død | 13. juli 1835 ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Litograf ![]() |
Information med symbolet ![]() ![]() ![]() |
Lose åbnede den 16. juli 1821 sin bog- og musikhandel i Gothersgade i København. Hans far, Christian Gottlieb Lose, havde siden 1802 forhandlet musikalier og kunstværker i et hus på hjørnet af Admiralgade og Boldhusgade og var bl.a. kendt for sit store sortiment. C.G. Lose, der var indvandret fra Schlesien, havde i sin tid overtaget forretningen fra den franskfødte E.F.J. Haly, som var begyndt i 1793. Noderne til tidens nyeste teater- og dansemusik var en vigtig handelsvare. I 1814 var forlaget overgået til sønnen, som bl.a. satsede på selv at trykke sine noder.
I 1815 gik C.C. Lose – med den tyske stentrykker fra Thüringen som fagkyndig – over til at fremstille nodetryk ad litografisk vej og han var dermed den første litograf i Danmark. 8. november samme år fik Lose og Wentzler 8 års eneret på litografien. Så længe varede det dog ikke, for Wentzlers indsats var ikke overbevisende, og i 1820 solgte Lose værkstedet til staten for 2000 Rigsdaler.
Han fortsatte nu sin musikhandel, strengehandel og nodetrykkeri, og efter at Søren Sønnichsen havde afviklet sit musikforlag og -handel i 1816-20, fik Lose efterhånden en ledende stilling i dansk musikhandel gennem hele den første halvdel af 1800-tallet, dvs. guldalderperioden. Imidlertid døde han selv på en baderejse i 1835. Sønnen var kun 14 år gammel, så hans enke og fra 1. oktober 1835 P.W. Olsen overtog ledelsen af forretningen. Peter Wilhelm Olsen (8. juli 1791 – 1859) havde fra 1806 været i Loses musikhandel. Firmaet C.C. Lose & Olsen blev fra 1845 overtaget af Loses søn, Carl Christian Lose den yngre, som fortsatte og udvidede virksomheden.
Kilder
- C. Nyrop, Bidrag til den danske Boghandels Historie. Anden Del, København: Gyldendal 1870, s. 161-162. Online
- Om Wilhelm Hansens Hus
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer