Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne ordnet efter deres atomnumre antal protoner elektronkonfi
Det periodiske system
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser , såsom grundstoffer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber. Generelt gælder det indenfor enhver række, at metallerne er i venstre side og ikkemetallerne er i højre side.
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layoutFlere forfattere har forsøgt med alternative måder at afbilde det periodiske system på. Spiralformer er kendt siden 1960'erne. Her er en nyere gengivelse af den amerikanske kemiker variant af en spiral fra 1976 som er udformet med carbon og silicium på centrale pladser i midten af spiralen.
Rækkerne i systemet kaldes perioder; søjlerne kaldes grupper. Seks grupper har navne såvel som numre: for eksempel kaldes gruppe 17-grundstoffer for halogener og gruppe 18-grundstoffer for ædelgasser. Det periodiske system kan bruges til at udlede forholdene mellem grundstoffernes egenskaber og forudsige egenskaberne for nye grundstoffer, der endnu ikke er blevet opdaget eller syntetiseret. Det periodiske system er et nyttigt framework til analyse af kemisk opførsel og bruges bredt indenfor kemi og andre videnskaber.
Dmitrij Mendelejev udgav i 1869 det første anerkendte periodiske system. Han udviklede sit system for at illustrere de periodiske tendenser i egenskaberne blandt de dengang kendte grundstoffer. Mendelejev forudsagde også nogle egenskaber for dengang ukendte grundstoffer, som han forventede ville udfylde nogle huller i hans system. De fleste af hans forudsigelser blev bevist at være korrekte, da de pågældende grundstoffer efterfølgende blev opdaget. Mendelejevs periodiske system er sidenhen blevet udvidet og forfinet i takt med opdagelsen eller syntetiseringen af flere nye grundstoffer og udviklingen af nye teoretiske modeller til at forklare kemisk opførsel.
Alle grundstofferne fra atomnummer 1 (hydrogen) til 118 (oganesson) er blevet opdaget eller syntetiseret. De seneste tilføjelser (grundstof 113, 115, 117 og 118) blev bekræftet af IUPAC 30. december 2015. De første 94 grundstoffer eksisterer naturligt, selvom nogle kun findes i spormængder og blev syntetiseret i laboratorier, før de blev fundet i naturen. Grundstofferne med atomnumrene 95 til 118 er kun blevet syntetiseret i laboratorier, kernereaktorer eller ved kernevåbensprængninger. Flere syntetiske radionuklider af naturligt forekommende grundstoffer er også blevet produceret i laboratorier. Der forsøges aktivt at syntetisere grundstoffer med højere atomnumre.
Hvert grundstof har et unikt atomnummer (Z), der repræsenterer antallet af protoner i dets kerne. De fleste grundstoffer har forskellige antal neutroner blandt de forskellige atomer. Disse varianter kaldes isotoper. For eksempel har carbon tre naturligt forekommende isotoper: alle dets atomer har seks protoner, og de fleste har også seks neutroner, men omkring 1% har syv neutroner, og en meget lille andel har otte neutroner. Isotoper separeres aldrig i det periodiske system; de grupperes altid sammen under et enkelt grundstof. Grundstoffer uden stabile isotoper har deres mindst ustabile isotopers atommasser vist i parentes.
I standardudgaven af det periodiske system opføres grundstofferne efter stigende atomnummer (antallet af protoner i et atoms kerne). En ny række (kaldet en periode) påbegyndes når en ny elektronskal får sin første elektron. Søjler (grupper) afgøres af atomets elektronkonfiguration; grundstoffer med det samme antal elektroner i en bestemt underskal placeres i den samme gruppe (oxygen og selenium er eksempelvis i samme gruppe fordi de begge har fire elektroner i den yderste p-underskal). Grundstoffer med lignende kemiske egenskaber placeres generelt i den samme gruppe i det periodiske system, selvom grundstofferne i f-blokken, og til en vis grad i d-blokken, ofte også deler egenskaber med andre grundstoffer i samme periode. Det er derfor relativt let at forudsige et grundstofs kemiske egenskaber hvis man kender egenskaberne for de grundstoffer, der omgiver det.
Pr. 2016 har det periodiske system 118 bekræftede grundstoffer, fra grundstof 1 (hydrogen) til 118 (ununoctium). Grundstofferne 113, 115, 117 og 118 blev officielt bekræftet af International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) i december 2015. Deres foreslåede navne, hhv. nihonium (Nh), moscovium (Mc), tennessine (Ts) og oganesson (Og), blev bekendtgjort af IUPAC i juni 2016. Disse navne vil ikke blive formelt godkendt før efter den fem-måneder-lange periode for offentlige kommentarer slutter i november 2016. Indtil da identificeres de formel ved deres atomnummer (f.eks. "grundstof 113"), eller ved deres midlertidige systematiske navne ("ununtrium", symbol "Uut").[]
De første 94 grundstoffer forekommer naturligt; de resterende 24, americium til oganesson (95–118), er menneskeskabte. Af de 94 naturligt forekommende grundstoffer er 84 og 10 forekommer kun i primordiale grundstoffers henfaldskæder.
En gruppe eller familie er en lodret søjle i det periodiske system. Grupper har normalt mere signifikante periodiske tendenser end perioder og blokke. Moderne kvantemekaniske teorier om atomstruktur forklarer gruppetendenser ved at foreslå, at grundstoffer indenfor samme gruppe generelt har de samme elektronkonfigurationer i deres valensskal. Som konsekvens heraf har grundstofferne i samme gruppe en tendens til at have en del kemi til fælles, og udviser klare tendenser i egenskaber med stigende atomnummer. I nogle dele af det periodiske system, såsom d-blokken og f-blokken, kan de vandrette ligheder dog være lige så vigtige, hvis ikke vigtigere, end de lodrette ligheder.
Som følge af en international navngivningskonvention er grupperne nummereret fra 1 til 18, fra den yderste venstre søjle (alkalimetallerne) til den yderste højre søjle (ædelgasserne). De var tidligere nummereret i romertal. I USA blev romertallene fulgt af enten et "A", hvis gruppen var i s-blokken eller p-blokken, eller et "B" hvis gruppen var i d-blokken. Romertallene svarede til det sidste tal i den moderne navngivningskonvention (dvs. gruppe 4 var gruppe IVB, og var gruppe IVA). I Europa var bogstaverne lignende, bortset fra at "A" blev brugt hvis gruppen var før , og "B" blev brugt for grupper fra og med gruppe 10. Herudover blev gruppe 8, 9 og 10 oprindeligt set som en enkelt, tredobbelt gruppe, der på begge notationsformer var kendt som gruppe VIII. I 1988 blev det nye IUPAC-navngivningssystem taget i anvendelse, og de gamle gruppenavne blev betragtet som forældede.
Nogle af disse grupper har fået trivialnavne, selvom nogle af disse sjældent anvendes. Gruppe 3–10 har ingen trivialnavne, og omtales kun ved deres gruppenummer eller ved navnet på det første grundstof i gruppen (såsom "scandiumgruppen" for ), da de udviser færre ligheder og/eller lodrette tendenser.
Grundstoffer i den samme gruppe har en tendens til at udvise mønstre i atomradius, ioniseringsenergi og elektronegativitet. Grundstoffernes atomradius øges fra toppen af gruppen og til bunden. Da der er flere fyldte energiniveauer, findes valenselektroner længere fra kernen. Fra toppen og ned har hvert på hinanden følgende grundstof en lavere ioniseringsenergi, da det er lettere at fjerne en elektron idet atomerne er mindre stramt bundet. På samme måde har en gruppe fra toppen og ned en aftagende elektronegativitet på grund af en øget afstand mellem valenselektroner og kernen. Der er dog undtagelser fra disse tendenser - et eksempel på dette er i gruppe 11, hvor elektronegativitet øges jo længere ned i gruppen man kommer.
Gruppe 3: Afhængig af kilden inkluderer denne gruppe lutetium (Lu) og lawrencium (Lr), eller lanthanum (La) og actinium (Ac), eller hele sættet af 15 lanthanider og 15 actinider, som grundstofferne under scandium og yttrium.
Ædelgasserne var endnu ikke opdaget, da Mendelejevs oprindelige system blev udgivet. Senere (1902) accepterede Mendelejev beviserne for deres eksistens, og placerede dem i en separat "gruppe 0"
Hydrogen (H) betragtes ikke som en del af alkalimetallerne, skønt det er placeret i søjle 1.
En periode er en vandret række i det periodiske system. Selvom grupper generelt har større periodiske tendenser, er der regioner hvor vandrette tendenser er mere udtalte end de lodrette gruppetendenser, såsom f-blokken, hvor lanthanider og actinider danner to betydelige grundstof-rækker.
Grundstoffer i den samme periode viser tendenser i atomradius, ioniseringsenergi, og elektronegativitet. Fra venstre mod højre daler atomradius normalt henover en periode. Dette sker fordi hvert følgende grundstof har en tilføjet proton og elektron, hvilket får elektronerne til at blive trukket tættere til kernen. Denne formindskelse af atomradiussen får også ioniseringsenergien til at stige, når man bevæger sig fra venstre mod højre i en periode. Jo strammere bundet et grundstof er, desto mere energi kræves for at fjerne en elektron. Elektronegativitet stiger på samme måde som ioniseringsenergi, på grund af det træk, der udøves på elektronerne af kernen. Elektronaffinitet viser også en lille tendens henover en periode. Metaller (den venstre side af en periode) har generelt en lavere elektronaffinitet end ikkemetaller (den højre side af en periode), med undtagelse af ædelgasserne.
Venstre til højre: s-, f-, d- og p-blokken i det periodiske system
Specifikke regioner af det periodiske system kan omtales som blokke efter den sekvens hvori grundstoffernes elektronskaller fyldes. Hver blok er navngivet efter den underskal hvori den "sidste" elektron teoretisk befinder sig.s-blokken består af de to første grupper (alkalimetaller og jordalkalimetaller) plus hydrogen og helium. p-blokken består af de sidste seks grupper, som er gruppe 13 til 18 i IUPAC-gruppenummereringen og indeholder, blandt andre grundstoffer, alle halvmetallerne. d-blokken består af gruppe 3 til 12 og indeholder alle overgangsmetallerne. f-blokken, der ofte vises under resten af det periodiske system, har ingen gruppenumre, og består af lanthanider og actinider.
Metaller, halvmetaller og ikkemetaller
Metaller, halvmetaller, ikkemetaller og grundstoffer med ukendte kemiske egenskaber i det periodiske system. Kilder er uenige om klassifikationen af nogle af disse grundstoffer.
Grundstofferne kan klassificeres i de tre store kategorier metaller, halvmetaller og (ikkemetaller) i henhold til deres delte fysiske og kemiske egenskaber. Metaller er generelt skinnende, stærkt ledende faste stoffer, der danner legeringer med hinanden og saltlignende ioniske forbindelser med ikkemetaller (bortset fra ædelgasserne). Størstedelen af ikkemetaller er farvede eller farveløse isolerende gasser; ikkemetaller, der danner forbindelser med andre ikkemetaller gør det ved kovalente bindinger. Mellem metaller og ikkemetaller står halvmetaller, som har mellemliggende eller blandede egenskaber.
Metaller og ikkemetaller kan yderligere klassificeres i underkategorier, der viser en gradering fra metalliske til ikkemetalliske egenskaber, når man går fra venstre mod højre i rækkerne. Metallerne underopdeles i de stærkt reaktive alkalimetaller, de mindre reaktive (jordalkalimetaller), lanthanider (også kaldet "jordmetaller") og (actinider), de arketypiske overgangsmetaller og til slut de fysisk og kemisk svage post-overgangsmetaller (også blot kaldet "andre metaller"). Ikkemetallerne er blot opdelt i de polyatomiske ikkemetaller, der viser nogle gryende metalliske egenskaber idet de grænser op til halvmetallerne; de diatomiske ikkemetaller, der hovedsageligt er ikkemetalliske; og de monatomiske ædelgasser, som er ikkemetalliske og næsten fuldstændig inaktive. Somme tider anvendes også specialiserede grupperinger, såsom (også kaldet "refraktære" eller "ildfaste" metaller) og ædelmetaller.
Placeringen af grundstofferne i kategorier og underkategorier baseret på delte egenskaber er ikke en perfekt videnskab. Der findes et spektrum af egenskaber indenfor hver kategori, og det er ikke svært at se overlappende grænser. For eksempel klassificeres beryllium som et jordalkalimetal på trods af at dets amfotere kemi og tendens til hovedsageligt at danne kovalente bindinger begge er egenskaber, der normalt forbindes med kemisk svage eller post-overgangsmetaller. Radon klassificeres som et ikkemetal og en ædelgas, på trods af at det har en del kationisk kemi, som er mere karakteristisk for et metal.
Den omtrentlige orden som skaller og underskaller arrangeres i efter stigende energi ifølge
Elektronkonfigurationen, eller organiseringen af elektroner i kredsløb omkring neutrale atomer, viser et tilbagevendende mønster eller periodicitet. Elektronerne fylder en række elektronskaller (nummereret skal 1, skal 2 og så videre). Hver skal består af en eller flere underskaller (navngivet s, p, d, f og g). Efterhånden som atomnummeret stiger fylder elektroner progressivt mere eller mindre i disse skaller og underskaller, ifølge eller energiopstillingsreglen. Neons elektronkonfiguration er for eksempel 1s2 2s2 2p6. Neon har et atomnummer på ti, og har dermed to elektroner i den første skal og otte elektroner i den anden skal — to i s-underskallen og seks i p-underskallen. I det periodiske system svarer påbegyndelsen af en ny periode til den første gang en elektron placeres i en ny skal. Disse positioner besættes af hydrogen og alkalimetallerne.
Periodiske tendenser (pile indikerer en stigning)
Da et grundstofs egenskaber hovedsageligt afgøres af dets elektronkonfiguration udviser grundstoffernes egenskaber ligeledes tilbagevendende mønstre eller periodisk opførsel. Denne "periodicitet" (hyppighed) blandt egenskaberne blev bemærket af Johann Wolfgang Döbereiner i 1800-tallet, længe før Niels Bohr udviklede den underliggende teori, og førte til etableringen af den periodiske lov.
Atomradiusser
Atomnummer sammenlignet med atomradius
Atomradiusser varierer på forudsigelig og forklarlig måde henover det periodiske system. For eksempel mindskes radius generelt henover hver periode i systemet, fra alkalimetallerne til ædelgasserne; og stiger efterhånden som man bevæger sig nedad i hver gruppe. Radius stiger skarpt mellem ædelgassen i slutningen af hver periode og alkalimetallet i begyndelsen af den næste periode. Disse tendenser i atomradius (og diverse andre kemiske og fysiske egenskaber ved grundstofferne) kan forklares ved elektronskalsteorien om atomerne; de var vigtige beviser for udviklingen af bekræftelsen af kvanteteori.
Elektronerne i 4f-underskallen, som fyldes progressivt fra cerium (grundstof 58) til ytterbium (grundstof 70), er ikke synderligt effektive til at skærme den voksende atomladning fra de yderliggende underskaller. Grundstofferne, der følger øjeblikkeligt efter lanthaniderne har atomradiusser, der er mindre end forventet og som er næsten identiske med atomradius på de grundstoffer, der ligger umiddelbart over dem. Således har hafnium næsten den samme atomradius (og kemi) som zirconium og tantalum har en atomradius, der minder om niobiums, etc. Dette kendes som . Lanthanidkontraktionens effekt kan ses helt op til platin (grundstof 78), hvorefter den maskeres af en , der kendes som ., som er en lignende effekt mellem d-blokken og p-blokken, er mindre udtalt end lanthanidkontraktionen, men skyldes lignende omstændigheder.
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi: hver periode begynder på et minimum for alkalimetallerne, og slutter på et maksimum for ædelgasserne
Den første ioniseringsenergi er den energi, der kræves for at fjerne en elektron fra et atom, den anden ioniseringsenergi er den energi der kræves for at fjerne et andet elektron fra atomet, og så videre. For ethvert givent atom stiger de ioniseringsenergierne i takt med graden af ionisering. I magnesiums tilfælde er den første ioniseringsenergi for eksempel 738 kJ/mol og den anden er 1450 kJ/mol. Elektroner i de tættere kredsløb oplever større elektrostatisk tiltrækningskraft; derfor kræver deres fjernelse i stigende grad mere energi. Ioniseringsenergi bliver større jo længere op mod øverste højre hjørne af det periodiske system man befinder sig.
Store spring i de successive molære ioniseringsenergier sker når man fjerner en elektron fra en ædelgas' komplette elektronskalskonfiguration. I magnesiums tilfælde svarer de to første molære ioniseringsenergier, nævnt ovenfor, til at fjerne de to 3s-elektroner, og den tredje ioniseringsenergi er en langt større 7730 kJ/mol, for fjernelsen af en 2p-elektron fra Mg2+'s meget stabile, neon-lignende konfiguration. Lignende spring sker i ioniseringsenergierne hos andre atomer på tredje-række.
En graf, der viser stigende elektronegativitet med stigende voksende tal i udvalgte grupper
Elektronegativitet er et atoms tendens til at tiltrække elektroner. Et atoms elektronegativitet påvirkes både af dets atomnummer og afstanden mellem valenselektronerne og kernen. Jo højere elektronegativitet et grundstof har, desto mere tiltrækker det elektroner. Det blev for første gang foreslået af Linus Pauling i 1932. Generelt øges elektronegativitet når man går fra venstre mod højre i en periode, og daler jo længere ned man kommer i en gruppe. Af den grund er fluor det mest elektronegative af alle grundstofferne, mens cæsium er det mindst elektronegative, i det mindste blandt de grundstoffer som der findes omfattende data om.
Der findes dog nogle undtagelser fra denne generelle regel. Gallium og germanium har højere elektronegativitet end henholdsvis aluminium og silicium på grund af d-blok-kontraktionen. Grundstoffer i den fjerde periode umiddelbart efter den første række af overgangsmetallerne har usædvanligt små atomradiusser idet 3d-elektronerne ikke effektivt skærmer den øgede kerneladning, og mindre atomstørrelse korrelerer med højere elektronegativitet. Blys usædvanligt høje elektronegativitet, især når det sammenlignes med thallium og bismuth, lader til at være et resultat af dataselektion (og datatilgængelighed) — andre udregningsmetoder end Pauling-metoden viser de normale periodiske tendenser for disse grundstoffer.
Elektronaffinitet
Hovedartikel: .
Elektronaffinintets afhængighed af atomnummer. Værdierne stiger generelt langts hver periode, og kulminerer med halogenerne før de falder stejl med ædelgasserne.
Et atoms elektronaffinitet er den mængde energi, der frigives når et elektron tilføjes til et neutralt atom for at danne en negativ ion. Selvom elektronaffinitet varierer voldsomt kan der dog ses nogle mønstre. Generelt set har ikkemetallerne flere positive elektronaffinitetsværdier end metallerne. Klor er det grundstof der stærkest tiltrækker en ekstra elektron. Ædelgassernes elektronaffiniteter er ikke blevet målt afgørende, så de kan muligvis have let negative værdier.
Elektronaffinitet stiger generelt henover en periode. Dette skyldes påfyldningen af atomets valensskal; et gruppe 17-atom frigiver mere energi end et gruppe 1-atom ved modtagelsen af et elektron, fordi det opnår en fyldt valensskal og derfor er mere stabilt.
Man kunne forvente en dalende elektronaffinitet efterhånden som man gik ned ad en gruppe, idet det nytilkomne elektron ville komme ind i et kredsløb, der ligger længere væk fra kernen, derfor ville være mindre tiltrukket af kernen og ville frigive mindre energi når det blev tilføjet. Imidlertid viser det sig, når man kører nedover en gruppe, at omkring en tredjedel af grundstommerne er anormale, og tungere grundstoffer har højere elektronaffiniteter end deres lettere kongener. Dette skyldes overordnet d- og f-elektronernes ringe skærmning. Et fælles fald i elektronaffinitet ses kun i gruppe 1-atomer.
Metallisk karakter
Jo lavere ioniseringsenergi, elektronegativitet og elektronaffinitet, desto mere metallisk er et grundstof. Vice versa betyder en ikkemetallisk karakter en stigning i disse værdier. På grund af disse tre egenskabers periodiske tendenser, har metallisk karakter en tendens til at dale idet man bevæger sig henover en periode, og at stige idet man bevæger sig nedover en gruppe - dog med nogle uregelmæssigheder, der hovedsageligt skyldes dårlig skærmning af kernen fra d- og f-elektroner, samt . Således befinder de mest metalliske grundstoffer (såsom cæsium og francium) sig nederst til venstre i det traditionelle periodiske system, mens de mest ikkemetalliske grundstoffer (oxygen, fluor, klor) befinder sig øverst til højre. Kombinationen af vandrette og lodrette tendenser i metallisk karakter forklarer den trappeformede opdeling mellem metaller og ikkemetaller, der findes på nogle udgaver af det periodiske system, samt den praksis at man somme tider kategoriserer flere grundstoffer langs den linje, samt grundstofferne ved siden af disse, som halvmetaller.
Historie
Uddybende artikel: (Det periodiske systems historie)
Første forsøg på systematisering
Grundstoffernes opdagelse kortlagt til betydelige datoer for udviklingen af det periodiske system (præ-, per- og post-)
I 1789 udgav Antoine Lavoisier en liste over 33 kemiske grundstoffer, som han grupperede i gasser, metaller, ikkemetaller og de (sjældne jordarters metaller). Kemikere brugte det følgende århundrede på at søge efter en mere præcis klassifikationsordning. I 1829 bemærkede Johann Wolfgang Döbereiner at mange af grundstofferne kunne grupperes i triader baseret på deres kemiske egenskaber. Lithium, natrium og kalium blev for eksempel grupperet sammen i en triade som bløde, reaktive metaller. Döbereiner bemærkede også at, når de blev arrangeret efter atomvægt, svarede det andet grundstof i hver triade omtrent til gennemsnittet af det første og tredje; dette blev kendt som (triadeloven). Den tyske kemiker Leopold Gmelin arbejdede videre med dette system, og i 1843 havde han identificeret ti triader, tre grupper af fire, samt en gruppe af fem. udgav i 1857 værker, der beskrev forholdet mellem forskellige grupper af metaller. Selvom forskellige kemikere var i stand til at identificere forholdene mellem små grupper af grundstoffer, manglede der stadig en ordning, der kunne omfatte dem alle.
I 1857 bemærkede den tyske kemiker at carbon ofte har fire andre atomer bundet til det. Methan har for eksempel et carbonatom og fire hydrogenatomer. Dette koncept blev senere kendt som valens; forskellige grundstoffer binder med forskelligt antal atomer.
I 1862 udgav Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois, en fransk geolog, en tidlig form for periodisk system, som han kaldte den telluriske helix eller skrue. Han var den første person til at bemærke grundstoffernes periodicitet. Idet de Chancourtois arrangerede grundstofferne i en spiral på en cylinder efter stigende atomvægt, var han i stand til at vise at grundstoffer med lignende egenskaber fremkom med regelmæssige intervaller. Hans kortlægning inkluderede ikke kun grundstoffer, men også nogle ioner og forbindelser. Det anvendte derudover geologiske snarere end kemiske begreber, og inkluderede ikke et diagram; som resultat heraf blev det i det store ignoreret frem til Dmitrij Mendelejevs værk.
I 1864 udgav , en tysk kemiker, et system med 44 grundstoffer arrangeret efter valens. Systemet viste at grundstoffer med lignende egenskaber ofte delte den samme valens. Omtrent samtidig udgav , en engelsk kemiker, en ordning af 57 grundstoffer, ordnet på basis af deres atomvægt. Han bemærkede, omend med nogle uregelmæssigheder og huller, at der lod til at være en periodicitet af atomvægt blandt grundstofferne, og at dette stemte overens med deres normale grupperinger. Odling antydede idéen om en periodisk lov, men undersølte ikke muligheden nærmere. Han foreslog efterfølgende (i 1870) en valensbaseret klassifikation af grundstofferne.
periodiske system, som det blev præsenteret for Chemical Society i 1866, og baseret på loven om oktaver
Den engelske kemiker producerede en række afhandlinger fra 1863 til 1866, hvori han bemærkede at når grundstofferne blev opstillet efter stigende atomvægt kunne man se ens fysiske og kemiske egenskaber vende tilbage ved et interval på otte; han sammenlignede denne periodicitet med musikkens oktaver. Denne såkaldte "oktavlov" blev dog latterliggjort af Newlands' samtidige, og nægtede at udgive hans værk. Newlands var dog alligevel i stand til at udarbejde en tabel over grundstofferne, og bruge den til at forudsige eksistensen af manglende grundstoffer, såsom germanium. Chemical Society anerkendte først hans opdagelsers betydning fem år efter de anerkendte Mendelejev.
I 1867 udgav , en danskfødt kemiker fra USA, et spiralformet periodsik system baseret på atomare spektre og vægt, samt kemiske ligheder. Hans værk blev betragtet som idiosynkratisk, demonstrativt og unødigt kringlet, hvilket kan have medvirket til samtidens modstand mod det.
Mendelejevs system
Dmitrij MendelejevEn udgave af Mendelejevs periodiske system fra 1869. Denne tidlige udgave præsenterede perioderne lodret og grupperne vandret.
Den russiske kemiprofessor Dmitrij Mendelejev og den tyske kemiker udgav uafhængigt af hinanden deres periodiske systemer i henholdsvis 1869 og 1870. Mendelejevs system var hans første udgivne udgave, mens Meyers var en udvidet version af Meyers egne system fra 1864. De konstruerede begge deres systemer ved at liste grundstofferne i rækker eller søjler efter atomvægt, og startede en ny række eller søjle hver gang grundstoffernes elementer begyndte at gå igen.
Mendelejevs system blev bredt anerkendt og accepteret, hvilket særligt skyldtes to beslutninger han traf: For det første efterlod han huller i systemet når det lod til at det tilsvarende grundstof endnu ikke var blevet opdaget. Mendelejev var ikke den første kemiker med den tilgang, men han var den første der blev anerkendt for at bruge tendenserne i sit periodiske system til at forudsige egenskaberne på de manglende grundstoffer, såsom gallium og germanium. For det andet ignorerede han til tider den orden som atomvægten indikerede, og byttede rundt på tilstødende grundstoffer, såsom tellur og jod, for bedre at klassificere dem i kemiske familier. Senere, i 1913, afgjorde Henry Moseley atomladningens eksperimentelle værdier, eller hvert grundstofs atomnummer, og viste at Mendelejevs opstilling faktisk svarede til rækkefølgen ved opstilling efter stigende atomnummer.
Atomnumrenes vigtighed for organiseringen af det periodiske system blev ikke værdsat før protoner og neutroners eksistens (og funktioner) blev bedre forstået mange år senere. Mendelejevs periodiske system brugte atomvægt i stedet for atomnummer til at organisere grundstofferne, da atomvægt omtrentligt kunne fastslås på hans tid. Atomvægt blev i de fleste tilfælde forstået godt nok til at der kunne gives en præsentation, der kunne forudsige de manglende grundstoffers egenskaber mere præcist end nogen anden metode der var kendt på den tid. Udskiftning til atomnumre gav senere en definitiv, heltalsbaseret sekvens for grundstofferne, og Moseley forudsagde (i 1913) at de eneste grundstoffer der stadig manglede mellem aluminium (Z=13) og guld (Z=79) var Z = 43, 61, 72 og 75, som alle senere blev opdaget. Sekvensen af atomnumre anvendes stadig i dag, selv mens nye syntetiske grundstoffer bliver produceret og studeret.
Anden udgave og yderligere udvikling
Mendelejevs periodiske system fra 1871 med otte grundstofgrupper. Tankestreger repræsenterede grundstoffer, der var ukendte i 1871.Ottesøjlet udgave af det periodiske system, opdateret med alle grundstoffer opdaget frem til 2015
I 1871 udgav Mendelejev sit periodiske system i en ny udgave, med grupper af lignende grundstoffer arrangeret i søjler snarere end i rækker, og disse søjler nummereret I til VIII svarende til grundstoffets oxideringsstadie. Han gav også detaljerede forudsigelser af egenskaberne for grundstoffer, som han tidligere havde bemærket manglede, men burde eksistere. Disse huller blev senere udfyldt, efterhånden som kemikere opdagede flere naturligt forekommende grundstoffer. Det nævnes ofte at det naturligt forekommende grundstof, der blev opdaget sidst, var francium (af Mendelejev kaldet eka-cæsium) in 1939.Plutonium, der blev produceret syntetisk i 1940, blev dog identificeret i spormængder som et naturligt forekommende primordielt grundstof i 1971.
Det populære periodiske tabellayout, der også kendes som standardudgaven, tilskrives Horace Groves Deming. I 1923 udgav Deming, en amerikansk kemiker, et kort (Mendelejev-stil) og et mellemstort (18-søjlet) periodisk system. forberedte et uddelingsark af Demings 18-søjlede mellemstore system i 1928, som derefter blev vidt omdelt i amerikanske skoler. I 1930'erne figurerede Demings system i lærebøger og kemiencyklopædier. Det blev også distribueret i mange år efter distribueret af Sargent-Welch Scientific Company.
I takt med udviklingen af moderne kvantemekaniske teorier om elektronkonfigurationer i atomer, blev det tydeligt at hver periode i systemet svarede til opfyldningen af en kvanteskal af elektroner. Større atomer har flere elektron-underskaller, så senere systemer har fået stadig længere perioder.
Glenn T. Seaborg, som i 1945 foreslog et nyt periodisk system, der viste actiniderne som tilhørende en anden f-blok-serie
I 1945 foreslog den amerikanske forsker Glenn Seaborg at (actinid-grundstoffer), såsom lanthaniderne, fyldte et f-underniveau. Indtil da havde man ment at actiniderne dannede en fjerde række i d-blokken. Seaborgs kollegaer frarådede ham at udgive en så radikal påstand, da den sandsynligvis ville ødelægge hans karriere. Da Seaborg mente at han på daværende tidspunkt ikke havde nogen egentlig karriere at ødelægge, udgav han alligevel sin påstand. Seaborgs påstand viste sig at være korrekt, og han i 1951 vandt han Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at syntetisere actinid-grundstoffer.
Selvom der naturligt forekommer små mængder af nogle transuraner, blev de opdaget i laboratorier først. Produktionen af disse grundstoffer - hvoraf det første, neptunium, blev syntetiseret i 1939 - udvidede det periodiske system betragteligt. Det er svært at påvise og karakterisere transuranerne når de produceres, idet mange af transuranerne er højst ustabile og henfalder meget hurtigt. Der har været kontroverser omkring accept af konkurrerende påstande om opdagelse (og navngivning) for nogle grundstoffer, hvilket har krævet uafhængige eftersyn til at afgøre hvem der kan få prioritet, og dermed navngivningsret.
3. december 2015 blev grundstofferne 113, 115, 117 og 118 formelt anerkendt af IUPAC, hvilket færdiggjorde den syvende række i det periodiske system. 8. juni 2016 bekendtgjorde IUPAC de foreslåede[] navne for hvert grundstof: Nihonium (Nh) for grundstof 113 på grund af at dets opdagelse blev gjort ved RIKEN i Japan. Det bliver dermed det første grundstof til at blive navngivet efter et sted i Østasien. Grundstof 115 foreslås navngivet moscovium (Mc) efter placering i Moskva, Rusland. Grundstof 117 bliver tennessin (Ts), som henvisning til den amerikanske delstat Tennessee, hvor Oak Ridge National Laboratory ligger. Grundstof 118 foreslås navngivet til oganesson (Og), til ære for den russiske fysiker , som var leder af det holde der syntetiserede det.
Forskellige periodiske systemer
Varianter af gruppe 3
La og Ac under Y
Der findes tre centrale varianter af det periodiske system, som hver især varierer i . Scandium og yttrium vises altid som de to første grundstoffer i denne gruppe; forskellene består i de tilbageværende grundstoffer.
Gruppe 3 er Sc, Y og La, Ac. Lanthanum (La) og actinium (Ac) i de to positioner under yttrium. Denne variant er den mest udbredte. Den lægger vægt på lighederne i periodiske tendenser når man går nedover gruppe 1, 2 og 3, på bekostning af diskontinuiteter mellem gruppe 3 og 4 og fragmentering af lanthaniderne og actiniderne.
Lu og Lr under Y
Gruppe 3 er Sc, Y og Lu, Lr. Lutetium (Lu) og lawrencium (Lr) i de to positioner under yttrium. Denne variant bevarer en 14-søjler-bred f-blok, mens den fragmenterer lanthaniderne og actiniderne. Den lægger vægt på ligheder i periodiske tendenser mellem gruppe 3 og de følgende grupper på bekostning af diskontinuiteter mellem gruppe 2 og 3.
Markører under Y
Gruppe 3 er Sc, Y og 15 lanthanider og 15 actinider. De to positioner under yttrium indeholder lanthaniderne og actinider (muligvis angivet ved fodnotemarkører). Denne variant fokuserer lægger vægt på ligheder i kemien for de 15 lanthanid-grundstoffer (La–Lu), på bekostning af flertydighed omkring hvilke grundstoffer, der indtager de to gruppe 3-positioner under yttrium, og tilsyneladende en 15-søjler-bred f-blok (der kan kun være 14 grundstoffer i en række i f-blokken).
De tre varianter stammer fra historiske problemer med at placere lanthaniderne i det periodiske system, og diskussioner om hvor f-blokkens grundstoffer starter og slutter. Det er blevet foreslået at sådanne diskussioner er bevis på at "det er en fejl at opbryde det [periodiske] system i skarpt afgrænsede blokke". Sideløbende er nogle versioner af tomarkørs-systemet blevet kritiseret for at antyde at alle 15 lanthanider placeres på den ene placering under yttrium, hvilket bryder med det grundlæggende princip om "en plads, et grundstof".
Når Lu-og-Lr-systemet sammenlignes med La-og-Ac-varianten er der tilsyneladende færre undtagelser fra den regelmæssig påfyldning af 4f-kredsløbene blandt de efterfølgende grundstoffer i serien. I modsætning til varianten med de to markører, er der ingen flertydighed i gruppe 3.
Periodiske systemer med forskellige strukturer
Det periodiske system i et 32-søjlet format
Indenfor de første 100 år efter udgivelsen af Mendelejevs system i 1869, er der blevet udgivet omkring 700 forskellige versioner af det periodiske system. Dette inkluderer både mange rektangulære varianter, såvel som periodiske systemer i andre former, for eksempel cirkler, kuber, cylindere, bygninger, spiraler, , oktagone prismer, pyramider, kugler eller trekanter. Sådanne alternativer er ofte blevet udviklet for at understrege eller tydeliggøre nogle af grundstoffernes kemiske eller fysiske egenskaber, der ikke er tydeliggjorte i traditionelle periodiske systemer.
Det moderne periodiske system udvides somme tider til sin 32-søjler-lange form ved at genindsætte f-blok-grundstofferne fra fodnoten i deres naturlige position mellem s- og d-blokkene. I modsætning til formen med 18 søjler så resulterer dette arrangement ikke nogle forstørrelser af sekvensen af stigende atomnumre". f-blokkens forhold til det periodiske systems andre blokke bliver også tydeligere. Jensen anbefaler en form med 32 søjler på basis af at lanthaniderne og actiniderne ellers kan komme til at blive betragtet som kedelige, uvigtige grundstoffer, der kan sættes for sig selv og ignoreres. På trods af disse fordele undgås versionen med 32 søjler generelt af mange udgivere på grund af dens aflange rektangulære form, der passer dårligt ind i de fleste bøger.
Theodor Benfeys spiralformede periodiske system
En populær alternativ struktur kan findes hos Theodor Benfey (1960). Han arrangerede således grundstofferne i en spiral, med hydrogen i midten og overgangsmetallerne, lanthaniderne og actiniderne på deres egne "halvøer".
De fleste periodiske systemer er todimensionelle; der kendes dog tredimensionelle systemer helt tilbage til mindst 1862 (før Mendeleevs todimensionelle system fra 1869). Blandt nyere eksempler er Courtines' periodiske klassifikation (1925), Wringley's Lamina-system (1949),'s Periodiske helix (1965) og Dufours periodiske træ (1996). Stowes "Fysikerens periodiske system" (1989) går et skridt videre, og er blevet beskrevet som firedimensionelt (med tre spatielle dimensioner og en farvedimension).
De forskellige former for periodiske systemer kan forstås som liggende på et kontinuum mellem kemi og fysik. I den kemiske ende af dette kontinuum ligger eksempelvis Rayner-Canham's "ustyrlige" Inorganic Chemist's Periodic Table (2002), som lægger vægt på tendenser og mønstre, samt usædvanlige kemiske forhold og egenskaber. Nær fysik-enden af kontinuumet ligger 's Left-Step Periodic Table (1928). Dette har en struktur, der viser en tættere forbindelse til rækkefølgen af påfyldning på elektronskallerne og, som følge heraf, på kvantemekanik. En ret lignende tilgang er blevet taget af Alper, omend denne er blevet kritiseret af Scerri for at ignorere behovet for at vise kemisk og fysisk periodicitet. Et sted i midten af kontinuumet ligger den velkendte standardudgave af det periodiske system. Denne vurderes at være bedre til at udtrykke empiriske tendenser i fysisk stadie, elektrisk og termisk ledningsevne samt oxidationsnummer, og andre egenskaber kan let udledes gennem traditionelle teknikker i kemiske laboratorier.
Åbne spørgsmål og kontroverser
Grundstoffer med ukendte kemiske egenskaber
Selvom alle grundstofferne frem til ununoctium[] er blevet opdaget, er det, ud af alle grundstofferne over hassium (grundstof 108), kun copernicium (grundstof 112) og flerovium (grundstof 114), der har kendte kemiske egenskaber. De andre grundstoffer kan opføre sig anderledes end hvad der er forudsagt ved ekstrapolering, på grund af ; for eksempel blev det forudsagt at flerovium muligvis ville udvise nogle ædelgas-lignende egenskaber, selvom det i øjeblikket er placeret i . Nylige eksperimenter har dog antydet at flerovium kemisk opfører sig som bly, hvilket er hvad der forventes ud fra dets placering i det periodiske system.
Yderligere udvidelser til det periodiske system
Frickes udvidede periodiske system frem til grundstof 172
Det er uklar hvorvidt nye grundstoffer vil fortsætte det nuværende periodiske system som en ottende periode, eller hvorvidt der vil kræves yderligere tilpasninger af systemet. Seaborg forventede at den ottende periode ville følge det tidligere etablerede mønster præcist, så det ville inkludere en to-grundstof-lang s-blok til grundstof 119 og , en ny til de næste 18 grundstoffer, og 30 yderligere grundstoffer som fortsættelse af de nuværende f-, d- og p-blokke. Efterfølgende har fysikere såsom teoretiseret at disse yderligere grundstoffer ikke følger , som forudsiger hvordan elektronskaller fyldes, og dermed påvirker det nuværende periodiske systems udseende.
Grundstof med det højest mulige atomnummer
Det vides ikke hvad der er det maksimale antal mulige grundstoffer. En meget tidlig formodning blev fremsat af Elliot Adams, der i 1911, baseret på arrangeringen af grundstofferne i hver horisontal periodiske række, vurderede at grundstoffer med atomvægt på mere end 256± (hvilket svarer til et sted mellem grundstof 99 og 100) ikke kunne eksistere. Et højere — og mere nyligt — estimat er at det periodiske system kan slutte kort efter det , som forventes at ligge omkring , da udvidelsen af de periodiske og nuklidemæssige systemer begrænses af protoners og neutroners . Blandt andre forudsigelser af slutningen på det periodiske system er forudsigelse af en afslutning på grundstof 128,Richard Feynmans på grundstof 137, og Albert Khazan, der foreslog en afslutning ved grundstof 155.
Bohr-modellen
(Bohr-modellen) udviser problemer for atomer med atomnumre på mere end 137, da ethvert grundstof med et atomnummer på mere end 137 ville kræve 1s-elektroner, der bevægede sig hurtigere end c, lysets hastighed. Den ikke-relativistiske Bohr-model er derfor upræcis når den anvendes på sådanne grundstoffer.
Relativistisk Dirac-ligning
Den relativistiske Dirac-ligning har problemer med grundstoffer med mere end 137 protoner. For sådanne grundstoffer bliver Dirac-grundtilstandens bølgefunktion oscillerende snarere end bundet, og der er intet hul mellem de positive og negative energispektra, som i . Mere præcise udregninger tager kernens finitte størrelse med i beregningerne, og indikerer at den bindende energi først overskrider grundstoffernes begrænsning ved mere end 173 protoner. For tungere grundstoffer er det tilfældet at hvis det inderste kredsløb (1s) ikke er fyldt så vil kernens elektriske felt trække en elektron ud af vakuumet, hvilket vil resultere i ; Dette sker dog ikke hvis det inderste kredsløb er fyldt, så grundstof 173 er ikke nødvendigvis afslutningen på det periodiske system.
Hydrogen og heliums placering
Hvis man blot fulgte elektronkonfigurationerne skulle hydrogen (elektronkonfiguration 1s1) og helium (1s2) placeres i gruppe 1 og 2, over lithium ([He]2s1) og beryllium ([He]2s2). Sådan placering bruges dog kun i forbindelse med elektronkonfigurationer: Da ædelgasserne (dengang kaldet "inaktive gasser") blev opdaget tilbage i 1900 blev de kendt som "gruppe 0", hvilket reflekterede at de ikke på daværende tidspunkt så ud til at udvise nogen kemisk reaktivitet, og helium blev placeret i toppen af gruppen, da det delte gruppens ekstreme kemiske inaktivitet. Efter gruppen skiftede sit formelle gruppenummer fortsatte mange forfattere med at sætte helium direkte over neon, i gruppe 18.
Hydrogens kemiske egenskaber ligner ikke alkalimetallerne i gruppe 1 særlig meget, og af den grund placeres grundstoffet somme tider andre steder: et af de mest almindelige alternativer er i gruppe 17; en af faktorerne bag dette er hydrogens strengt univalente, hovedsageligt ikke-metalliske kemi, og at fluor (grundstoffet i toppen af gruppe 17) er strengt univalent og ikke-metallisk. Somme tider kan det vises i to søjler på en gang, for at vise hvordan hydrogen har egenskaber der svarer til både alkalimetaller og halogener. Et andet forslag er at placere hydrogen over carbon i gruppe 14: der passer det ind i tendensen af stigende ioniseringspotentiale og , og er ikke synderligt langt fra elektronegativitetstendensen. Slutteligt placeres hydrogen også somme tider helt separat fra alle grupper; dette forklares med hvordan hydrogens generelle egenskaber adskiller sig fra nogen gruppes: i modsætning til hydrogen viser de andre gruppe 1-grundstoffer ekstremt metallisk opførsel; gruppe 17-grundstofferne danner ofte salte (deraf udtrykket "halogen"); alle andre gruppers grundstoffer udviser en del multivalent kemi. Det andet grundstof i periode 1, helium, placeres ligeledes somme tider separat fra alle grupperne. Den egenskab, der adskiller helium fra resten af ædelgasserne (skønt heliums ekstraordinære inaktivitet er ekstremt tæt på neons og argons) er dens lukkede elektronskal, da helium kun har to elektroner i det yderste elektronkredsløb, mens resten af ædelgasserne har otte.
Grupper omfattet som overgangsmetaller
Definitionen på et overgangsmetal, som den gives af IUPAC, er et grundstof, hvis atom har en ufuldendt d-underskal, eller som kan få kationer til at rejse sig med en ufyldt d-underskal. Pr. denne definition er alle grundstofferne i gruppe 3-11 overgangsmetaller. IUPAC-definitionen ekskluderer derfor gruppe 12, bestående af zink, cadmium og kviksølv, fra kategorien af overgangsmetaller.
Nogle kemikere behandler "d-blok-grundstoffer" og "overgangsmetaller" i flæng, og inkluderer dermed gruppe 3–12 blandt overgangsmetallerne. I dette eksempel behandles gruppe 12-grundstofferne som et særligt tilfælde af overgangsmetaller, hvori d-elektronerne ikke er normalt involveret i kemisk binding. Den nylige opdagelse af, at kviksølv kan bruge sine d-elektroner i dannelsen af (HgF4) har fået nogle kommentatorer til at foreslå at kviksølv bør anses som et overgangsmetal. Andre kommentatorer, såsom Jensen, har indvendt at dannelsen af en forbindelse såsom HgF4 kun kan ske under meget usædvanlige betingelser, og at kviksølv derfor ikke kan betragtes som et overgangsmetal ifølge nogen almindeligt vedtaget fortolkning af betegnelsen.
En tredje gruppe kemikere ekskluderer også gruppe 3-grundstoffer fra definitionen af et overgangsmetal. De gør dette på basis af at gruppe 3-grundstoffer ikke danner ioner med en delvist fyldt d-skal, og derfor ikke udviser nogle af de egenskaber, der er karakteristiske for overgangsmetallers kemi. I dette tilfælde er det derfor kun gruppe 4–11 der betragtes som overgangsmetaller.
Periode 6 og 7 i gruppe 3
Selvom scandium og yttrium altid er de to første grundstoffer i gruppe 3, er der uenighed om de to næste grundstoffer. De er enten lanthanum og actinium; eller lutetium og lawrencium. Der er blevet fremført både fysiske og kemiske begrundelser for sidstnævnte ordninger men der er stadig uenighed. De fleste arbejdende kemikere er ikke klar over at der er uenighed på området. I december 2015 blev der etableret et IUPAC-projekt til at komme med en anbefaling på området.
Lanthanum og actinium afbildes traditionelt som de sidste to gruppe 3-grundstoffer. Det er blevet nævnt at dette layout stammer fra 1940'erne, hvor det periodiske systems udformning afhang af grundstoffernes elektronkonfigurationer og idéen om det differentierende elektron. Caesium, barium og lanthanums konfigurationer er [Xe]6s1, [Xe]6s2 og [Xe]5d16s2. Lanthanum har dermed en 5d differentierende elektron, og dette placerer det i gruppe 3, som det første element i d-blokken for periode 6. Der ses dermed et konsekvent sæt elektronkonfigurationer i gruppe 3: scandium [Ar]3d14s2, yttrium [Kr]4d15s2 og lanthanum [Xe]5d16s2. I periode 6 blev ytterbium dog stadig tilskrevet en elektronkonfiguration på [Xe]4f135d16s2 og lutetium [Xe]4f145d16s2, hvilket resulterede i en 4f differentierende elektron for lutetium og etablerede det som det sidste element i f-blokken for periode 6". Matthias beskrev placeringen af lanthanum under yttrium som "en fejl i det periodiske system — desværre hovedsageligt udbredt af det walisiske Company [...] og [...] alle kopierede det". Lavelle argumenterede yderligere for bevarelsen af lanthanum under yttrium givet at flere velkendte lærebøger indeholdt periodiske systemer med en sådan opstilling.
I andre systemer er lutetium og lawrencium de tilbageværende grundstoffer i gruppe 3. Tidlige teknikker til at kunne adskille scandium, yttrium og lutetium kemisk var afhængige af det faktum at disse grundstoffer fremkom sammen i den såkaldte "yttriumgruppe" hvorimod La og Ac fremkom sammen i "ceriumgruppen". Af denne grund blev lutetium, snarere end lanthanum, placeret i gruppe 3 af nogle kemikere i 1920'erne og 1930'erne. Senere påviste arbejde med at ytterbiums elektronkonfiguration faktisk var [Xe]4f146s2. Dette betød at ytterbium og lutetium — sidstnævnte med [Xe]4f145d16s2 — begge havde 14 f-elektroner, hvilket resulterede i en d- snarere end en f- differentierende elektron for lutetium og gjorde den til en lige så gyldig kandidat som [Xe]5d16s2 lanthanum til positionen under yttrium i gruppe 3 i det periodiske system. Flere fysikere valgte i 1950'erne og 1960'erne lutetium til pladsen, på grund af en sammenligning af flere fysiske egenskaber med lanthanums. Denne opstilling, hvori lanthanum er det første element i f-blokken, bestrides af nogle forfattere idet lanthanum slet ikke har nogle f-elektroner. Det er dog blevet indvendt at dette ikke er en gyldig bekymring givet nogle af det periodiske systems andre abnormiteter — thorium har for eksempel heller ingen f-elektroner, men er alligevel en del af f-blokken. Hvad angår lawrencium så blev dets elektronkonfiguration bekræftet i 2015 som værende [Rn]5f147s27p1. En sådanne konfiguration repræsenterer en anden abnormitet i det periodiske system, uanset om lawrencium placeres i f-blokken eller d-blokken, da den eneste potentielt anvendelige placering i p-blokken er blevet reserveret til ununtrium med den forudsagte elektronkonfiguration [Rn]5f146d107s27p1.
Optimal form
De mange forskellige former for periodiske systemer har affødt spørgsmålet om hvorvidt der findes en optimal eller definitiv udgave af det periodiske system. Svaret på dette spørgsmål menes at afhænge af hvorvidt den kemiske periodicitet, der ses blandt grundstofferne, har en underliggende sandhed - så at sige "hardcoded" ind i universet, eller om sådanne periodicitet blot er et produkt af subjektiv menneskelig fortolkning, der afhænger af de menneskelige observatørers omstændigheder, overbevisninger og præferencer (et videnskabsteoretisk problem, der kendes bedst fra Thomas Kuhns magnum opus ). En objektiv basis for kemisk periodicitet ville bilægge spørgsmålene om hydrogen og heliums placering, samt sammensætningen af gruppe 3. En sådanne underliggende sandhed, såfremt den måtte eksistere, menes ikke at være fundet endnu. I dens fravær kan de mange forskellige former for periodiske systemer forstås som variationer over temaet om kemisk periodicitet, der hver især udforsker og lægger vægt på forskellige aspekter, egenskaber, perspektiver og forhold grundstofferne imellem. Det almindelige eller mellem-lange periodiske systems store udbredelse menes at være resultat af at dette layout havde en god balance hvad angår konstruktion og størrelse, samt dets afbildning af atomorden og periodiske tendenser.
Noter
De grundstoffer, der oprindeligt blev fundet ved syntese og først senere i naturen, er technetium (Z=43), promethium (61), astatin (85), neptunium (93) og plutonium (94).
Et element 0 (dvs. et stof, der udelukkende består af neutroneri) inkluderes i nogle få alternative præsentationer, for eksempel i .
Der er visse uoverensstemmelser i denne konvention. Eksempelvis vises helium i p-blokken, selvom det er et s-blok-grundstof, og d-underskallen i d-blokken er egentlig fyldt når den når gruppe 11, og ikke gruppe 12.
Ædelgasserne, astat, francium og alle elementerne tungere end americium er blevet udeladt, da der ikke fandtes data for dem.
Mens fluor er det mest elektronegative grundstof ifølge , er neon det mest elektronegative grundstof ifølge andre skalaer, såsom .
En forgænger for Demings 18-søjlede system kan ses i Adams' 16-søjlede periodiske system fra 1911. Adams udelader de sjældne jordarter og de "radioaktive grundstoffer" (dvs. actiniderne) fra den centrale del af hans system, og viser dem i stedet indskudt for at spare plads (sjældne hordarter mellem Ba og eka-Yt; radioaktive grundstoffer mellem eka-Te og eka-I). Se: Elliot Q. A. (1911). "A modification of the periodic table". Journal of the American Chemical Society. 33(5): 684–688 (687).
Tilføjelsen af en anden, ekstra lang række i det periodiske system til kendte og ukendte grundstoffer med atomvægt større end bismuth (for eksempel thorium, protactinium og uranium), var allerede blevet foreslået helt tilbage i 1892. De fleste undersøgere mente dog at disse grundstoffer var analoge til den tredje serie af overgangs-grundstoffer, hafnium, tantalum og wolfram. Eksistensen af en anden, indre overgangsserie, i form af actiniderne, blev ikke accepteret før man fik fastslået lighederne med lanthanidernes elektronstrukturer. Se: van Spronsen, J. W. (1969). The periodic system of chemical elements. Amsterdam: Elsevier. p. 315–316, ISBN .
Clark og White undersøgte alle deres generelle kemitekstsamlinger i en metaundersøgelse af periodiske systemer i forsatsblade fra 1948 til 2008. I de 35 tekster fandt de 11 type I; 9 type II; og 9 type III. Se: Clark R. W. & White G. D. (2008). "The flyleaf periodic table". Journal of Chemical Education. 85(4): 497.
For eksempler på type I-systemer, se Atkins et al. (2006). Shriver & Atkins Inorganic Chemistry (4th ed.). Oxford: Oxford University Press • Myers et al. (2004). Holt Chemistry. Orlando: Holt, Rinehart & Winston • Chang R. (2000). Essential Chemistry (2nd ed.). Boston: McGraw-Hill
For eksempler på Group 3=Sc,Y,Lu,Lr-systemer, se Rayner-Canham G. & Overton T. (2013). Descriptive Inorganic Chemistry (6th ed.). New York: W. H. Freeman and Company • Brown et al. (2009). Chemistry: The Central Science (11th ed.). Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education • Moore et al. (1978). Chemistry. Tokyo: McGraw-Hill Kogakusha
For eksempler på dette system, se Housecroft C. E. & Sharpe A. G. (2008). Inorganic Chemistry (3rd ed.). Harlow: Pearson Education • Halliday et al. (2005). Fundamentals of Physics (7th ed.). Hoboken, NewJersey: John Wiley & Sons • Nebergall et. al. (1980). General Chemistry (6th ed.). Lexington: D. C. Heath and Company
Lanthanidernes afkobling fra det periodiske systems centrale del er blevet tilskrevet den tjekkiske kemiker som i 1902 allokerede dem alle ("Ce etc.") til en position i gruppe 4, under zirconium. Dette arrangement blev kaldt "asteroidehypotesen", som en analogi til asteroider, der alle er i et enkelt kredsløb i solsystemet. Før dette blev lanthaniderne generelt (og uden held) placeret rundt omkring i gruppe I til VIII i den ældre, 8-søjlede variant af det periodiske system. Selvom der kendes forgængere for Brauners arrangement helt tilbage til 1895, er han kendt for at have henvist til "asteroidernes kemi" i et brev til Mendelejev fra 1881. Andre forfattere tilskrev alle lanthaniderne til enten gruppe 3, gruppe 3 og 4, eller gruppe 2, 3 og 4. I 1922 fortsatte Niels Bohr afkoblingsprocessen ved at placere lanthaniderne mellem s- og d-blokken. I 1949 (gen)introducerede Glenn T. Seaborg en den form for periodisk system, der er populær i dag, hvor lanthaniderne og actiniderne vises som fodnoter. Seaborg udgav for første gang sit system i en klassificeret rapport fra 1944. Det blev genudgivet i 1945 i , og i årene frem til 1949 bifaldt flere forfattere Seaborgs forslag. Det år bemærkede han at den bedste metode til at præsentere actiniderne lod til at være ved at placere dem under, og som analoger til, lanthaniderne. Se: Thyssen P. and Binnemans K. (2011). "Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table: A Historical Analysis". I K. A. Gschneider Jr. (ed). Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths.41. Amsterdam: Elsevier, pp. 1–94; Seaborg G. T. (1994). Origin of the Actinide Concept'. I K. A. Gschneider Jr. (ed). Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths. 18. Amsterdam: Elsevier, pp. 1–27.
Lang udgave af det periodiske system, der resulterer fra tildelingen af lanthaniderne og actiniderne til Gruppe 3, under Sc og Y. Beskrevet af WB Jensen som "forældet" og en fortolkning som en moderne uorganisk kemiker ikke ville anbefale medmindre "han har mistet enhver kontakt mellem deres periodiske systems underliggende præmisser og kemiens fakta".Jensen skriver: "De to bokse under Sc og Y […] indeholder enten hhv. atomnumrene 57–71 og 89–103 eller symbolerne La–Lu og Ac–Lr, og indikerer dermed at alle 30 grundstoffer i fodnoten hører til i blot de to bokse. For at udvide sådan et system til et 32-søjlet system ville man skulle strække Sc's og Y's bokse så de rakte henover alle 15 indsatte søjler."
De følgende to tabeller sammenligner det idealiserede antal f-elektroner for grundstoffer i periode 6 og 7 i f-blokken med deres faktiske antal f-elektroner. Der er 20 uregelmæssigheder i den første tabel sammenlignet med 9 i den anden.
TABEL 1: Periodisk system med Sc-Y-La-Ac
Periode 6
Ce
Pr
Nd
Pm
Sm
Eu
Gd
Tb
Dy
Ho
Er
Tm
Yb
Lu
Idealiserede f-elektroner
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Faktisk antal
1
3
4
5
6
7
7
9
10
11
12
13
14
14
Periode 7
Th
Pa
U
Np
Pu
Am
Cm
Bk
Cf
Es
Fm
Md
No
Lr
Faktisk antal
0
2
3
4
6
7
7
9
10
11
12
13
14
14
TABEL 2: Periodisk system med Sc-Y-Lu-Lr periodic table
Periode 6
La
Ce
Pr
Nd
Pm
Sm
Eu
Gd
Tb
Dy
Ho
Er
Tm
Yb
Idealiserede f-elektroner
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Faktisk antal
0
1
3
4
5
6
7
7
9
10
11
12
13
14
Periode 7
Ac
Th
Pa
U
Np
Pu
Am
Cm
Bk
Cf
Es
Fm
Md
No
Faktisk antal
0
0
2
3
4
6
7
7
9
10
11
12
13
14
For idealiseret antal f-elektroner i Tabel 1, se: Newell, S. B. (1977). Chemistry: An Introduction. Boston: Little, Brown and Company, p. 196. For Tabel 2, se: Brown et al. (2009). Chemistry: The Central Science (11ed.). Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education, pp. 207, 208–210. I begge tilfælde svarer antallet til en ideel grundtilstandskonfiguration for f-blok-grundstoffer af [Ædelgas](n–2)fxns2 hvor n = periodenummeret og x = et heltal fra 1 til 14. Se: Rouvray D. H. (2015). "The Surprising Periodic Table: Ten Remarkable Facts". In B. Hargittai & I. Hargittai (eds). Culture of Chemistry: The Best Articles on the Human Side of 20th-Century Chemistry from the Archives of the Chemical Intelligencer. New York: Springer Science+Business Media, pp. 183–193 (190).
Karol (2002, p. 63) anfører at tyngdekrafteffekter kan komme til at få betydning når atomnumre bliver astronomisk store, og overvinder dermed andre supermassive kerneustabilitet-fænomener, og at neutronstjerner (med atomnumre der ligger i 1021) kan siges at repræsentere de tungeste kendte grundstoffer i universet. Se: Karol P. J. (2002). "The Mendeleev–Seaborg periodic table: Through Z = 1138 and beyond". Journal of Chemical Education79 (1): 60–63.
Fænomenet med forskellige separationsgrupper skyldes øget basicitet med øget radius, og er ikke en fundamental grund til at vise Lu, snarere end La, under Y. Se: Moeller et al. (1989). Chemistry with Inorganic Qualitative Analysis (3rd ed.). SanDiego: Harcourt Brace Jovanovich, pp. 955–956, 958.
, en af de fremmeste autoriteter på det periodiske systems historie (Sella 2013), foretrak oprindeligt idéen om en optimal form for periodisk system, men har sidenhen skiftet mening og støtter nu værdien ved en pluralitet af periodiske systemer. Se: Sella A. (2013). "An elementary history lesson". New Scientist. 2929, 13 August: 51, accessed 4 September 2013; og Scerri, E. (2013). "Is there an optimal periodic table and other bigger questions in the philosophy of science". 9 August, accessed 4 September 2013.
Messler, R. W. (2010). The essence of materials for engineers. Sudbury, MA: Jones & Bartlett Publishers. s. 32. ISBN .
Bagnall, K. W. (1967). "Recent advances in actinide and lanthanide chemistry". I Fields, P.R.; Moeller, T. (red.). Advances in chemistry, Lanthanide/Actinide chemistry. Advances in Chemistry. Vol. 71. American Chemical Society. s. 1-12. doi:10.1021/ba-1967-0071. ISBN .{{}}: CS1-vedligeholdelse: postscript ()
Day, M. C., Jr.; Selbin, J. (1969). Theoretical inorganic chemistry (2nd udgave). New York: Nostrand-Rienhold Book Corporation. s. 103. ISBN .
Holman, J.; Hill, G. C. (2000). Chemistry in context (5th udgave). Walton-on-Thames: Nelson Thornes. s. 40. ISBN .
Leigh, G. J. (1990). Nomenclature of Inorganic Chemistry: Recommendations 1990. Blackwell Science. ISBN .
Kotz, J.; Treichel, P.; Townsend, John (2009). Chemistry and Chemical Reactivity, Volume 2 (7th udgave). Belmont: Thomson Brooks/Cole. s. 324. ISBN . OCLC220756597.
Pauling, L. (1932). "The Nature of the Chemical Bond. IV. The Energy of Single Bonds and the Relative Electronegativity of Atoms". . 54 (9): 3570-3582. doi:10.1021/ja01348a011.
Aug. Kekulé (1857). "Über die s. g. gepaarten Verbindungen und die Theorie der mehratomigen Radicale". . 104 (2): 129-150. doi:10.1002/jlac.18571040202.
Kaji, M. (2004). "Discovery of the periodic law: Mendeleev and other researchers on element classification in the 1860s". I Rouvray, D. H.; King, R. Bruce (red.). The periodic table: Into the 21st Century. Research Studies Press. s. 91–122 (95). ISBN .
Brock, W. H.; Knight, D. M. (1965). "The Atomic Debates: 'Memorable and Interesting Evenings in the Life of the Chemical Society'". Isis. . 56 (1): 5-25. doi:10.1086/349922.
Abraham, M; Coshow, D; Fix, W. (PDF). New York: Chemsource, Inc. s. 3. Arkiveret fra originalen(PDF) 14. maj 2012. Hentet 26. juni 2016.
Emsley, J (7. marts 1985). "Mendeleyev's dream table". New Scientist: 32–36(36).
Fluck, E (1988). "New notations in the period table". Pure & Applied Chemistry. 60 (3): 431–436 (432). doi:10.1351/pac198860030431.
Ball, p. 111
Scerri 2007, pp. 270‒71
Masterton, W. L.; Hurley, C. N.; Neth, E. J. Chemistry: Principles and reactions (7th udgave). Belmont, CA: Brooks/Cole Cengage Learning. s. 173. ISBN .
Myers, R.T.; Oldham, K.B.; S., Tocci (2004). Holt Chemistry. Orlando: Holt, Rinehart and Winston. s. 130. ISBN .
Thyssen, P.; Binnemans, K (2011). Gschneidner Jr., K.A.; Bünzli, J-C.G; Vecharsky, Bünzli (red.). Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table: A Historical Analysis. Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths. Vol. 41. Amsterdam: Elsevier. s. 1-94. ISBN .
Brown, T. L.; LeMay Jr, H. E; Bursten, B. E. (2009). Chemistry: The Central Science (11 udgave). Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education. s. 207, 208-210. ISBN .
Jensen, W. B. (1982). "Classification, Symmetry and the Periodic Table". Computers & Mathematics with Applications. 12B (1/2): 487–510(498). doi:10.1016/0898-1221(86)90167-7.
Leach, M. R. "Concerning electronegativity as a basic elemental property and why the periodic table is usually represented in its medium form". Foundations of Chemistry. 15 (1): 13-29. doi:10.1007/s10698-012-9151-3.
Alper, R. (2010). "The simplified periodic table: elements ordered by their subshells". The Journal of Biological Physics and Chemistry. 10 (2): 74-80. doi:10.4024/43AL09F.jbpc.10.02.
Scerri, E. (2012). "Some comments on the recently proposed periodic table featuring elements ordered by their subshells". Journal of Biological Physics and Chemistry. 12 (2): 69-70.
Bent, H. A.; Weinhold, F (2007). "Supporting information: News from the periodic table: An introduction to "Periodicity symbols, tables, and models for higher-order valency and donor–acceptor kinships"". Journal of Chemical Education. 84 (7): 3-4. doi:10.1021/ed084p1145.
Schändel, M (2003). The Chemistry of Superheavy Elements. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. s. 277. ISBN .
Elliot, Q. A. (1911). "A modification of the periodic table". Journal of the American Chemical Society. 33 (5): 684–688 (688). doi:10.1021/ja02218a004.
Xuefang, W.; Andrews, L.; Riedel, S.; Kaupp, M (2007). "Mercury Is a Transition Metal: The First Experimental Evidence for HgF4". Angew. Chem. Int. Ed. 46 (44): 8371-8375. doi:10.1002/anie.200703710. PMID17899620.
Thyssen, P.; Binnemanns, K. (2011). "1: Accommodation of the rare earths in the periodic table: A historical analysis". I Gschneidner Jr., K. A.; Büzli, J-C. J.; Pecharsky, V. K. (red.). Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths. Vol. 41. Amsterdam: Elsevier. s. 80-81. ISBN .
Keeler, J.; Wothers, P. (2014). Chemical Structure and Reactivity: An Integrated Approach. Oxford: Oxford University. s. 259. ISBN .
Matthias, B. T. (1969). "Systematics of Super Conductivity". I Wallace, P. R. (red.). Superconductivity, Proceedings of the Advanced Summer Study Institute, McGill University, Montreal. Vol. 1. New York: Gordon and Breach, Science Publishers. s. 225–294 (249).
Se for eksempel: Brown, T. L.; LeMay Jr., H. E.; Bursten, B. E.; Murphy, C. J. (2009). Chemistry: The Central Science (11th udgave). Upper Saddle River, New Jersey: Pearson Education. s. endpapers. ISBN .
Scerri, E (2015). "Five ideas in chemical education that must die - part five". educationinchemistryblog. Royal Society of Chemistry. Hentet 19. september 2015. It is high time that the idea of group 3 consisting of Sc, Y, La and Ac is abandoned
Jensen, W. B. (2015). (PDF). Arkiveret fra originalen(PDF) 23. december 2015. Hentet 20. september 2015.
IUPAC. "Periodic Table of the Elements". Hentet 24. maj 2016. Note: There is no IUPAC ruling on the composition of Group 3.{{}}: CS1-vedligeholdelse: postscript ()
Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne ordnet efter deres atomnumre antal protoner elektronkonfigurationer og gennemgaende kemiske egenskaber Denne ordning viser sasom grundstoffer med lignende opforsel i samme sojle Det viser ogsa fire rektangulaere blokke med omtrentligt ens kemiske egenskaber Generelt gaelder det indenfor enhver raekke at metallerne er i venstre side og ikkemetallerne er i hojre side Det moderne periodiske system i 18 sojle layoutFlere forfattere har forsogt med alternative mader at afbilde det periodiske system pa Spiralformer er kendt siden 1960 erne Her er en nyere gengivelse af den amerikanske kemiker variant af en spiral fra 1976 som er udformet med carbon og silicium pa centrale pladser i midten af spiralen Raekkerne i systemet kaldes perioder sojlerne kaldes grupper Seks grupper har navne savel som numre for eksempel kaldes gruppe 17 grundstoffer for halogener og gruppe 18 grundstoffer for aedelgasser Det periodiske system kan bruges til at udlede forholdene mellem grundstoffernes egenskaber og forudsige egenskaberne for nye grundstoffer der endnu ikke er blevet opdaget eller syntetiseret Det periodiske system er et nyttigt framework til analyse af kemisk opforsel og bruges bredt indenfor kemi og andre videnskaber Dmitrij Mendelejev udgav i 1869 det forste anerkendte periodiske system Han udviklede sit system for at illustrere de periodiske tendenser i egenskaberne blandt de dengang kendte grundstoffer Mendelejev forudsagde ogsa nogle egenskaber for dengang ukendte grundstoffer som han forventede ville udfylde nogle huller i hans system De fleste af hans forudsigelser blev bevist at vaere korrekte da de pagaeldende grundstoffer efterfolgende blev opdaget Mendelejevs periodiske system er sidenhen blevet udvidet og forfinet i takt med opdagelsen eller syntetiseringen af flere nye grundstoffer og udviklingen af nye teoretiske modeller til at forklare kemisk opforsel Alle grundstofferne fra atomnummer 1 hydrogen til 118 oganesson er blevet opdaget eller syntetiseret De seneste tilfojelser grundstof 113 115 117 og 118 blev bekraeftet af IUPAC 30 december 2015 De forste 94 grundstoffer eksisterer naturligt selvom nogle kun findes i spormaengder og blev syntetiseret i laboratorier for de blev fundet i naturen Grundstofferne med atomnumrene 95 til 118 er kun blevet syntetiseret i laboratorier kernereaktorer eller ved kernevabenspraengninger Flere syntetiske radionuklider af naturligt forekommende grundstoffer er ogsa blevet produceret i laboratorier Der forsoges aktivt at syntetisere grundstoffer med hojere atomnumre OversigtvrPeriodiske systemGruppe 1 2 4 11 17 18Alkali metaller Jordalkali metaller Halo gener AEdel gasserPeriode 1 Hydro gen1H He lium2He2 Lith ium3Li Beryl lium4Be Bor5B Carbon6C Nitro gen7N Oxy gen8O Fluor9F Neon10Ne3 Na trium11Na Magne sium12Mg Alumin ium13Al Sili cium14Si Fos for15P Svovl16S Klor17Cl Argon18Ar4 Kalium19K Cal cium20Ca Scan dium21Sc Titan22Ti Vana dium23V Krom24Cr Mangan25Mn Jern26Fe Kobolt27Co Nikkel28Ni Kobber29Cu Zink30Zn Gallium31Ga Germa nium32Ge Arsen33As Selen34Se Brom35Br Kryp ton36Kr5 Rubi dium37Rb Stron tium38Sr Yttrium39Y Zirco nium40Zr Nio bium41Nb Molyb daen42Mo Tech netium43Tc Ruthe nium44Ru Rho dium45Rh Pallad ium46Pd Solv47Ag Cad mium48Cd Indium49In Tin50Sn Anti mon51Sb Tellur52Te Iod53 I Xenon54Xe6 Cae sium55Cs Ba rium56Ba Lute tium71Lu Haf nium72Hf Tantal73Ta Wolf ram74W Rhe nium75Re Os mium76Os Iridium77Ir Plat in78Pt Guld79Au Kvik solv80Hg Thallium81Tl Bly82Pb Bis muth83Bi Polo nium84Po Astat85At Radon86Rn7 Fran cium87Fr Ra dium88Ra Lawren cium103Lr Ruther fordium104Rf Dub nium105Db Sea borgium106Sg Bohr ium107Bh Has sium108Hs Meit nerium109Mt Darm stadtium110Ds Ront genium111Rg Coper nicium112Cn Nihon ium113Nh Flerov ium114Fl Moscovium115Mc Liver morium116Lv Tennes sin117Ts Oganes son118OgLanthan57La Cerium58Ce Praseo dym59Pr Neo dymium60Nd Prome thium61Pm Sama rium62Sm Europ ium63Eu Gadolin ium64Gd Ter bium65Tb Dyspro sium66Dy Hol mium67Ho Erbium68Er Thulium69Tm Ytter bium70Yb Actin ium89Ac Thor ium90Th Protac tinium91Pa Uran92U Neptu nium93Np Pluto nium94Pu Ameri cium95Am Curium96Cm Berkel ium97Bk Califor nium98Cf Einstei nium99Es Fer mium100Fm Mende levium101Md Nobel ium102No fast flydende gas ukendt Atomnummerets farve viser ved 0 C og 1 atm Syntetisk Rammen viser grundstoffets naturlige forekomstBaggrundsfarve viser underkategori i metal halvmetal ikkemetal tendensen Metal Halvmetal Ikkemetal Ukendte kemiske egenskaberAlkali metaller Jordalkali metaller Lan thanider Actinider Overgangs metaller Andre metaller AEdelgasser Hvert grundstof har et unikt atomnummer Z der repraesenterer antallet af protoner i dets kerne De fleste grundstoffer har forskellige antal neutroner blandt de forskellige atomer Disse varianter kaldes isotoper For eksempel har carbon tre naturligt forekommende isotoper alle dets atomer har seks protoner og de fleste har ogsa seks neutroner men omkring 1 har syv neutroner og en meget lille andel har otte neutroner Isotoper separeres aldrig i det periodiske system de grupperes altid sammen under et enkelt grundstof Grundstoffer uden stabile isotoper har deres mindst ustabile isotopers atommasser vist i parentes I standardudgaven af det periodiske system opfores grundstofferne efter stigende atomnummer antallet af protoner i et atoms kerne En ny raekke kaldet en periode pabegyndes nar en ny elektronskal far sin forste elektron Sojler grupper afgores af atomets elektronkonfiguration grundstoffer med det samme antal elektroner i en bestemt underskal placeres i den samme gruppe oxygen og selenium er eksempelvis i samme gruppe fordi de begge har fire elektroner i den yderste p underskal Grundstoffer med lignende kemiske egenskaber placeres generelt i den samme gruppe i det periodiske system selvom grundstofferne i f blokken og til en vis grad i d blokken ofte ogsa deler egenskaber med andre grundstoffer i samme periode Det er derfor relativt let at forudsige et grundstofs kemiske egenskaber hvis man kender egenskaberne for de grundstoffer der omgiver det Pr 2016 har det periodiske system 118 bekraeftede grundstoffer fra grundstof 1 hydrogen til 118 ununoctium Grundstofferne 113 115 117 og 118 blev officielt bekraeftet af International Union of Pure and Applied Chemistry IUPAC i december 2015 Deres foreslaede navne hhv nihonium Nh moscovium Mc tennessine Ts og oganesson Og blev bekendtgjort af IUPAC i juni 2016 Disse navne vil ikke blive formelt godkendt for efter den fem maneder lange periode for offentlige kommentarer slutter i november 2016 Indtil da identificeres de formel ved deres atomnummer f eks grundstof 113 eller ved deres midlertidige systematiske navne ununtrium symbol Uut fremtidigt info De forste 94 grundstoffer forekommer naturligt de resterende 24 americium til oganesson 95 118 er menneskeskabte Af de 94 naturligt forekommende grundstoffer er 84 og 10 forekommer kun i primordiale grundstoffers henfaldskaeder GrupperingsmetoderGrupper Hovedartikel Gruppe periodiske system En gruppe eller familie er en lodret sojle i det periodiske system Grupper har normalt mere signifikante periodiske tendenser end perioder og blokke Moderne kvantemekaniske teorier om atomstruktur forklarer gruppetendenser ved at foresla at grundstoffer indenfor samme gruppe generelt har de samme elektronkonfigurationer i deres valensskal Som konsekvens heraf har grundstofferne i samme gruppe en tendens til at have en del kemi til faelles og udviser klare tendenser i egenskaber med stigende atomnummer I nogle dele af det periodiske system sasom d blokken og f blokken kan de vandrette ligheder dog vaere lige sa vigtige hvis ikke vigtigere end de lodrette ligheder Som folge af en international navngivningskonvention er grupperne nummereret fra 1 til 18 fra den yderste venstre sojle alkalimetallerne til den yderste hojre sojle aedelgasserne De var tidligere nummereret i romertal I USA blev romertallene fulgt af enten et A hvis gruppen var i s blokken eller p blokken eller et B hvis gruppen var i d blokken Romertallene svarede til det sidste tal i den moderne navngivningskonvention dvs gruppe 4 var gruppe IVB og var gruppe IVA I Europa var bogstaverne lignende bortset fra at A blev brugt hvis gruppen var for og B blev brugt for grupper fra og med gruppe 10 Herudover blev gruppe 8 9 og 10 oprindeligt set som en enkelt tredobbelt gruppe der pa begge notationsformer var kendt som gruppe VIII I 1988 blev det nye IUPAC navngivningssystem taget i anvendelse og de gamle gruppenavne blev betragtet som foraeldede Nogle af disse grupper har faet trivialnavne selvom nogle af disse sjaeldent anvendes Gruppe 3 10 har ingen trivialnavne og omtales kun ved deres gruppenummer eller ved navnet pa det forste grundstof i gruppen sasom scandiumgruppen for da de udviser faerre ligheder og eller lodrette tendenser Grundstoffer i den samme gruppe har en tendens til at udvise monstre i atomradius ioniseringsenergi og elektronegativitet Grundstoffernes atomradius oges fra toppen af gruppen og til bunden Da der er flere fyldte energiniveauer findes valenselektroner laengere fra kernen Fra toppen og ned har hvert pa hinanden folgende grundstof en lavere ioniseringsenergi da det er lettere at fjerne en elektron idet atomerne er mindre stramt bundet Pa samme made har en gruppe fra toppen og ned en aftagende elektronegativitet pa grund af en oget afstand mellem valenselektroner og kernen Der er dog undtagelser fra disse tendenser et eksempel pa dette er i gruppe 11 hvor elektronegativitet oges jo laengere ned i gruppen man kommer Gruppenr 1 2 4 11 17 18Mendelejev I VIII IA IIA IIIB IVB VB VIB VIIB VIIIB IB IIB IIIB IVB VB VIB VIIBCAS USA A B A IA IIA IIIB IVB VB VIB VIIB VIIIB IB IIB IIIA IVA VA VIA VIIA VIIIAgl IUPAC Europa A B IA IIA IIIA IVA VA VIA VIIA VIIIB IB IIB IIIB IVB VB VIB VIIB 0Trivialnavn Alkali metaller Jordalkali metaller Chal ko gener Halo gener AEdel gasserNavn efter grundstof Lith ium gr Beryl lium gr Scan dium gr Titan ium gr Vana dium gr Krom gr Mangan gr Jern gr Kobolt gr Nikkel gr Kobber gr Zink gr Bor gr Kulstof gr Kvaelstof gr Ilt gr Fluor gr Helium eller Neon gr Periode 1 H HePeriode 2 Li Be B C N O F NePeriode 3 Na Mg Al Si P S Cl ArPeriode 4 K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br KrPeriode 5 Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I XePeriode 6 Cs Ba La Yb Lu Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At RnPeriode 7 Fr Ra Ac No Lr Rf Db Sg Bh Hs Mt Ds Rg Cn Nh Fl Mc Lv Ts OgNuvaerende moderne IUPAC gruppenummer Gruppe 3 Afhaengig af kilden inkluderer denne gruppe lutetium Lu og lawrencium Lr eller lanthanum La og actinium Ac eller hele saettet af 15 lanthanider og 15 actinider som grundstofferne under scandium og yttrium AEdelgasserne var endnu ikke opdaget da Mendelejevs oprindelige system blev udgivet Senere 1902 accepterede Mendelejev beviserne for deres eksistens og placerede dem i en separat gruppe 0 Hydrogen H betragtes ikke som en del af alkalimetallerne skont det er placeret i sojle 1 Perioder Hovedartikel Periode periodiske system En periode er en vandret raekke i det periodiske system Selvom grupper generelt har storre periodiske tendenser er der regioner hvor vandrette tendenser er mere udtalte end de lodrette gruppetendenser sasom f blokken hvor lanthanider og actinider danner to betydelige grundstof raekker Grundstoffer i den samme periode viser tendenser i atomradius ioniseringsenergi og elektronegativitet Fra venstre mod hojre daler atomradius normalt henover en periode Dette sker fordi hvert folgende grundstof har en tilfojet proton og elektron hvilket far elektronerne til at blive trukket taettere til kernen Denne formindskelse af atomradiussen far ogsa ioniseringsenergien til at stige nar man bevaeger sig fra venstre mod hojre i en periode Jo strammere bundet et grundstof er desto mere energi kraeves for at fjerne en elektron Elektronegativitet stiger pa samme made som ioniseringsenergi pa grund af det traek der udoves pa elektronerne af kernen Elektronaffinitet viser ogsa en lille tendens henover en periode Metaller den venstre side af en periode har generelt en lavere elektronaffinitet end ikkemetaller den hojre side af en periode med undtagelse af aedelgasserne Blokke Hovedartikel Blok periodiske system Venstre til hojre s f d og p blokken i det periodiske system Specifikke regioner af det periodiske system kan omtales som blokke efter den sekvens hvori grundstoffernes elektronskaller fyldes Hver blok er navngivet efter den underskal hvori den sidste elektron teoretisk befinder sig s blokken bestar af de to forste grupper alkalimetaller og jordalkalimetaller plus hydrogen og helium p blokken bestar af de sidste seks grupper som er gruppe 13 til 18 i IUPAC gruppenummereringen og indeholder blandt andre grundstoffer alle halvmetallerne d blokken bestar af gruppe 3 til 12 og indeholder alle overgangsmetallerne f blokken der ofte vises under resten af det periodiske system har ingen gruppenumre og bestar af lanthanider og actinider Metaller halvmetaller og ikkemetaller Metaller halvmetaller ikkemetaller og grundstoffer med ukendte kemiske egenskaber i det periodiske system Kilder er uenige om klassifikationen af nogle af disse grundstoffer Grundstofferne kan klassificeres i de tre store kategorier metaller halvmetaller og ikkemetaller i henhold til deres delte fysiske og kemiske egenskaber Metaller er generelt skinnende staerkt ledende faste stoffer der danner legeringer med hinanden og saltlignende ioniske forbindelser med ikkemetaller bortset fra aedelgasserne Storstedelen af ikkemetaller er farvede eller farvelose isolerende gasser ikkemetaller der danner forbindelser med andre ikkemetaller gor det ved kovalente bindinger Mellem metaller og ikkemetaller star halvmetaller som har mellemliggende eller blandede egenskaber Metaller og ikkemetaller kan yderligere klassificeres i underkategorier der viser en gradering fra metalliske til ikkemetalliske egenskaber nar man gar fra venstre mod hojre i raekkerne Metallerne underopdeles i de staerkt reaktive alkalimetaller de mindre reaktive jordalkalimetaller lanthanider ogsa kaldet jordmetaller og actinider de arketypiske overgangsmetaller og til slut de fysisk og kemisk svage post overgangsmetaller ogsa blot kaldet andre metaller Ikkemetallerne er blot opdelt i de polyatomiske ikkemetaller der viser nogle gryende metalliske egenskaber idet de graenser op til halvmetallerne de diatomiske ikkemetaller der hovedsageligt er ikkemetalliske og de monatomiske aedelgasser som er ikkemetalliske og naesten fuldstaendig inaktive Somme tider anvendes ogsa specialiserede grupperinger sasom ogsa kaldet refraktaere eller ildfaste metaller og aedelmetaller Placeringen af grundstofferne i kategorier og underkategorier baseret pa delte egenskaber er ikke en perfekt videnskab Der findes et spektrum af egenskaber indenfor hver kategori og det er ikke svaert at se overlappende graenser For eksempel klassificeres beryllium som et jordalkalimetal pa trods af at dets amfotere kemi og tendens til hovedsageligt at danne kovalente bindinger begge er egenskaber der normalt forbindes med kemisk svage eller post overgangsmetaller Radon klassificeres som et ikkemetal og en aedelgas pa trods af at det har en del kationisk kemi som er mere karakteristisk for et metal Periodiske tendenserElektronkonfiguration Hovedartikel Elektronkonfiguration Den omtrentlige orden som skaller og underskaller arrangeres i efter stigende energi ifolge Elektronkonfigurationen eller organiseringen af elektroner i kredslob omkring neutrale atomer viser et tilbagevendende monster eller periodicitet Elektronerne fylder en raekke elektronskaller nummereret skal 1 skal 2 og sa videre Hver skal bestar af en eller flere underskaller navngivet s p d f og g Efterhanden som atomnummeret stiger fylder elektroner progressivt mere eller mindre i disse skaller og underskaller ifolge eller energiopstillingsreglen Neons elektronkonfiguration er for eksempel 1s2 2s2 2p6 Neon har et atomnummer pa ti og har dermed to elektroner i den forste skal og otte elektroner i den anden skal to i s underskallen og seks i p underskallen I det periodiske system svarer pabegyndelsen af en ny periode til den forste gang en elektron placeres i en ny skal Disse positioner besaettes af hydrogen og alkalimetallerne Periodiske tendenser pile indikerer en stigning Da et grundstofs egenskaber hovedsageligt afgores af dets elektronkonfiguration udviser grundstoffernes egenskaber ligeledes tilbagevendende monstre eller periodisk opforsel Denne periodicitet hyppighed blandt egenskaberne blev bemaerket af Johann Wolfgang Dobereiner i 1800 tallet laenge for Niels Bohr udviklede den underliggende teori og forte til etableringen af den periodiske lov Atomradiusser Atomnummer sammenlignet med atomradius Atomradiusser varierer pa forudsigelig og forklarlig made henover det periodiske system For eksempel mindskes radius generelt henover hver periode i systemet fra alkalimetallerne til aedelgasserne og stiger efterhanden som man bevaeger sig nedad i hver gruppe Radius stiger skarpt mellem aedelgassen i slutningen af hver periode og alkalimetallet i begyndelsen af den naeste periode Disse tendenser i atomradius og diverse andre kemiske og fysiske egenskaber ved grundstofferne kan forklares ved elektronskalsteorien om atomerne de var vigtige beviser for udviklingen af bekraeftelsen af kvanteteori Elektronerne i 4f underskallen som fyldes progressivt fra cerium grundstof 58 til ytterbium grundstof 70 er ikke synderligt effektive til at skaerme den voksende atomladning fra de yderliggende underskaller Grundstofferne der folger ojeblikkeligt efter lanthaniderne har atomradiusser der er mindre end forventet og som er naesten identiske med atomradius pa de grundstoffer der ligger umiddelbart over dem Saledes har hafnium naesten den samme atomradius og kemi som zirconium og tantalum har en atomradius der minder om niobiums etc Dette kendes som Lanthanidkontraktionens effekt kan ses helt op til platin grundstof 78 hvorefter den maskeres af en der kendes som som er en lignende effekt mellem d blokken og p blokken er mindre udtalt end lanthanidkontraktionen men skyldes lignende omstaendigheder Ioniseringsenergi Ioniseringsenergi hver periode begynder pa et minimum for alkalimetallerne og slutter pa et maksimum for aedelgasserneHovedartikel Ioniseringsenergi Den forste ioniseringsenergi er den energi der kraeves for at fjerne en elektron fra et atom den anden ioniseringsenergi er den energi der kraeves for at fjerne et andet elektron fra atomet og sa videre For ethvert givent atom stiger de ioniseringsenergierne i takt med graden af ionisering I magnesiums tilfaelde er den forste ioniseringsenergi for eksempel 738 kJ mol og den anden er 1450 kJ mol Elektroner i de taettere kredslob oplever storre elektrostatisk tiltraekningskraft derfor kraever deres fjernelse i stigende grad mere energi Ioniseringsenergi bliver storre jo laengere op mod overste hojre hjorne af det periodiske system man befinder sig Store spring i de successive molaere ioniseringsenergier sker nar man fjerner en elektron fra en aedelgas komplette elektronskalskonfiguration I magnesiums tilfaelde svarer de to forste molaere ioniseringsenergier naevnt ovenfor til at fjerne de to 3s elektroner og den tredje ioniseringsenergi er en langt storre 7730 kJ mol for fjernelsen af en 2p elektron fra Mg2 s meget stabile neon lignende konfiguration Lignende spring sker i ioniseringsenergierne hos andre atomer pa tredje raekke Elektronegativitet Hovedartikel Elektronegativitet En graf der viser stigende elektronegativitet med stigende voksende tal i udvalgte grupper Elektronegativitet er et atoms tendens til at tiltraekke elektroner Et atoms elektronegativitet pavirkes bade af dets atomnummer og afstanden mellem valenselektronerne og kernen Jo hojere elektronegativitet et grundstof har desto mere tiltraekker det elektroner Det blev for forste gang foreslaet af Linus Pauling i 1932 Generelt oges elektronegativitet nar man gar fra venstre mod hojre i en periode og daler jo laengere ned man kommer i en gruppe Af den grund er fluor det mest elektronegative af alle grundstofferne mens caesium er det mindst elektronegative i det mindste blandt de grundstoffer som der findes omfattende data om Der findes dog nogle undtagelser fra denne generelle regel Gallium og germanium har hojere elektronegativitet end henholdsvis aluminium og silicium pa grund af d blok kontraktionen Grundstoffer i den fjerde periode umiddelbart efter den forste raekke af overgangsmetallerne har usaedvanligt sma atomradiusser idet 3d elektronerne ikke effektivt skaermer den ogede kerneladning og mindre atomstorrelse korrelerer med hojere elektronegativitet Blys usaedvanligt hoje elektronegativitet isaer nar det sammenlignes med thallium og bismuth lader til at vaere et resultat af dataselektion og datatilgaengelighed andre udregningsmetoder end Pauling metoden viser de normale periodiske tendenser for disse grundstoffer Elektronaffinitet Hovedartikel Elektronaffinintets afhaengighed af atomnummer Vaerdierne stiger generelt langts hver periode og kulminerer med halogenerne for de falder stejl med aedelgasserne Et atoms elektronaffinitet er den maengde energi der frigives nar et elektron tilfojes til et neutralt atom for at danne en negativ ion Selvom elektronaffinitet varierer voldsomt kan der dog ses nogle monstre Generelt set har ikkemetallerne flere positive elektronaffinitetsvaerdier end metallerne Klor er det grundstof der staerkest tiltraekker en ekstra elektron AEdelgassernes elektronaffiniteter er ikke blevet malt afgorende sa de kan muligvis have let negative vaerdier Elektronaffinitet stiger generelt henover en periode Dette skyldes pafyldningen af atomets valensskal et gruppe 17 atom frigiver mere energi end et gruppe 1 atom ved modtagelsen af et elektron fordi det opnar en fyldt valensskal og derfor er mere stabilt Man kunne forvente en dalende elektronaffinitet efterhanden som man gik ned ad en gruppe idet det nytilkomne elektron ville komme ind i et kredslob der ligger laengere vaek fra kernen derfor ville vaere mindre tiltrukket af kernen og ville frigive mindre energi nar det blev tilfojet Imidlertid viser det sig nar man korer nedover en gruppe at omkring en tredjedel af grundstommerne er anormale og tungere grundstoffer har hojere elektronaffiniteter end deres lettere kongener Dette skyldes overordnet d og f elektronernes ringe skaermning Et faelles fald i elektronaffinitet ses kun i gruppe 1 atomer Metallisk karakter Jo lavere ioniseringsenergi elektronegativitet og elektronaffinitet desto mere metallisk er et grundstof Vice versa betyder en ikkemetallisk karakter en stigning i disse vaerdier Pa grund af disse tre egenskabers periodiske tendenser har metallisk karakter en tendens til at dale idet man bevaeger sig henover en periode og at stige idet man bevaeger sig nedover en gruppe dog med nogle uregelmaessigheder der hovedsageligt skyldes darlig skaermning af kernen fra d og f elektroner samt Saledes befinder de mest metalliske grundstoffer sasom caesium og francium sig nederst til venstre i det traditionelle periodiske system mens de mest ikkemetalliske grundstoffer oxygen fluor klor befinder sig overst til hojre Kombinationen af vandrette og lodrette tendenser i metallisk karakter forklarer den trappeformede opdeling mellem metaller og ikkemetaller der findes pa nogle udgaver af det periodiske system samt den praksis at man somme tider kategoriserer flere grundstoffer langs den linje samt grundstofferne ved siden af disse som halvmetaller HistorieUddybende artikel Det periodiske systems historie Forste forsog pa systematisering Grundstoffernes opdagelse kortlagt til betydelige datoer for udviklingen af det periodiske system prae per og post I 1789 udgav Antoine Lavoisier en liste over 33 kemiske grundstoffer som han grupperede i gasser metaller ikkemetaller og de sjaeldne jordarters metaller Kemikere brugte det folgende arhundrede pa at soge efter en mere praecis klassifikationsordning I 1829 bemaerkede Johann Wolfgang Dobereiner at mange af grundstofferne kunne grupperes i triader baseret pa deres kemiske egenskaber Lithium natrium og kalium blev for eksempel grupperet sammen i en triade som blode reaktive metaller Dobereiner bemaerkede ogsa at nar de blev arrangeret efter atomvaegt svarede det andet grundstof i hver triade omtrent til gennemsnittet af det forste og tredje dette blev kendt som triadeloven Den tyske kemiker Leopold Gmelin arbejdede videre med dette system og i 1843 havde han identificeret ti triader tre grupper af fire samt en gruppe af fem udgav i 1857 vaerker der beskrev forholdet mellem forskellige grupper af metaller Selvom forskellige kemikere var i stand til at identificere forholdene mellem sma grupper af grundstoffer manglede der stadig en ordning der kunne omfatte dem alle I 1857 bemaerkede den tyske kemiker at carbon ofte har fire andre atomer bundet til det Methan har for eksempel et carbonatom og fire hydrogenatomer Dette koncept blev senere kendt som valens forskellige grundstoffer binder med forskelligt antal atomer I 1862 udgav Alexandre Emile Beguyer de Chancourtois en fransk geolog en tidlig form for periodisk system som han kaldte den telluriske helix eller skrue Han var den forste person til at bemaerke grundstoffernes periodicitet Idet de Chancourtois arrangerede grundstofferne i en spiral pa en cylinder efter stigende atomvaegt var han i stand til at vise at grundstoffer med lignende egenskaber fremkom med regelmaessige intervaller Hans kortlaegning inkluderede ikke kun grundstoffer men ogsa nogle ioner og forbindelser Det anvendte derudover geologiske snarere end kemiske begreber og inkluderede ikke et diagram som resultat heraf blev det i det store ignoreret frem til Dmitrij Mendelejevs vaerk I 1864 udgav en tysk kemiker et system med 44 grundstoffer arrangeret efter valens Systemet viste at grundstoffer med lignende egenskaber ofte delte den samme valens Omtrent samtidig udgav en engelsk kemiker en ordning af 57 grundstoffer ordnet pa basis af deres atomvaegt Han bemaerkede omend med nogle uregelmaessigheder og huller at der lod til at vaere en periodicitet af atomvaegt blandt grundstofferne og at dette stemte overens med deres normale grupperinger Odling antydede ideen om en periodisk lov men undersolte ikke muligheden naermere Han foreslog efterfolgende i 1870 en valensbaseret klassifikation af grundstofferne periodiske system som det blev praesenteret for Chemical Society i 1866 og baseret pa loven om oktaver Den engelske kemiker producerede en raekke afhandlinger fra 1863 til 1866 hvori han bemaerkede at nar grundstofferne blev opstillet efter stigende atomvaegt kunne man se ens fysiske og kemiske egenskaber vende tilbage ved et interval pa otte han sammenlignede denne periodicitet med musikkens oktaver Denne sakaldte oktavlov blev dog latterliggjort af Newlands samtidige og naegtede at udgive hans vaerk Newlands var dog alligevel i stand til at udarbejde en tabel over grundstofferne og bruge den til at forudsige eksistensen af manglende grundstoffer sasom germanium Chemical Society anerkendte forst hans opdagelsers betydning fem ar efter de anerkendte Mendelejev I 1867 udgav en danskfodt kemiker fra USA et spiralformet periodsik system baseret pa atomare spektre og vaegt samt kemiske ligheder Hans vaerk blev betragtet som idiosynkratisk demonstrativt og unodigt kringlet hvilket kan have medvirket til samtidens modstand mod det Mendelejevs system Dmitrij MendelejevEn udgave af Mendelejevs periodiske system fra 1869 Denne tidlige udgave praesenterede perioderne lodret og grupperne vandret Den russiske kemiprofessor Dmitrij Mendelejev og den tyske kemiker udgav uafhaengigt af hinanden deres periodiske systemer i henholdsvis 1869 og 1870 Mendelejevs system var hans forste udgivne udgave mens Meyers var en udvidet version af Meyers egne system fra 1864 De konstruerede begge deres systemer ved at liste grundstofferne i raekker eller sojler efter atomvaegt og startede en ny raekke eller sojle hver gang grundstoffernes elementer begyndte at ga igen Mendelejevs system blev bredt anerkendt og accepteret hvilket saerligt skyldtes to beslutninger han traf For det forste efterlod han huller i systemet nar det lod til at det tilsvarende grundstof endnu ikke var blevet opdaget Mendelejev var ikke den forste kemiker med den tilgang men han var den forste der blev anerkendt for at bruge tendenserne i sit periodiske system til at forudsige egenskaberne pa de manglende grundstoffer sasom gallium og germanium For det andet ignorerede han til tider den orden som atomvaegten indikerede og byttede rundt pa tilstodende grundstoffer sasom tellur og jod for bedre at klassificere dem i kemiske familier Senere i 1913 afgjorde Henry Moseley atomladningens eksperimentelle vaerdier eller hvert grundstofs atomnummer og viste at Mendelejevs opstilling faktisk svarede til raekkefolgen ved opstilling efter stigende atomnummer Atomnumrenes vigtighed for organiseringen af det periodiske system blev ikke vaerdsat for protoner og neutroners eksistens og funktioner blev bedre forstaet mange ar senere Mendelejevs periodiske system brugte atomvaegt i stedet for atomnummer til at organisere grundstofferne da atomvaegt omtrentligt kunne fastslas pa hans tid Atomvaegt blev i de fleste tilfaelde forstaet godt nok til at der kunne gives en praesentation der kunne forudsige de manglende grundstoffers egenskaber mere praecist end nogen anden metode der var kendt pa den tid Udskiftning til atomnumre gav senere en definitiv heltalsbaseret sekvens for grundstofferne og Moseley forudsagde i 1913 at de eneste grundstoffer der stadig manglede mellem aluminium Z 13 og guld Z 79 var Z 43 61 72 og 75 som alle senere blev opdaget Sekvensen af atomnumre anvendes stadig i dag selv mens nye syntetiske grundstoffer bliver produceret og studeret Anden udgave og yderligere udvikling Mendelejevs periodiske system fra 1871 med otte grundstofgrupper Tankestreger repraesenterede grundstoffer der var ukendte i 1871 Ottesojlet udgave af det periodiske system opdateret med alle grundstoffer opdaget frem til 2015 I 1871 udgav Mendelejev sit periodiske system i en ny udgave med grupper af lignende grundstoffer arrangeret i sojler snarere end i raekker og disse sojler nummereret I til VIII svarende til grundstoffets oxideringsstadie Han gav ogsa detaljerede forudsigelser af egenskaberne for grundstoffer som han tidligere havde bemaerket manglede men burde eksistere Disse huller blev senere udfyldt efterhanden som kemikere opdagede flere naturligt forekommende grundstoffer Det naevnes ofte at det naturligt forekommende grundstof der blev opdaget sidst var francium af Mendelejev kaldet eka caesium in 1939 Plutonium der blev produceret syntetisk i 1940 blev dog identificeret i spormaengder som et naturligt forekommende primordielt grundstof i 1971 Det populaere periodiske tabellayout der ogsa kendes som standardudgaven tilskrives Horace Groves Deming I 1923 udgav Deming en amerikansk kemiker et kort Mendelejev stil og et mellemstort 18 sojlet periodisk system Merck amp Co forberedte et uddelingsark af Demings 18 sojlede mellemstore system i 1928 som derefter blev vidt omdelt i amerikanske skoler I 1930 erne figurerede Demings system i laereboger og kemiencyklopaedier Det blev ogsa distribueret i mange ar efter distribueret af Sargent Welch Scientific Company I takt med udviklingen af moderne kvantemekaniske teorier om elektronkonfigurationer i atomer blev det tydeligt at hver periode i systemet svarede til opfyldningen af en kvanteskal af elektroner Storre atomer har flere elektron underskaller sa senere systemer har faet stadig laengere perioder Glenn T Seaborg som i 1945 foreslog et nyt periodisk system der viste actiniderne som tilhorende en anden f blok serie I 1945 foreslog den amerikanske forsker Glenn Seaborg at actinid grundstoffer sasom lanthaniderne fyldte et f underniveau Indtil da havde man ment at actiniderne dannede en fjerde raekke i d blokken Seaborgs kollegaer fraradede ham at udgive en sa radikal pastand da den sandsynligvis ville odelaegge hans karriere Da Seaborg mente at han pa davaerende tidspunkt ikke havde nogen egentlig karriere at odelaegge udgav han alligevel sin pastand Seaborgs pastand viste sig at vaere korrekt og han i 1951 vandt han Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at syntetisere actinid grundstoffer Selvom der naturligt forekommer sma maengder af nogle transuraner blev de opdaget i laboratorier forst Produktionen af disse grundstoffer hvoraf det forste neptunium blev syntetiseret i 1939 udvidede det periodiske system betragteligt Det er svaert at pavise og karakterisere transuranerne nar de produceres idet mange af transuranerne er hojst ustabile og henfalder meget hurtigt Der har vaeret kontroverser omkring accept af konkurrerende pastande om opdagelse og navngivning for nogle grundstoffer hvilket har kraevet uafhaengige eftersyn til at afgore hvem der kan fa prioritet og dermed navngivningsret 3 december 2015 blev grundstofferne 113 115 117 og 118 formelt anerkendt af IUPAC hvilket faerdiggjorde den syvende raekke i det periodiske system 8 juni 2016 bekendtgjorde IUPAC de foreslaede fremtidigt info navne for hvert grundstof Nihonium Nh for grundstof 113 pa grund af at dets opdagelse blev gjort ved RIKEN i Japan Det bliver dermed det forste grundstof til at blive navngivet efter et sted i Ostasien Grundstof 115 foreslas navngivet moscovium Mc efter placering i Moskva Rusland Grundstof 117 bliver tennessin Ts som henvisning til den amerikanske delstat Tennessee hvor Oak Ridge National Laboratory ligger Grundstof 118 foreslas navngivet til oganesson Og til aere for den russiske fysiker som var leder af det holde der syntetiserede det Forskellige periodiske systemerVarianter af gruppe 3 La og Ac under Y Der findes tre centrale varianter af det periodiske system som hver isaer varierer i Scandium og yttrium vises altid som de to forste grundstoffer i denne gruppe forskellene bestar i de tilbagevaerende grundstoffer Gruppe 3 er Sc Y og La Ac Lanthanum La og actinium Ac i de to positioner under yttrium Denne variant er den mest udbredte Den laegger vaegt pa lighederne i periodiske tendenser nar man gar nedover gruppe 1 2 og 3 pa bekostning af diskontinuiteter mellem gruppe 3 og 4 og fragmentering af lanthaniderne og actiniderne Lu og Lr under Y Gruppe 3 er Sc Y og Lu Lr Lutetium Lu og lawrencium Lr i de to positioner under yttrium Denne variant bevarer en 14 sojler bred f blok mens den fragmenterer lanthaniderne og actiniderne Den laegger vaegt pa ligheder i periodiske tendenser mellem gruppe 3 og de folgende grupper pa bekostning af diskontinuiteter mellem gruppe 2 og 3 Markorer under Y Gruppe 3 er Sc Y og 15 lanthanider og 15 actinider De to positioner under yttrium indeholder lanthaniderne og actinider muligvis angivet ved fodnotemarkorer Denne variant fokuserer laegger vaegt pa ligheder i kemien for de 15 lanthanid grundstoffer La Lu pa bekostning af flertydighed omkring hvilke grundstoffer der indtager de to gruppe 3 positioner under yttrium og tilsyneladende en 15 sojler bred f blok der kan kun vaere 14 grundstoffer i en raekke i f blokken De tre varianter stammer fra historiske problemer med at placere lanthaniderne i det periodiske system og diskussioner om hvor f blokkens grundstoffer starter og slutter Det er blevet foreslaet at sadanne diskussioner er bevis pa at det er en fejl at opbryde det periodiske system i skarpt afgraensede blokke Sidelobende er nogle versioner af tomarkors systemet blevet kritiseret for at antyde at alle 15 lanthanider placeres pa den ene placering under yttrium hvilket bryder med det grundlaeggende princip om en plads et grundstof Nar Lu og Lr systemet sammenlignes med La og Ac varianten er der tilsyneladende faerre undtagelser fra den regelmaessig pafyldning af 4f kredslobene blandt de efterfolgende grundstoffer i serien I modsaetning til varianten med de to markorer er der ingen flertydighed i gruppe 3 Periodiske systemer med forskellige strukturer Det periodiske system i et 32 sojlet format Indenfor de forste 100 ar efter udgivelsen af Mendelejevs system i 1869 er der blevet udgivet omkring 700 forskellige versioner af det periodiske system Dette inkluderer bade mange rektangulaere varianter savel som periodiske systemer i andre former for eksempel cirkler kuber cylindere bygninger spiraler oktagone prismer pyramider kugler eller trekanter Sadanne alternativer er ofte blevet udviklet for at understrege eller tydeliggore nogle af grundstoffernes kemiske eller fysiske egenskaber der ikke er tydeliggjorte i traditionelle periodiske systemer Det moderne periodiske system udvides somme tider til sin 32 sojler lange form ved at genindsaette f blok grundstofferne fra fodnoten i deres naturlige position mellem s og d blokkene I modsaetning til formen med 18 sojler sa resulterer dette arrangement ikke nogle forstorrelser af sekvensen af stigende atomnumre f blokkens forhold til det periodiske systems andre blokke bliver ogsa tydeligere Jensen anbefaler en form med 32 sojler pa basis af at lanthaniderne og actiniderne ellers kan komme til at blive betragtet som kedelige uvigtige grundstoffer der kan saettes for sig selv og ignoreres Pa trods af disse fordele undgas versionen med 32 sojler generelt af mange udgivere pa grund af dens aflange rektangulaere form der passer darligt ind i de fleste boger Theodor Benfeys spiralformede periodiske system En populaer alternativ struktur kan findes hos Theodor Benfey 1960 Han arrangerede saledes grundstofferne i en spiral med hydrogen i midten og overgangsmetallerne lanthaniderne og actiniderne pa deres egne halvoer De fleste periodiske systemer er todimensionelle der kendes dog tredimensionelle systemer helt tilbage til mindst 1862 for Mendeleevs todimensionelle system fra 1869 Blandt nyere eksempler er Courtines periodiske klassifikation 1925 Wringley s Lamina system 1949 s Periodiske helix 1965 og Dufours periodiske trae 1996 Stowes Fysikerens periodiske system 1989 gar et skridt videre og er blevet beskrevet som firedimensionelt med tre spatielle dimensioner og en farvedimension De forskellige former for periodiske systemer kan forstas som liggende pa et kontinuum mellem kemi og fysik I den kemiske ende af dette kontinuum ligger eksempelvis Rayner Canham s ustyrlige Inorganic Chemist s Periodic Table 2002 som laegger vaegt pa tendenser og monstre samt usaedvanlige kemiske forhold og egenskaber Naer fysik enden af kontinuumet ligger s Left Step Periodic Table 1928 Dette har en struktur der viser en taettere forbindelse til raekkefolgen af pafyldning pa elektronskallerne og som folge heraf pa kvantemekanik En ret lignende tilgang er blevet taget af Alper omend denne er blevet kritiseret af Scerri for at ignorere behovet for at vise kemisk og fysisk periodicitet Et sted i midten af kontinuumet ligger den velkendte standardudgave af det periodiske system Denne vurderes at vaere bedre til at udtrykke empiriske tendenser i fysisk stadie elektrisk og termisk ledningsevne samt oxidationsnummer og andre egenskaber kan let udledes gennem traditionelle teknikker i kemiske laboratorier Abne sporgsmal og kontroverserGrundstoffer med ukendte kemiske egenskaber Selvom alle grundstofferne frem til ununoctium fremtidigt info er blevet opdaget er det ud af alle grundstofferne over hassium grundstof 108 kun copernicium grundstof 112 og flerovium grundstof 114 der har kendte kemiske egenskaber De andre grundstoffer kan opfore sig anderledes end hvad der er forudsagt ved ekstrapolering pa grund af for eksempel blev det forudsagt at flerovium muligvis ville udvise nogle aedelgas lignende egenskaber selvom det i ojeblikket er placeret i Nylige eksperimenter har dog antydet at flerovium kemisk opforer sig som bly hvilket er hvad der forventes ud fra dets placering i det periodiske system Yderligere udvidelser til det periodiske system Frickes udvidede periodiske system frem til grundstof 172 Det er uklar hvorvidt nye grundstoffer vil fortsaette det nuvaerende periodiske system som en ottende periode eller hvorvidt der vil kraeves yderligere tilpasninger af systemet Seaborg forventede at den ottende periode ville folge det tidligere etablerede monster praecist sa det ville inkludere en to grundstof lang s blok til grundstof 119 og en ny til de naeste 18 grundstoffer og 30 yderligere grundstoffer som fortsaettelse af de nuvaerende f d og p blokke Efterfolgende har fysikere sasom teoretiseret at disse yderligere grundstoffer ikke folger som forudsiger hvordan elektronskaller fyldes og dermed pavirker det nuvaerende periodiske systems udseende Grundstof med det hojest mulige atomnummer Det vides ikke hvad der er det maksimale antal mulige grundstoffer En meget tidlig formodning blev fremsat af Elliot Adams der i 1911 baseret pa arrangeringen af grundstofferne i hver horisontal periodiske raekke vurderede at grundstoffer med atomvaegt pa mere end 256 hvilket svarer til et sted mellem grundstof 99 og 100 ikke kunne eksistere Et hojere og mere nyligt estimat er at det periodiske system kan slutte kort efter det som forventes at ligge omkring da udvidelsen af de periodiske og nuklidemaessige systemer begraenses af protoners og neutroners Blandt andre forudsigelser af slutningen pa det periodiske system er forudsigelse af en afslutning pa grundstof 128 Richard Feynmans pa grundstof 137 og Albert Khazan der foreslog en afslutning ved grundstof 155 Bohr modellen Bohr modellen udviser problemer for atomer med atomnumre pa mere end 137 da ethvert grundstof med et atomnummer pa mere end 137 ville kraeve 1s elektroner der bevaegede sig hurtigere end c lysets hastighed Den ikke relativistiske Bohr model er derfor upraecis nar den anvendes pa sadanne grundstoffer Relativistisk Dirac ligning Den relativistiske Dirac ligning har problemer med grundstoffer med mere end 137 protoner For sadanne grundstoffer bliver Dirac grundtilstandens bolgefunktion oscillerende snarere end bundet og der er intet hul mellem de positive og negative energispektra som i Mere praecise udregninger tager kernens finitte storrelse med i beregningerne og indikerer at den bindende energi forst overskrider grundstoffernes begraensning ved mere end 173 protoner For tungere grundstoffer er det tilfaeldet at hvis det inderste kredslob 1s ikke er fyldt sa vil kernens elektriske felt traekke en elektron ud af vakuumet hvilket vil resultere i Dette sker dog ikke hvis det inderste kredslob er fyldt sa grundstof 173 er ikke nodvendigvis afslutningen pa det periodiske system Hydrogen og heliums placering Hvis man blot fulgte elektronkonfigurationerne skulle hydrogen elektronkonfiguration 1s1 og helium 1s2 placeres i gruppe 1 og 2 over lithium He 2s1 og beryllium He 2s2 Sadan placering bruges dog kun i forbindelse med elektronkonfigurationer Da aedelgasserne dengang kaldet inaktive gasser blev opdaget tilbage i 1900 blev de kendt som gruppe 0 hvilket reflekterede at de ikke pa davaerende tidspunkt sa ud til at udvise nogen kemisk reaktivitet og helium blev placeret i toppen af gruppen da det delte gruppens ekstreme kemiske inaktivitet Efter gruppen skiftede sit formelle gruppenummer fortsatte mange forfattere med at saette helium direkte over neon i gruppe 18 Hydrogens kemiske egenskaber ligner ikke alkalimetallerne i gruppe 1 saerlig meget og af den grund placeres grundstoffet somme tider andre steder et af de mest almindelige alternativer er i gruppe 17 en af faktorerne bag dette er hydrogens strengt univalente hovedsageligt ikke metalliske kemi og at fluor grundstoffet i toppen af gruppe 17 er strengt univalent og ikke metallisk Somme tider kan det vises i to sojler pa en gang for at vise hvordan hydrogen har egenskaber der svarer til bade alkalimetaller og halogener Et andet forslag er at placere hydrogen over carbon i gruppe 14 der passer det ind i tendensen af stigende ioniseringspotentiale og og er ikke synderligt langt fra elektronegativitetstendensen Slutteligt placeres hydrogen ogsa somme tider helt separat fra alle grupper dette forklares med hvordan hydrogens generelle egenskaber adskiller sig fra nogen gruppes i modsaetning til hydrogen viser de andre gruppe 1 grundstoffer ekstremt metallisk opforsel gruppe 17 grundstofferne danner ofte salte deraf udtrykket halogen alle andre gruppers grundstoffer udviser en del multivalent kemi Det andet grundstof i periode 1 helium placeres ligeledes somme tider separat fra alle grupperne Den egenskab der adskiller helium fra resten af aedelgasserne skont heliums ekstraordinaere inaktivitet er ekstremt taet pa neons og argons er dens lukkede elektronskal da helium kun har to elektroner i det yderste elektronkredslob mens resten af aedelgasserne har otte Grupper omfattet som overgangsmetaller Definitionen pa et overgangsmetal som den gives af IUPAC er et grundstof hvis atom har en ufuldendt d underskal eller som kan fa kationer til at rejse sig med en ufyldt d underskal Pr denne definition er alle grundstofferne i gruppe 3 11 overgangsmetaller IUPAC definitionen ekskluderer derfor gruppe 12 bestaende af zink cadmium og kviksolv fra kategorien af overgangsmetaller Nogle kemikere behandler d blok grundstoffer og overgangsmetaller i flaeng og inkluderer dermed gruppe 3 12 blandt overgangsmetallerne I dette eksempel behandles gruppe 12 grundstofferne som et saerligt tilfaelde af overgangsmetaller hvori d elektronerne ikke er normalt involveret i kemisk binding Den nylige opdagelse af at kviksolv kan bruge sine d elektroner i dannelsen af HgF4 har faet nogle kommentatorer til at foresla at kviksolv bor anses som et overgangsmetal Andre kommentatorer sasom Jensen har indvendt at dannelsen af en forbindelse sasom HgF4 kun kan ske under meget usaedvanlige betingelser og at kviksolv derfor ikke kan betragtes som et overgangsmetal ifolge nogen almindeligt vedtaget fortolkning af betegnelsen En tredje gruppe kemikere ekskluderer ogsa gruppe 3 grundstoffer fra definitionen af et overgangsmetal De gor dette pa basis af at gruppe 3 grundstoffer ikke danner ioner med en delvist fyldt d skal og derfor ikke udviser nogle af de egenskaber der er karakteristiske for overgangsmetallers kemi I dette tilfaelde er det derfor kun gruppe 4 11 der betragtes som overgangsmetaller Periode 6 og 7 i gruppe 3 Selvom scandium og yttrium altid er de to forste grundstoffer i gruppe 3 er der uenighed om de to naeste grundstoffer De er enten lanthanum og actinium eller lutetium og lawrencium Der er blevet fremfort bade fysiske og kemiske begrundelser for sidstnaevnte ordninger men der er stadig uenighed De fleste arbejdende kemikere er ikke klar over at der er uenighed pa omradet I december 2015 blev der etableret et IUPAC projekt til at komme med en anbefaling pa omradet Lanthanum og actinium afbildes traditionelt som de sidste to gruppe 3 grundstoffer Det er blevet naevnt at dette layout stammer fra 1940 erne hvor det periodiske systems udformning afhang af grundstoffernes elektronkonfigurationer og ideen om det differentierende elektron Caesium barium og lanthanums konfigurationer er Xe 6s1 Xe 6s2 og Xe 5d16s2 Lanthanum har dermed en 5d differentierende elektron og dette placerer det i gruppe 3 som det forste element i d blokken for periode 6 Der ses dermed et konsekvent saet elektronkonfigurationer i gruppe 3 scandium Ar 3d14s2 yttrium Kr 4d15s2 og lanthanum Xe 5d16s2 I periode 6 blev ytterbium dog stadig tilskrevet en elektronkonfiguration pa Xe 4f135d16s2 og lutetium Xe 4f145d16s2 hvilket resulterede i en 4f differentierende elektron for lutetium og etablerede det som det sidste element i f blokken for periode 6 Matthias beskrev placeringen af lanthanum under yttrium som en fejl i det periodiske system desvaerre hovedsageligt udbredt af det walisiske Company og alle kopierede det Lavelle argumenterede yderligere for bevarelsen af lanthanum under yttrium givet at flere velkendte laereboger indeholdt periodiske systemer med en sadan opstilling I andre systemer er lutetium og lawrencium de tilbagevaerende grundstoffer i gruppe 3 Tidlige teknikker til at kunne adskille scandium yttrium og lutetium kemisk var afhaengige af det faktum at disse grundstoffer fremkom sammen i den sakaldte yttriumgruppe hvorimod La og Ac fremkom sammen i ceriumgruppen Af denne grund blev lutetium snarere end lanthanum placeret i gruppe 3 af nogle kemikere i 1920 erne og 1930 erne Senere paviste arbejde med at ytterbiums elektronkonfiguration faktisk var Xe 4f146s2 Dette betod at ytterbium og lutetium sidstnaevnte med Xe 4f145d16s2 begge havde 14 f elektroner hvilket resulterede i en d snarere end en f differentierende elektron for lutetium og gjorde den til en lige sa gyldig kandidat som Xe 5d16s2 lanthanum til positionen under yttrium i gruppe 3 i det periodiske system Flere fysikere valgte i 1950 erne og 1960 erne lutetium til pladsen pa grund af en sammenligning af flere fysiske egenskaber med lanthanums Denne opstilling hvori lanthanum er det forste element i f blokken bestrides af nogle forfattere idet lanthanum slet ikke har nogle f elektroner Det er dog blevet indvendt at dette ikke er en gyldig bekymring givet nogle af det periodiske systems andre abnormiteter thorium har for eksempel heller ingen f elektroner men er alligevel en del af f blokken Hvad angar lawrencium sa blev dets elektronkonfiguration bekraeftet i 2015 som vaerende Rn 5f147s27p1 En sadanne konfiguration repraesenterer en anden abnormitet i det periodiske system uanset om lawrencium placeres i f blokken eller d blokken da den eneste potentielt anvendelige placering i p blokken er blevet reserveret til ununtrium med den forudsagte elektronkonfiguration Rn 5f146d107s27p1 Optimal form De mange forskellige former for periodiske systemer har affodt sporgsmalet om hvorvidt der findes en optimal eller definitiv udgave af det periodiske system Svaret pa dette sporgsmal menes at afhaenge af hvorvidt den kemiske periodicitet der ses blandt grundstofferne har en underliggende sandhed sa at sige hardcoded ind i universet eller om sadanne periodicitet blot er et produkt af subjektiv menneskelig fortolkning der afhaenger af de menneskelige observatorers omstaendigheder overbevisninger og praeferencer et videnskabsteoretisk problem der kendes bedst fra Thomas Kuhns magnum opus En objektiv basis for kemisk periodicitet ville bilaegge sporgsmalene om hydrogen og heliums placering samt sammensaetningen af gruppe 3 En sadanne underliggende sandhed safremt den matte eksistere menes ikke at vaere fundet endnu I dens fravaer kan de mange forskellige former for periodiske systemer forstas som variationer over temaet om kemisk periodicitet der hver isaer udforsker og laegger vaegt pa forskellige aspekter egenskaber perspektiver og forhold grundstofferne imellem Det almindelige eller mellem lange periodiske systems store udbredelse menes at vaere resultat af at dette layout havde en god balance hvad angar konstruktion og storrelse samt dets afbildning af atomorden og periodiske tendenser NoterDe grundstoffer der oprindeligt blev fundet ved syntese og forst senere i naturen er technetium Z 43 promethium 61 astatin 85 neptunium 93 og plutonium 94 Et element 0 dvs et stof der udelukkende bestar af neutroneri inkluderes i nogle fa alternative praesentationer for eksempel i Der er visse uoverensstemmelser i denne konvention Eksempelvis vises helium i p blokken selvom det er et s blok grundstof og d underskallen i d blokken er egentlig fyldt nar den nar gruppe 11 og ikke gruppe 12 AEdelgasserne astat francium og alle elementerne tungere end americium er blevet udeladt da der ikke fandtes data for dem Mens fluor er det mest elektronegative grundstof ifolge er neon det mest elektronegative grundstof ifolge andre skalaer sasom En forgaenger for Demings 18 sojlede system kan ses i Adams 16 sojlede periodiske system fra 1911 Adams udelader de sjaeldne jordarter og de radioaktive grundstoffer dvs actiniderne fra den centrale del af hans system og viser dem i stedet indskudt for at spare plads sjaeldne hordarter mellem Ba og eka Yt radioaktive grundstoffer mellem eka Te og eka I Se Elliot Q A 1911 A modification of the periodic table Journal of the American Chemical Society 33 5 684 688 687 Tilfojelsen af en anden ekstra lang raekke i det periodiske system til kendte og ukendte grundstoffer med atomvaegt storre end bismuth for eksempel thorium protactinium og uranium var allerede blevet foreslaet helt tilbage i 1892 De fleste undersogere mente dog at disse grundstoffer var analoge til den tredje serie af overgangs grundstoffer hafnium tantalum og wolfram Eksistensen af en anden indre overgangsserie i form af actiniderne blev ikke accepteret for man fik fastslaet lighederne med lanthanidernes elektronstrukturer Se van Spronsen J W 1969 The periodic system of chemical elements Amsterdam Elsevier p 315 316 ISBN 0 444 40776 6 Clark og White undersogte alle deres generelle kemitekstsamlinger i en metaundersogelse af periodiske systemer i forsatsblade fra 1948 til 2008 I de 35 tekster fandt de 11 type I 9 type II og 9 type III Se Clark R W amp White G D 2008 The flyleaf periodic table Journal of Chemical Education 85 4 497 For eksempler pa type I systemer se Atkins et al 2006 Shriver amp Atkins Inorganic Chemistry 4th ed Oxford Oxford University Press Myers et al 2004 Holt Chemistry Orlando Holt Rinehart amp Winston Chang R 2000 Essential Chemistry 2nd ed Boston McGraw Hill For eksempler pa Group 3 Sc Y Lu Lr systemer se Rayner Canham G amp Overton T 2013 Descriptive Inorganic Chemistry 6th ed New York W H Freeman and Company Brown et al 2009 Chemistry The Central Science 11th ed Upper Saddle River New Jersey Pearson Education Moore et al 1978 Chemistry Tokyo McGraw Hill Kogakusha For eksempler pa dette system se Housecroft C E amp Sharpe A G 2008 Inorganic Chemistry 3rd ed Harlow Pearson Education Halliday et al 2005 Fundamentals of Physics 7th ed Hoboken NewJersey John Wiley amp Sons Nebergall et al 1980 General Chemistry 6th ed Lexington D C Heath and Company Lanthanidernes afkobling fra det periodiske systems centrale del er blevet tilskrevet den tjekkiske kemiker som i 1902 allokerede dem alle Ce etc til en position i gruppe 4 under zirconium Dette arrangement blev kaldt asteroidehypotesen som en analogi til asteroider der alle er i et enkelt kredslob i solsystemet For dette blev lanthaniderne generelt og uden held placeret rundt omkring i gruppe I til VIII i den aeldre 8 sojlede variant af det periodiske system Selvom der kendes forgaengere for Brauners arrangement helt tilbage til 1895 er han kendt for at have henvist til asteroidernes kemi i et brev til Mendelejev fra 1881 Andre forfattere tilskrev alle lanthaniderne til enten gruppe 3 gruppe 3 og 4 eller gruppe 2 3 og 4 I 1922 fortsatte Niels Bohr afkoblingsprocessen ved at placere lanthaniderne mellem s og d blokken I 1949 gen introducerede Glenn T Seaborg en den form for periodisk system der er populaer i dag hvor lanthaniderne og actiniderne vises som fodnoter Seaborg udgav for forste gang sit system i en klassificeret rapport fra 1944 Det blev genudgivet i 1945 i og i arene frem til 1949 bifaldt flere forfattere Seaborgs forslag Det ar bemaerkede han at den bedste metode til at praesentere actiniderne lod til at vaere ved at placere dem under og som analoger til lanthaniderne Se Thyssen P and Binnemans K 2011 Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table A Historical Analysis I K A Gschneider Jr ed Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths 41 Amsterdam Elsevier pp 1 94 Seaborg G T 1994 Origin of the Actinide Concept I K A Gschneider Jr ed Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths 18 Amsterdam Elsevier pp 1 27 Lang udgave af det periodiske system der resulterer fra tildelingen af lanthaniderne og actiniderne til Gruppe 3 under Sc og Y Beskrevet af WB Jensen som foraeldet og en fortolkning som en moderne uorganisk kemiker ikke ville anbefale medmindre han har mistet enhver kontakt mellem deres periodiske systems underliggende praemisser og kemiens fakta Jensen skriver De to bokse under Sc og Y indeholder enten hhv atomnumrene 57 71 og 89 103 eller symbolerne La Lu og Ac Lr og indikerer dermed at alle 30 grundstoffer i fodnoten horer til i blot de to bokse For at udvide sadan et system til et 32 sojlet system ville man skulle straekke Sc s og Y s bokse sa de rakte henover alle 15 indsatte sojler De folgende to tabeller sammenligner det idealiserede antal f elektroner for grundstoffer i periode 6 og 7 i f blokken med deres faktiske antal f elektroner Der er 20 uregelmaessigheder i den forste tabel sammenlignet med 9 i den anden TABEL 1 Periodisk system med Sc Y La Ac Periode 6 Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb LuIdealiserede f elektroner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14Faktisk antal 1 3 4 5 6 7 7 9 10 11 12 13 14 14Periode 7 Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No LrFaktisk antal 0 2 3 4 6 7 7 9 10 11 12 13 14 14 TABEL 2 Periodisk system med Sc Y Lu Lr periodic table Periode 6 La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm YbIdealiserede f elektroner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14Faktisk antal 0 1 3 4 5 6 7 7 9 10 11 12 13 14Periode 7 Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md NoFaktisk antal 0 0 2 3 4 6 7 7 9 10 11 12 13 14 For idealiseret antal f elektroner i Tabel 1 se Newell S B 1977 Chemistry An Introduction Boston Little Brown and Company p 196 For Tabel 2 se Brown et al 2009 Chemistry The Central Science 11ed Upper Saddle River New Jersey Pearson Education pp 207 208 210 I begge tilfaelde svarer antallet til en ideel grundtilstandskonfiguration for f blok grundstoffer af AEdelgas n 2 f xns2 hvor n periodenummeret og x et heltal fra 1 til 14 Se Rouvray D H 2015 The Surprising Periodic Table Ten Remarkable Facts In B Hargittai amp I Hargittai eds Culture of Chemistry The Best Articles on the Human Side of 20th Century Chemistry from the Archives of the Chemical Intelligencer New York Springer Science Business Media pp 183 193 190 Se The Internet database of periodic tables for afbildninger af disse typer Karol 2002 p 63 anforer at tyngdekrafteffekter kan komme til at fa betydning nar atomnumre bliver astronomisk store og overvinder dermed andre supermassive kerneustabilitet faenomener og at neutronstjerner med atomnumre der ligger i 1021 kan siges at repraesentere de tungeste kendte grundstoffer i universet Se Karol P J 2002 The Mendeleev Seaborg periodic table Through Z 1138 and beyond Journal of Chemical Education 79 1 60 63 Faenomenet med forskellige separationsgrupper skyldes oget basicitet med oget radius og er ikke en fundamental grund til at vise Lu snarere end La under Y Se Moeller et al 1989 Chemistry with Inorganic Qualitative Analysis 3rd ed SanDiego Harcourt Brace Jovanovich pp 955 956 958 en af de fremmeste autoriteter pa det periodiske systems historie Sella 2013 foretrak oprindeligt ideen om en optimal form for periodisk system men har sidenhen skiftet mening og stotter nu vaerdien ved en pluralitet af periodiske systemer Se Sella A 2013 An elementary history lesson New Scientist 2929 13 August 51 accessed 4 September 2013 og Scerri E 2013 Is there an optimal periodic table and other bigger questions in the philosophy of science 9 August accessed 4 September 2013 ReferencerBenfey Theodor 2009 The Biography of a Periodic Spiral PDF Bulletin for the History of Chemistry vol 34 no 2 s 141 145 Chemistry Four elements added to periodic table BBC News Emsley J 2011 Nature s Building Blocks An A Z Guide to the Elements New udgave New York NY Oxford University Press ISBN 978 0 19 960563 7 Greenwood amp Earnshaw pp 24 27 Gray p 6 CNN Ashley Strickland New elements on the periodic table are named CNN Hentet 2016 06 11 Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113 115 117 and 118 International Union of Pure and Applied Chemistry 2015 12 30 Hello Nihonium Scientists Name 4 New Elements On The Periodic Table NPR org Hentet 2016 06 11 Koppenol W H 2002 Naming of New Elements IUPAC Recommendations 2002 PDF Pure and Applied Chemistry 74 5 787 791 doi 10 1351 pac200274050787 Scerri 2007 p 24 Messler R W 2010 The essence of materials for engineers Sudbury MA Jones amp Bartlett Publishers s 32 ISBN 0 7637 7833 8 Bagnall K W 1967 Recent advances in actinide and lanthanide chemistry I Fields P R Moeller T red Advances in chemistry Lanthanide Actinide chemistry Advances in Chemistry Vol 71 American Chemical Society s 1 12 doi 10 1021 ba 1967 0071 ISBN 0 8412 0072 6 a href wiki Skabelon Cite book title Skabelon Cite book cite book a CS1 vedligeholdelse postscript link Day M C Jr Selbin J 1969 Theoretical inorganic chemistry 2nd udgave New York Nostrand Rienhold Book Corporation s 103 ISBN 0 7637 7833 8 Holman J Hill G C 2000 Chemistry in context 5th udgave Walton on Thames Nelson Thornes s 40 ISBN 0 17 448276 0 Leigh G J 1990 Nomenclature of Inorganic Chemistry Recommendations 1990 Blackwell Science ISBN 0 632 02494 1 Fluck E 1988 New Notations in the Periodic Table PDF IUPAC 60 3 431 436 doi 10 1351 pac198860030431 Hentet 24 marts 2012 Moore p 111 Greenwood amp Earnshaw p 30 Stoker S H 2007 General organic and biological chemistry New York Houghton Mifflin s 68 ISBN 978 0 618 73063 6 OCLC 52445586 Mascetta J 2003 Chemistry The Easy Way 4th udgave New York Hauppauge s 50 ISBN 978 0 7641 1978 1 OCLC 52047235 Kotz J Treichel P Townsend John 2009 Chemistry and Chemical Reactivity Volume 2 7th udgave Belmont Thomson Brooks Cole s 324 ISBN 978 0 495 38712 1 OCLC 220756597 Gray p 12 Jones C 2002 d and f block chemistry New York J Wiley amp Sons s 2 ISBN 978 0 471 22476 1 OCLC 300468713 Silberberg M S 2006 Chemistry The molecular nature of matter and change 4th udgave New York McGraw Hill s 536 ISBN 0 07 111658 3 Manson S S Halford G R 2006 Fatigue and durability of structural materials Materials Park Ohio ASM International s 376 ISBN 0 87170 825 6 Bullinger H J 2009 Technology guide Principles applications trends Berlin Springer Verlag s 8 ISBN 978 3 540 88545 0 Jones B W 2010 Pluto Sentinel of the outer solar system Cambridge Cambridge University Press s 169 71 ISBN 978 0 521 19436 5 Myers R 2003 The basics of chemistry Westport CT Greenwood Publishing Group s 61 67 ISBN 0 313 31664 3 Chang R 2002 Chemistry 7 udgave New York McGraw Hill s 289 310 340 42 ISBN 0 07 112072 6 Greenwood amp Earnshaw p 27 Jolly W L 1991 Modern Inorganic Chemistry 2nd udgave s 22 ISBN 978 0 07 112651 9 Greenwood amp Earnshaw p 28 engelsk International Union of Pure and Applied Chemistry Electronegativity Compendium of Chemical Terminology Internet udgave Pauling L 1932 The Nature of the Chemical Bond IV The Energy of Single Bonds and the Relative Electronegativity of Atoms 54 9 3570 3582 doi 10 1021 ja01348a011 Allred A L 1960 Electronegativity values from thermochemical data Journal of Inorganic and Nuclear Chemistry Northwestern University 17 3 4 215 221 doi 10 1016 0022 1902 61 80142 5 Hentet 11 juni 2012 Huheey Keiter amp Keiter p 42 Chang pp 307 309 Huheey Keiter amp Keiter pp 42 880 81 Yoder C H Suydam F H Snavely F A 1975 Chemistry 2nd udgave Harcourt Brace Jovanovich s 58 ISBN 0 15 506465 7 Huheey Keiter amp Keiter pp 880 85 Sacks O 2009 Uncle Tungsten Memories of a chemical boyhood New York Alfred A Knopf s 191 194 ISBN 0 375 70404 3 Gray p 9 Siegfried R 2002 From elements to atoms a history of chemical composition Philadelphia Pennsylvania Library of Congress Cataloging in Publication Data s 92 ISBN 0 87169 924 9 Ball p 100 Horvitz L 2002 Eureka Scientific Breakthroughs That Changed The World New York John Wiley s 43 ISBN 978 0 471 23341 1 OCLC 50766822 Aug Kekule 1857 Uber die s g gepaarten Verbindungen und die Theorie der mehratomigen Radicale 104 2 129 150 doi 10 1002 jlac 18571040202 van Spronsen J W 1969 The periodic system of chemical elements Amsterdam Elsevier s 19 ISBN 0 444 40776 6 Alexandre Emile Belguier de Chancourtois 1820 1886 fransk Annales des Mines history page Hentet 18 september 2014 Venable pp 85 86 97 Odling W 2002 On the proportional numbers of the elements Quarterly Journal of Science 1 642 648 643 Scerri E 2011 The periodic table A very short introduction Oxford Oxford University Press ISBN 978 0 19 958249 5 Kaji M 2004 Discovery of the periodic law Mendeleev and other researchers on element classification in the 1860s I Rouvray D H King R Bruce red The periodic table Into the 21st Century Research Studies Press s 91 122 95 ISBN 0 86380 292 3 Newlands J A R 20 august 1864 On Relations Among the Equivalents Chemical News 10 94 95 Newlands J A R 18 august 1865 On the Law of Octaves Chemical News 12 83 Bryson B 2004 A Short History of Nearly Everything Black Swan s 141 142 ISBN 978 0 552 15174 0 Scerri 2007 p 306 Brock W H Knight D M 1965 The Atomic Debates Memorable and Interesting Evenings in the Life of the Chemical Society Isis 56 1 5 25 doi 10 1086 349922 Scerri 2007 pp 87 92 Kauffman G B marts 1969 American forerunners of the periodic law Journal of Chemical Education 46 3 128 135 132 Bibcode 1969JChEd 46 128K doi 10 1021 ed046p128 Mendelejew D 1869 Uber die Beziehungen der Eigenschaften zu den Atomgewichten der Elemente Zeitschrift fur Chemie tysk 405 406 Venable pp 96 97 100 102 Ball pp 100 102 Pullman B 1998 The Atom in the History of Human Thought Translated by Axel Reisinger Oxford University Press s 227 ISBN 0 19 515040 6 Ball p 105 Atkins P W 1995 The Periodic Kingdom HarperCollins Publishers Inc s 87 ISBN 0 465 07265 8 Samanta C Chowdhury P Roy Basu D N 2007 Predictions of alpha decay half lives of heavy and superheavy elements Nucl Phys A 789 142 154 arXiv nucl th 0703086 Bibcode 2007NuPhA 789 142S doi 10 1016 j nuclphysa 2007 04 001 Scerri 2007 p 112 Kaji M 2002 D I Mendeleev s Concept of Chemical Elements and the Principle of Chemistry PDF Bull Hist Chem Tokyo Institute of Technology 27 1 4 16 Hentet 11 juni 2012 Adloff J P Kaufman G B 25 september 2005 The Chemical Educator Arkiveret fra originalen 4 juni 2013 Hentet 26 marts 2007 Hoffman D C Lawrence F O Mewherter J L Rourke F M 1971 Detection of Plutonium 244 in Nature Nature 234 5325 132 134 Bibcode 1971Natur 234 132H doi 10 1038 234132a0 Gray p 12 Deming H G 1923 General chemistry An elementary survey New York J Wiley amp Sons s 160 165 Abraham M Coshow D Fix W PDF New York Chemsource Inc s 3 Arkiveret fra originalen PDF 14 maj 2012 Hentet 26 juni 2016 Emsley J 7 marts 1985 Mendeleyev s dream table New Scientist 32 36 36 Fluck E 1988 New notations in the period table Pure amp Applied Chemistry 60 3 431 436 432 doi 10 1351 pac198860030431 Ball p 111 Scerri 2007 pp 270 71 Masterton W L Hurley C N Neth E J Chemistry Principles and reactions 7th udgave Belmont CA Brooks Cole Cengage Learning s 173 ISBN 1 111 42710 0 Ball p 123 Periodic table s seventh row finally filled as four new elements are added The Guardian 3 januar 2016 Hentet 4 januar 2016 IUPAC Announces Proposed New Element Names Chemistry World 8 juni 2016 Clark R W White G D 2008 The Flyleaf Periodic Table Journal of Chemical Education 85 4 497 Bibcode 2008JChEd 85 497C doi 10 1021 ed085p497 Myers R T Oldham K B S Tocci 2004 Holt Chemistry Orlando Holt Rinehart and Winston s 130 ISBN 0 03 066463 2 Thyssen P Binnemans K 2011 Gschneidner Jr K A Bunzli J C G Vecharsky Bunzli red Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table A Historical Analysis Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths Vol 41 Amsterdam Elsevier s 1 94 ISBN 978 0 444 53590 0 Stewart P J 2008 The Flyleaf Table An Alternative Journal of Chemical Education 85 11 1490 Bibcode 2008JChEd 85 1490S doi 10 1021 ed085p1490 Jensen WB 2008 The Periodic Table Facts or Committees Journal of Chemical Education 85 11 1491 1492 Bibcode 2008JChEd 85 1491J doi 10 1021 ed085p1491 2 2012 Mendeleev s Periodic Table Is Finally Completed and What To Do about Group 3 Chemistry International 34 4 Brown T L LeMay Jr H E Bursten B E 2009 Chemistry The Central Science 11 udgave Upper Saddle River New Jersey Pearson Education s 207 208 210 ISBN 9780132358484 Scerri 2007 p 20 Weird Words of Science Lemniscate Elemental Landscapes Fields of Science fieldofscience com 22 marts 2009 Hentet 4 januar 2016 Scerri E 2013 A Tale of 7 Eelements Oxford Oxford University Press ISBN 978 0 19 539131 2 Newell S B 2013 Chemistry An introduction Boston Little Brown and Company s 196 ISBN 978 0 19 539131 2 Jensen W B 1982 Classification Symmetry and the Periodic Table Computers amp Mathematics with Applications 12B 1 2 487 510 498 doi 10 1016 0898 1221 86 90167 7 Leach M R Concerning electronegativity as a basic elemental property and why the periodic table is usually represented in its medium form Foundations of Chemistry 15 1 13 29 doi 10 1007 s10698 012 9151 3 Emsely J Sharp R 21 juni 2010 The periodic table Top of the charts The Independent Seaborg G 1964 Plutonium The Ornery Element Chemistry 37 6 14 Mark R Leach 1925 Courtines Periodic Classification Hentet 16 oktober 2012 Mark R Leach Arkiveret fra originalen 3 december 2011 Hentet 16 oktober 2012 Mazurs E G 1974 Graphical Representations of the Periodic System During One Hundred Years Alabama University of Alabama Press s 111 ISBN 978 0 8173 3200 6 Mark R Leach 1996 Dufour s Periodic Tree Hentet 16 oktober 2012 Mark R Leach 1989 Physicist s Periodic Table by Timothy Stowe Hentet 16 oktober 2012 Bradley D 20 juli 2011 At last a definitive periodic table ChemViews Magazine doi 10 1002 chemv 201000107 Scerri 2007 pp 285 86 Scerri 2007 p 285 Mark R Leach 2002 Inorganic Chemist s Periodic Table Hentet 16 oktober 2012 Scerri E 2008 The role of triads in the evolution of the periodic table Past and present Journal of Chemical Education 85 4 585 89 see p 589 Bibcode 2008JChEd 85 585S doi 10 1021 ed085p585 Alper R 2010 The simplified periodic table elements ordered by their subshells The Journal of Biological Physics and Chemistry 10 2 74 80 doi 10 4024 43AL09F jbpc 10 02 Scerri E 2012 Some comments on the recently proposed periodic table featuring elements ordered by their subshells Journal of Biological Physics and Chemistry 12 2 69 70 Bent H A Weinhold F 2007 Supporting information News from the periodic table An introduction to Periodicity symbols tables and models for higher order valency and donor acceptor kinships Journal of Chemical Education 84 7 3 4 doi 10 1021 ed084p1145 Schandel M 2003 The Chemistry of Superheavy Elements Dordrecht Kluwer Academic Publishers s 277 ISBN 1 4020 1250 0 Scerri 2011 pp 142 143 Fricke B Greiner W Waber J T 1971 The continuation of the periodic table up to Z 172 The chemistry of superheavy elements Theoretica chimica acta Springer Verlag 21 3 235 260 doi 10 1007 BF01172015 Hentet 28 november 2012 Frazier K 1978 Superheavy Elements Science News 113 15 236 238 doi 10 2307 3963006 JSTOR 3963006 2011 A suggested periodic table up to Z 172 based on Dirac Fock calculations on atoms and ions Physical Chemistry Chemical Physics 13 1 161 168 Bibcode 2011PCCP 13 161P doi 10 1039 c0cp01575j PMID 20967377 Elliot Q A 1911 A modification of the periodic table Journal of the American Chemical Society 33 5 684 688 688 doi 10 1021 ja02218a004 Seaborg G c 2006 transuranium element chemical element Encyclopaedia Britannica Hentet 16 marts 2010 Cwiok S Heenen P H Nazarewicz W 2005 Shape coexistence and triaxiality in the superheavy nuclei Nature 433 7027 705 9 Bibcode 2005Natur 433 705C doi 10 1038 nature03336 PMID 15716943 Ball P 2010 Column The crucible in Chemistry World November Royal Society of Chemistry Eisberg R Resnick R 1985 Quantum Physics of Atoms Molecules Solids Nuclei and Particles Bjorken J D Drell S D 1964 Relativistic Quantum Mechanics Greiner W Schramm S 2008 76 509 a href wiki Skabelon Cite journal title Skabelon Cite journal cite journal a Cite journal kraever journal hjaelp samt referencerne deri Ball P november 2010 Would Element 137 Really Spell the End of the Periodic Table Philip Ball Examines the Evidence Hentet 30 september 2012 IUPAC 2013 05 01 PDF iupac org IUPAC Arkiveret fra originalen PDF 22 august 2015 Hentet 2015 09 20 Seaborg G 1945 The chemical and radioactive properties of the heavy elements Chemical English Newspaper 23 23 2190 2193 Cronyn M W august 2003 The Proper Place for Hydrogen in the Periodic Table Journal of Chemical Education 80 8 947 951 Bibcode 2003JChEd 80 947C doi 10 1021 ed080p947 Greenwood amp Earnshaw igennem hele bogen Lewars Errol G 2008 12 05 Modeling Marvels Computational Anticipation of Novel Molecules Springer Science amp Business Media s 69 71 ISBN 9781402069734 engelsk International Union of Pure and Applied Chemistry transition element Compendium of Chemical Terminology Internet udgave Xuefang W Andrews L Riedel S Kaupp M 2007 Mercury Is a Transition Metal The First Experimental Evidence for HgF4 Angew Chem Int Ed 46 44 8371 8375 doi 10 1002 anie 200703710 PMID 17899620 Jensen W B 2008 Is Mercury Now a Transition Element J Chem Educ 85 9 1182 1183 Bibcode 2008JChEd 85 1182J doi 10 1021 ed085p1182 Rayner Canham G Overton T 2006 Descriptive inorganic chemistry 4th udgave New York W H Freeman s 484 485 ISBN 0 7167 8963 9 Thyssen P Binnemanns K 2011 1 Accommodation of the rare earths in the periodic table A historical analysis I Gschneidner Jr K A Buzli J C J Pecharsky V K red Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths Vol 41 Amsterdam Elsevier s 80 81 ISBN 978 0 444 53590 0 Keeler J Wothers P 2014 Chemical Structure and Reactivity An Integrated Approach Oxford Oxford University s 259 ISBN 978 0 19 9604135 Castelvecchi D 8 april 2015 Exotic atom struggles to find its place in the periodic table Nature News Hentet 20 september 2015 The constitution of group 3 of the periodic table IUPAC 2015 Hentet 29 marts 2016 a href wiki Skabelon Cite web title Skabelon Cite web cite web a CS1 vedligeholdelse url status link Emsley J 2011 Nature s Building Blocks new udgave Oxford Oxford University s 651 ISBN 978 0 19 960563 7 See for example Periodic Table Royal Society of Chemistry Hentet 20 september 2015 William B Jensen 1982 The Positions of Lanthanum Actinium and Lutetium Lawrencium in the Periodic Table J Chem Educ 59 8 634 636 doi 10 1021 ed059p634 Matthias B T 1969 Systematics of Super Conductivity I Wallace P R red Superconductivity Proceedings of the Advanced Summer Study Institute McGill University Montreal Vol 1 New York Gordon and Breach Science Publishers s 225 294 249 Lavelle L 2009 Response to Misapplying the periodic law Journal of Chemical Education 86 10 1187 doi 10 1021 ed086p118 Se for eksempel Brown T L LeMay Jr H E Bursten B E Murphy C J 2009 Chemistry The Central Science 11th udgave Upper Saddle River New Jersey Pearson Education s endpapers ISBN 0 13 235848 4 Scerri E 2015 Five ideas in chemical education that must die part five educationinchemistryblog Royal Society of Chemistry Hentet 19 september 2015 It is high time that the idea of group 3 consisting of Sc Y La and Ac is abandoned Jensen W B 2015 PDF Arkiveret fra originalen PDF 23 december 2015 Hentet 20 september 2015 Francl M maj 2009 Table manners PDF Nature Chemistry 1 2 97 98 Bibcode 2009NatCh 1 97F doi 10 1038 nchem 183 PMID 21378810 BibliografiBall P 2002 The Ingredients A Guided Tour of the Elements Oxford Oxford University Press ISBN 0 19 284100 9 Chang R 2002 Chemistry 7th udgave New York McGraw Hill Higher Education ISBN 978 0 19 284100 1 2009 The Elements A Visual Exploration of Every Known Atom in the Universe New York Black Dog amp Leventhal Publishers ISBN 978 1 57912 814 2 Greenwood N N Earnshaw A 1984 Chemistry of the Elements Oxford Pergamon Press ISBN 0 08 022057 6 Huheey J E Keiter EA Keiter RL 1993 Principles of structure and reactivity 4th udgave New York Harper Collins College Publishers ISBN 0 06 042995 X Moore J 2003 Chemistry New York Wiley Publications s 111 ISBN 978 0 7645 5430 8 2007 The periodic table Its story and its significance Oxford Oxford University Press ISBN 0 19 530573 6 2011 The periodic table A very short introduction Oxford Oxford University Press ISBN 978 0 19 958249 5 Venable F P 1896 The Development of the Periodic Law Easton Pennsylvania Chemical Publishing Company Eksterne linksWikimedia Commons har medier relateret til Periodiske systemInteraktivt periodisk system fra Water Treatment Solutions med historie kemiske egenskaber sundhed og miljo IUPAC Periodic Table of the Elements Hentet 24 maj 2016 Note There is no IUPAC ruling on the composition of Group 3 a href wiki Skabelon Cite web title Skabelon Cite web cite web a CS1 vedligeholdelse postscript link M Dayah Dynamisk periodisk system Hentet 14 maj 2012 Brady Haran The Periodic Table of Videos University of Nottingham Hentet 14 maj 2012 Mark Winter WebElements the periodic table on the web University of Sheffield Hentet 14 maj 2012 Mark R Leach The INTERNET Database of Periodic Tables Hentet 14 maj 2012