Dværgstar (Carex serotina), ofte skrevet dværg-star, er et 5-40 cm højt halvgræs, der vokser på næringsfattig bund på enge, ved søer og i hede. Den ligner , men har stive blade.
Dværgstar | ||||
---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | ||||
Rige | Plantae (Planter) | |||
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) | |||
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) | |||
Orden | Poales (Græs-ordenen) | |||
Familie | Cyperaceae (Halvgræs-familien) | |||
Slægt | Carex (Star-slægten) | |||
Art | C. serotina | |||
Videnskabeligt artsnavn | ||||
Carex serotina | ||||
Synonymer | ||||
| ||||
Beskrivelse
Dværgstar har 1,5 - 3,0 mm brede, stive blade. Frugthylstrene er 2 - 4,5 mm lange med et 0,5 - 1,0 mm langt næb.
Udbredelse
Dværgstar er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle. I Danmark er den almindelig på Øerne og langs Jyllands vestkyst.
Voksested
Arten vokser på næringsfattig bund på enge, ved søer og i hede. Halvøen ved er et stort strandoverdrev med en kompleks vegetation. Her vokser arten sammen med bl.a. blågrøn star, djævelsbid, engensian, , gåsepotentil, , høstborst, jordbærkløver, , , kærtrehage, leverurt, liden tusindgylden, marktusindgylden, slangetunge, smalbladet kællingetand, strandfirling, strandvejbred, vandnavle og vild hør.
Krydsninger
Dværgstar er del af den gruppe af starer, der kaldes 'flava' (opkaldt efter C. flava, ). Til gruppen hører også og . Arterne i denne gruppe hybridiserer ofte. Der har derfor ofte været tvivl om navngivningen. Synonymerne er vist nederst i boksen til højre.
Noter
- Hans Guldager Christiansen og Peter Leth: ’’Saltbæk Vigs flora’’ (), 2002, ISBN , udg. af Vestsjællands Amt, Natur og Miljø
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Kilder
Eksterne links
- Flora Europaea: Carex serotina
- Den virtuella floran (med udbredelseskort) 27. januar 2008 hos Wayback Machine
Spire Denne botanikartikel er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. |