Elektricitetsnetspændingen (også kaldet elnetspændingen, netspændingen eller lysnetspændingen) er den elektriske spænding, der er i almindelige stikkontakter i hjemmet og industrien. Den formidles via elektricitetsforsyningsnettet.
Lysnetspænding i Europa
Lysnetspændingen eller netspændingen er i det meste af Europa 230 V mellem fase og nul. Mellem to faser er spændingen 400 V.
Ændring til 230/400 volt
Før 1985 havde man 240/415 V som nominelle spændinger i Storbritannien og 220/380 V andre steder i Europa, herunder Danmark. Man ønskede at standardisere de nominelle spændinger, så de kunne blive ens i hele EU.[]
De nominelle spændinger bliver af produktions- og distributionshensyn sjældent holdt helt nøjagtige, og derfor er der til den nominelle spænding tilknyttet en tilladt afvigelse, den såkaldte toleranceafvigelse.[] Toleranceafvigelsen var før 1985 symmetrisk omkring den nominelle spænding, og i praksis var afvigelser på 10 til 15 procent almindelige.[]
Spændingen 230 V lå inden for begge områders tolerancegrænser, så for at gøre de nominelle spændinger ens valgte man at justere den nominelle spænding 10 V ned i Storbritannien og 10 V op i det øvrige Europa og så lave asymmetriske tolerancegrænser. De nominelle tofasespændinger 380 V og 415 V blev til 400 V. Ændringen skete i EU-regi med den harmoniserede standard HD 472 S1, Nominelle spændinger til offentligt lavspændings-elforsyningssystem. Denne blev vedtaget i 1985 og implementeret i Europa over 20 år.[] I Danmark blev den implementeret i 1993 med den asymmetriske tolerancegrænse +6%/-10%.
Fra 2008 blev tolerancen på den leverede spænding ændret til 230 V ±10 % og dermed gjort symmetrisk igen; det skete med standarden DS/EN 60038, CENELEC-standardspændinger. Det vil sige at fasespændingen i forsyningspunktet nu kan ligge i intervallet 207 V til 253 V.
Undtagelser
De fleste steder i Norge er spændingen 230 V mellem to faser.[]
Se også
Kilder
- "Hvornår blev spændingen i stikkontakten ændret fra 220 volt til 230 volt?". fra originalen 29. juni 2020. Hentet 2019-08-18.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Elektricitetsnetspænding
- Dansk flerpolet system 19. august 2007 hos Wayback Machine
- Electricity Around the World 1. september 2006 hos Wayback Machine
Der er for få eller ingen i denne artikel, . Du kan hjælpe ved at angive til de påstande, som fremføres i artiklen.
![]() | Spire Denne artikel om standarder og måleenheder er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer