Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wikidata.da-dk.nina.az

En Sømand har sin Enegang er en dansk som Johannes V Jensen skrev til en Visen har oprindeligt titlen Sømandsvise En Søm

En Sømand har sin Enegang

En Sømand har sin Enegang er en dansk , som Johannes V. Jensen skrev til en . Visen har oprindeligt titlen Sømandsvise.

"En Sømand har sin Enegang"
Sang
GenreSømandsvise image
AmbitusLille none image
TekstforfatterJohannes V. Jensen image
Kronologi
  1. d

Tekst

image
Ludvig Finds maleri af Johannes V. Jensen fra 1927, to år efter tekstens tilblivelse.
image
Kokospalme: "Og kokospalmen slipper frugt, / som slår en mand ihjel" fra 4. strofe.
Foto:  The National Archives
image
Mælkebøtte: "Men når den gule løvetand / ved Sjællands grøfter gror" fra sidste strofe.

Johannes V. Jensen var fra december 1925 til april 1926 på rejse til Egypten og Palæstina. Hans første mål var kurstedet der skulle lindre gigt. Han rejste via Berlin til Hamborg hvorfra han tog en til Port Said. Oplevelser fra søturen blev beskrevet i artiklen . Den 22. december 1925 er skibet i Middelhavet ud for Tunis, hvor han skrev digtet.

Digtet er i bunden form på 6 strofer med hver 8 . er ababcdcd. Det er et hvor digterjeg'et som sømand beskriver en hjemve, "den smertefulde hjemlængsel", efter pige og land. Som hjemvesdigt drager både Leif Nedergaard og Georg Metz parallel til Adam Oehlenschlägers fra 1805. Et andet paralleldigt skrev Johannes V. Jensen, da han i april 1926 vendte hjem fra rejsen til Mellemøsten. Det er med førstelinjen fra 15. april 1926. De to digte har flere overlap: røde kinder ("men kuldens rose blomstrer sød, / min pige, på din kind" og "Her gjorde Regnen Kinden rød"), Danmarks flade land ("det lave grønne land" og "de dansk lave Kyster") og Danmarks flora ("den gule løvetand" og "en kølig yndig flora"). Et tredje paralleldigt er , som Johannes V. Jensen skrev godt et år før En Sømand har sin Enegang, og som blev udgivet i november 1924. Aage Jørgensen ser samme bevægelse i de to digte: Udrejse og — ved pinsetid — hjemkomst til Danmark ("Nu skinner Pinsesol paa Fyn — / my God — nu vil jeg hjem!" og "når pinseløvets bryder frem").

Karen Syberg læser digtets sidste strofe ("Men når den gule løvetand") som en sang om maj.

Teksten var ophavsretsbeskyttet til og med 2020, 70-året for Johannes V. Jensens død. Dog har ophavsretten givet anledning til Johannes V. Jensens kommentar i Politiken i 1943. havde skrevet til ham, at det ville trykke teksten. Forlagets skrev, at "Teksten er fri og kan trykkes af enhver", da den havde været aftrykt i Berlingske Tidende. Johannes V. Jensen kaldte det "Det fatale Hul i Forfatterloven". Tom Kristensen havde et par år tidligere i Politiken henvist til Jeppe Aakjær, der kun tjente ganske lidt på sine sange.

Melodi

Melodien er en folkemelodi, som Johannes V. Jensen havde hørt fra en med harmonikaledsagelse. Digteren forklarede:

„ Til en Melodi, jeg engang har hørt foredrage af en Sangerske i Gaarden, til Harmonikaledsagelse, en elementær, , ja aabentstaaende sentimental, men mægtig Melodi, satte jeg da, i de stjærneklare Aftener ind mod Solhverv, en Tekst, for Sømanden at synge, naar Blæsebælgen gaar trangt, og Hjertet vil have Luft i Toner. “

Jensen nævnte i en artikel i Politiken fra 1943 at sangerinden havde han siden set "som Medlem af en folkelig Kvartet ude paa Dyrehavsbakken". Han var af den formodning, at melodien var af tysk oprindelse.

Melodien er noget repeterende i strukturen AABA og har en simpel rytme. Dens toneomfang er en lille none.

image

i Folkehøjskolens Melodibog fik til at skrive i en anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift:

„ Den »pæne« trinvise og brugen af i 2. og 3. takt giver den enkle Dur-moll-melodie et fremmedartet skær. Enhver musiker kan høre, at den danske sømand har måttet ombytte sin enkle sweater med en kirketonal munkekutte. “

Melodien er ofte brugt til fest- og lejlighedssange. Bertel Haarder har benyttet den til en lejlighedssang.Johann Wolfgang von Goethes kan også synges på melodien, — et element der blev påpeget af Johannes V. Jensen i hans Politiken-artikel fra 1943. Jensen mente, at når Goethes digt blev sunget til melodien, så fik det "en Virkning som forstærker Digtets i Forvejen bølgende og forførende Rytme," og han hævdede at "har man prøvet at synge Sangen kan man næsten ikke tænke sig andet end at Goethe har kendt Melodien og skrevet sin Tekst dertil".

Udgivelser og indspilninger

Teksten blev første gang trykt i Berlingske Tidende den 24. januar 1926. Det var som en del af artiklen . Den udkom senere på året i Johannes V. Jensens digtsamling ; senere i Udvalgte Digte fra 1928, Digte fra 1943 og Digte fra 1948. Den var også en del af myten , der udkom i tekstsamlingen fra 1928.

Melodien blev gengivet i førstetrykket i Berlingske Tidende. Den findes i populære sangbøger som 555 sange hvor den er gengivet i C-dur og 6/8 og Sangbogen fra Edition Wilhelm Hansen hvor den er i og 6/8, begge med becifring. Folkehøjskolens Sangbog har trykt sangen siden 14. udgave fra 1951 og dermed i versionerne fra 1964, 1974, 1989 og 2006.

Sømandsvisen er indspillet af Mogens Wieth i 1943. Samme år den 17. marts indspillede Aksel Schiøtz sangen med Christian Thomsens ensemble.Poul Reichhardts version med på klaver er fra 1976. Der findes også indspilninger med Hans Kurt, Erik Paaske, Povl Dissing og Helene Blum i 2009. Blums version blev udgivet på albummet En gang og altid, der ifølge Berlingske var "en genoplivning, så den slet ikke er til at ryste af sig" og hvor "et fantastisk fint akkompagnement er med til at udvikle sangen fra det mørke og eftertænksomme til det lyse og livsbekræftende."

Klaus Rifbjerg har kaldt En Sømand har sin Enegang sin yndlingssang, og den er af Georg Metz udvalgt til hans bog om danske sange sammen med Hvor smiler fager den danske kyst. De to digte "formentlig [er] de eneste af hans digte, der er smeltet ind i alménbevidstheden". Da Verdens Lys udkom i 1926 anmeldte både Hans Brix og forfatteren Tom Kristensen digtsamlingen og begge fremhævede En Sømand har sin Enegang. I Politiken skrev Tom Kristensen, at digtet var "en Længselssang, men uden Columbusdigtets Uendelighed i sig. Længslen gaar hjemad". Senere har Bo Lidegaard ment at Johannes V. Jensen i sangen "enkelt tolker den rejsendes evige længsel hjem".

En Sømand har sin Enegang er brugt i titlen på en fra 1971 af .

Litteratur

  • , og Aage Jørgensen, red. (2008). I Nuets Spejl. Gyldendal. ISBN .
  • og andre. Samlede Digte. Vol. 2. Gyldendal. Siderne 199-201
  • Georg Metz (2008), Min danske sang, København: People'sPress, ISBN , Wikidata Q60218099
  • Johannes V. Jensen (21. februar 1943). "Det fatale Hul i Forfatterloven". Politiken.
  • Johannes V. Jensen (16. juli 1943). "Melodien til 'Sømandsvisen'". Politiken.
  • Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (2. forøgede udgave). C. A. Reitzels Forlag. ISBN . Siderne 474-475.

Referencer

  1. Anders Thyrring Andersen og andre. Samlede Digte. Vol. 2. Gyldendal. Siderne 199-201
  2. Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen. Liv og Forfatterskab (2. forøgede udgave). C. A. Reitzels Forlag. ISBN . Siderne 474-475.
  3. "Digte i døgnet". Berlingske. 25. september 2006.
  4. Aage Jørgensen, "På hjemmebane: Johannes V. Jensens fædrelandslyrik" i I Nuets Spejl.
  5. Karen Syberg (25. maj 2002). "Det uforudsete". Information. fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  6. Johannes V. Jensen. Aage Jørgensen (red.). Ord og Virkelighed. Bind 5. Side 32.
  7. Johannes V. Jensen. Ord og virkelighed. Vol. 5. Side 41.
  8. Bengt Johnsson (1959), "A propos den nye udgave af Folkehøjskolens melodibog", Dansk Musiktidsskrift, 34 (7): 228-231, Wikidata Q118287226
  9. Informations Webredaktion (23. november 2001). "Ballelars i Amerika". Information. fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  10. Johannes V. Jensen (1926), Verdens Lys, København: Gyldendal, Wikidata Q126012123
  11. 555 sange. Nummer 158.
  12. Sangbogen. Side 70.
  13. I Nuets Spejl. Gyldendal.
  14. "En sømand har sin enegang - Mogens Wieth | Musik | DR". fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  15. The Complete Aksel Schiøtz Recordings 1933–1946.
  16. "En sømand har sin enegang - Poul Reichhardt | Musik | DR". fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  17. "En stemme går sin enegang". Berlingske. 22. februar 2009. fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  18. Bettina Heltberg (19. september 2006). "Rifbjerg og Kim Larsen i underholdende duet". Politiken. fra originalen 2. februar 2017. Hentet 22. januar 2017.
  19. Torben Brostrøm & Mette Winge (1980). Danske digtere i det 20. århundrede.
  20. , "Johannes V. Jensens digtsamlinger i samtidens kritik" i I Nuets Spejl.
  21. Bo Lidegaard. "En fortælling om Danmark i det 20. århundrede: Illustreret udgave".
  22. . Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 9. maj 2022. Hentet 22. januar 2017.

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato:
En Somand har sin Enegang er en dansk som Johannes V Jensen skrev til en Visen har oprindeligt titlen Somandsvise En Somand har sin Enegang SangGenreSomandsviseAmbitusLille noneTekstforfatterJohannes V JensenKronologidr ul td tr tbody table section TekstLudvig Finds maleri af Johannes V Jensen fra 1927 to ar efter tekstens tilblivelse Kokospalme Og kokospalmen slipper frugt som slar en mand ihjel fra 4 strofe Foto The National ArchivesMaelkebotte Men nar den gule lovetand ved Sjaellands grofter gror fra sidste strofe Johannes V Jensen var fra december 1925 til april 1926 pa rejse til Egypten og Palaestina Hans forste mal var kurstedet der skulle lindre gigt Han rejste via Berlin til Hamborg hvorfra han tog en til Port Said Oplevelser fra soturen blev beskrevet i artiklen Den 22 december 1925 er skibet i Middelhavet ud for Tunis hvor han skrev digtet Digtet er i bunden form pa 6 strofer med hver 8 er ababcdcd Det er et hvor digterjeg et som somand beskriver en hjemve den smertefulde hjemlaengsel efter pige og land Som hjemvesdigt drager bade Leif Nedergaard og Georg Metz parallel til Adam Oehlenschlagers fra 1805 Et andet paralleldigt skrev Johannes V Jensen da han i april 1926 vendte hjem fra rejsen til Mellemosten Det er med forstelinjen fra 15 april 1926 De to digte har flere overlap rode kinder men kuldens rose blomstrer sod min pige pa din kind og Her gjorde Regnen Kinden rod Danmarks flade land det lave gronne land og de dansk lave Kyster og Danmarks flora den gule lovetand og en kolig yndig flora Et tredje paralleldigt er som Johannes V Jensen skrev godt et ar for En Somand har sin Enegang og som blev udgivet i november 1924 Aage Jorgensen ser samme bevaegelse i de to digte Udrejse og ved pinsetid hjemkomst til Danmark Nu skinner Pinsesol paa Fyn my God nu vil jeg hjem og nar pinselovets bryder frem Karen Syberg laeser digtets sidste strofe Men nar den gule lovetand som en sang om maj Teksten var ophavsretsbeskyttet til og med 2020 70 aret for Johannes V Jensens dod Dog har ophavsretten givet anledning til Johannes V Jensens kommentar i Politiken i 1943 havde skrevet til ham at det ville trykke teksten Forlagets skrev at Teksten er fri og kan trykkes af enhver da den havde vaeret aftrykt i Berlingske Tidende Johannes V Jensen kaldte det Det fatale Hul i Forfatterloven Tom Kristensen havde et par ar tidligere i Politiken henvist til Jeppe Aakjaer der kun tjente ganske lidt pa sine sange MelodiMelodien er en folkemelodi som Johannes V Jensen havde hort fra en med harmonikaledsagelse Digteren forklarede Til en Melodi jeg engang har hort foredrage af en Sangerske i Gaarden til Harmonikaledsagelse en elementaer ja aabentstaaende sentimental men maegtig Melodi satte jeg da i de stjaerneklare Aftener ind mod Solhverv en Tekst for Somanden at synge naar Blaesebaelgen gaar trangt og Hjertet vil have Luft i Toner Jensen naevnte i en artikel i Politiken fra 1943 at sangerinden havde han siden set som Medlem af en folkelig Kvartet ude paa Dyrehavsbakken Han var af den formodning at melodien var af tysk oprindelse Melodien er noget repeterende i strukturen AABA og har en simpel rytme Dens toneomfang er en lille none source Audio playback is not supported in your browser You can download the audio file i Folkehojskolens Melodibog fik til at skrive i en anmeldelse i Dansk Musik Tidsskrift Den paene trinvise og brugen af i 2 og 3 takt giver den enkle Dur moll melodie et fremmedartet skaer Enhver musiker kan hore at den danske somand har mattet ombytte sin enkle sweater med en kirketonal munkekutte Melodien er ofte brugt til fest og lejlighedssange Bertel Haarder har benyttet den til en lejlighedssang Johann Wolfgang von Goethes kan ogsa synges pa melodien et element der blev papeget af Johannes V Jensen i hans Politiken artikel fra 1943 Jensen mente at nar Goethes digt blev sunget til melodien sa fik det en Virkning som forstaerker Digtets i Forvejen bolgende og forforende Rytme og han haevdede at har man provet at synge Sangen kan man naesten ikke taenke sig andet end at Goethe har kendt Melodien og skrevet sin Tekst dertil Udgivelser og indspilningerTeksten blev forste gang trykt i Berlingske Tidende den 24 januar 1926 Det var som en del af artiklen Den udkom senere pa aret i Johannes V Jensens digtsamling senere i Udvalgte Digte fra 1928 Digte fra 1943 og Digte fra 1948 Den var ogsa en del af myten der udkom i tekstsamlingen fra 1928 Melodien blev gengivet i forstetrykket i Berlingske Tidende Den findes i populaere sangboger som 555 sange hvor den er gengivet i C dur og 6 8 og Sangbogen fra Edition Wilhelm Hansen hvor den er i og 6 8 begge med becifring Folkehojskolens Sangbog har trykt sangen siden 14 udgave fra 1951 og dermed i versionerne fra 1964 1974 1989 og 2006 Somandsvisen er indspillet af Mogens Wieth i 1943 Samme ar den 17 marts indspillede Aksel Schiotz sangen med Christian Thomsens ensemble Poul Reichhardts version med Willy Grevelund pa klaver er fra 1976 Der findes ogsa indspilninger med Hans Kurt Erik Paaske Povl Dissing og Helene Blum i 2009 Blums version blev udgivet pa albummet En gang og altid der ifolge Berlingske var en genoplivning sa den slet ikke er til at ryste af sig og hvor et fantastisk fint akkompagnement er med til at udvikle sangen fra det morke og eftertaenksomme til det lyse og livsbekraeftende Klaus Rifbjerg har kaldt En Somand har sin Enegang sin yndlingssang og den er af Georg Metz udvalgt til hans bog om danske sange sammen med Hvor smiler fager den danske kyst De to digte formentlig er de eneste af hans digte der er smeltet ind i almenbevidstheden Da Verdens Lys udkom i 1926 anmeldte bade Hans Brix og forfatteren Tom Kristensen digtsamlingen og begge fremhaevede En Somand har sin Enegang I Politiken skrev Tom Kristensen at digtet var en Laengselssang men uden Columbusdigtets Uendelighed i sig Laengslen gaar hjemad Senere har Bo Lidegaard ment at Johannes V Jensen i sangen enkelt tolker den rejsendes evige laengsel hjem En Somand har sin Enegang er brugt i titlen pa en fra 1971 af Litteratur og Aage Jorgensen red 2008 I Nuets Spejl Gyldendal ISBN 978 87 02 06997 6 og andre Samlede Digte Vol 2 Gyldendal Siderne 199 201 Georg Metz 2008 Min danske sang Kobenhavn People sPress ISBN 978 87 7055 308 7 Wikidata Q60218099 Johannes V Jensen 21 februar 1943 Det fatale Hul i Forfatterloven Politiken Johannes V Jensen 16 juli 1943 Melodien til Somandsvisen Politiken Leif Nedergaard 1993 Johannes V Jensen Liv og Forfatterskab 2 forogede udgave C A Reitzels Forlag ISBN 87 7421 842 5 Siderne 474 475 ReferencerAnders Thyrring Andersen og andre Samlede Digte Vol 2 Gyldendal Siderne 199 201 Leif Nedergaard 1993 Johannes V Jensen Liv og Forfatterskab 2 forogede udgave C A Reitzels Forlag ISBN 87 7421 842 5 Siderne 474 475 Digte i dognet Berlingske 25 september 2006 Aage Jorgensen Pa hjemmebane Johannes V Jensens faedrelandslyrik i I Nuets Spejl Karen Syberg 25 maj 2002 Det uforudsete Information fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 Johannes V Jensen Aage Jorgensen red Ord og Virkelighed Bind 5 Side 32 Johannes V Jensen Ord og virkelighed Vol 5 Side 41 Bengt Johnsson 1959 A propos den nye udgave af Folkehojskolens melodibog Dansk Musiktidsskrift 34 7 228 231 Wikidata Q118287226 Informations Webredaktion 23 november 2001 Ballelars i Amerika Information fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 Johannes V Jensen 1926 Verdens Lys Kobenhavn Gyldendal Wikidata Q126012123 555 sange Nummer 158 Sangbogen Side 70 I Nuets Spejl Gyldendal En somand har sin enegang Mogens Wieth Musik DR fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 The Complete Aksel Schiotz Recordings 1933 1946 En somand har sin enegang Poul Reichhardt Musik DR fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 En stemme gar sin enegang Berlingske 22 februar 2009 fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 Bettina Heltberg 19 september 2006 Rifbjerg og Kim Larsen i underholdende duet Politiken fra originalen 2 februar 2017 Hentet 22 januar 2017 Torben Brostrom amp Mette Winge 1980 Danske digtere i det 20 arhundrede Johannes V Jensens digtsamlinger i samtidens kritik i I Nuets Spejl Bo Lidegaard En fortaelling om Danmark i det 20 arhundrede Illustreret udgave Det Danske Filminstitut Arkiveret fra originalen 9 maj 2022 Hentet 22 januar 2017
Top