Ennio Morricone (født 10. november 1928 i Rom, død 6. juli 2020) var en italiensk filmkomponist. Han er især kendt for sin musik til Sergio Leones spaghettiwesterns. Hvor Leone anslog spagghettiwesternfilmens billedside, så var det Morricone der dannede skole for dens musik, der i Leones film ikke bare var underlægning, men ofte spillede med som en kommentator til handlingen. I 2007 modtog Morricone en æres-oscar for sin lange og tro tjeneste inden for filmbranchen. I 2016 modtog han sin første Oscar for bedste musik for filmen The Hateful Eight.
Ennio Morricone | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Dan Savio, Leo Nichols |
Født | Ennio Morricone 10. november 1928 Rom, Italien |
Oprindelse | Italiensk |
Død | 6. juli 2020 (91 år) Rom, Italien |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Lårbensbrud |
Gravsted | Cimitero Laurentino |
Statsborger | Italien |
Bopæl | Rom |
Far | Mario Morricone |
Ægtefælle | Maria Travia |
Børn | Andrea Morricone, Giovanni Morricone |
Sprog | Italiensk |
Genre | Soundtrack |
Beskæftigelse | Komponist Dirigent |
Medlem af | The Ennio Morricone Orchestra |
Pladeselskab | Virgin Records |
Instrumenter | |
Klaver, trompet | |
Kendte værker | |
Il buono, il brutto, il cattivo, Once Upon a Time in the West | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
http://www.enniomorricone.it/index.htm | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. [ redigér på Wikidata ] |
Morricone komponerede over 500 musikstykker til biograffilm og tv samt mere end 100 klassiske værker. Hans filmografi omfatter endvidere musikken til Giuseppe Tornatores film (siden Cinema Paradiso) foruden film som , 1900, , De uovervindelige, Bugsy, Lige på kornet, , Mission to Mars, og The Hateful Eight.
Tidlige år
Morricone blev født i Rom som søn af Libera Ridolfi og musikeren Mario Morricone. Familien stammede fra Arpino, nær Frosinone, men Morricone og hans fire søskende voksede op i -kvarteret nær Roms centrum.
Klassisk uddannelse
Allerede som seksårig blev Morricone undervist af sin far, som lærte ham noderne og ligeledes at spille nogle få instrumenter. Han komponerede samtidig flere musikstykker og blev af faderen opmuntret til at udvikle sit naturlige talent herfor. Han var især interesseret i at spille trompet og tog derfor lektioner i dette instrument hos Umberto Semproni.
Morricone blev optaget på konservatorium i 1940 i en alder af 12. Han fuldførte studiet, som omfattede trompet, komposition og koralmusik med diplom. Blandt hans lærere var Goffredo Petrassi, som fik stor indflydelse på ham. Morricone dedikerede som en tak for inspirationen koncertstykker til Petrassi.
I 1946 fik Morricone sit diplom i trompetspil. Efter afholdt eksamen fortsatte han med at studere klassiske kompositioner og arrangementer. I 1952 opnåede han Diplom i instrumentering af orkesterarrangementer (fanfare) med karakteren 9/10 og afsluttede sine studier ved Santa Cecilia Konservatorium i 1954. Ved afgangseksamen fik han Diplom i komposition med 9,5/10.
Tidlige kompositioner
I 1946 komponerede han den første af i alt syv ungdomssange "Il Mattino" ("Om morgenen") for sang og piano med tekst af Fukuko. I de følgende år skrev han både musik til teaterstykker som klassiske musikstykker for vokal og piano. Blandt disse er "Imitazione" med tekst af den italienske sangskriver Giacomo Leopardi, "Intimità" med tekst af Olinto Dini, "Distacco I" og "Distacco II" med tekst af R. Gnoli og "Oboe Sommerso" for baryton og fem instrumenter med tekst af Salvatore Quasimodo.
Karriere
Tidlige værker
I 1953 opfordrede og Morricone til at skrive og arrangere nogle medleyer i amerikansk stil til en serie radioshows. Disse og andre klassiske stykker blev grundlaget for en række værker i perioden 1954 - 1959: Musica per archi e pianoforte (1954), Invenzione, Canone e Ricercare per piano, Sestetto per flauto, oboe, fagotto, violino, viola e violoncello (1955), Dodici Variazione per oboe, violoncello e piano, Trio per clarinetto, corno e violoncello, Variazione su un tema di Frescobaldi (1956), Quattro pezzi per chitarra (1957), Distanze per violino, violoncello e piano, Musica per undici violini, Tre Studi per flauto, clarinetto e fagotto (1958) og Concerto per orchestra (1957), dedikeret til Goffredo Petrassi. Allerede i disse tidlige værker demonstrerede han den fleksibilitet og eklekticisme , som blev et kendetegn for hans personlighed i hele karrieren.
Kompositioner til radio, tv og popmusik
I 1956 blev Morricone medlem af et jazzband, og han popsange for den italienske radiostation RAI. Her blev han fastansat i 1958, men sagde op efter blot en dag på arbejdet, da han opdagede, at de ansattes kompositioner ikke måtte spilles på radiostationen. Kort efter blev Morricone engageret af RCA, hvor han blandt andre arbejdede med , og Mario Lanza. I 1962 arbejdede Morricone sammen med den amerikanske jazzsanger og arrangerede sangene på EP'en Helen Merrill sings Italian Songs for RCA. Blandt andre arrangementer, han forestod, var (Go Kart Twist, 1962), (La donna che vale, 1959), (Ornella, 1960, Cicciona cha-cha, 1960, Faccio finta di dormire, 1961; T'ho conosciuta, 1963), Nora Orlandi (Arianna, 1960), (Twist no. 9, Nicole, 1962), (Pel di carota, 1962, arrangeret af ), (Penso a te, Questi vent'anni miei, 1964), (Quello che conta, Tra tanta gente, 1962), (Nel corso, 1963, skrevet af Morricone sammen med Paoli), (Scirocco, 1964), , (L'Amore Gira), (Ridevi, Metti Una Sera A Cena), Françoise Hardy (Je changerais d'avis, 1966), Mireille Mathieu (Mon ami de toujours, Pas vu, pas pris, 1971, J'oublie la pluie et le soleil, 1974) og Demis Roussos (I Like the World, 1970).
En af de største successer i denne periode var "Ogni volta" (udgivet på engelsk med titlen "Every Time"), som han komponerede i samarbejde med Roby Ferrante i 1963. Sangen blev først fremført live af Paul Anka ved i 1964. Indspilningen af denne blev arrangeret af Morricone og solgte mere end tre millioner eksemplarer på verdensplan, deraf omkring en million i Italien alene.
indspillede og opnåede et hit med hans komposition "Se telefonando", som var et af numrene på , der blev det femtemest sælgende album i Italien i 1966. Morricones sofistikerede arrangement af "Se telefonando" kombinerede nogle melodiske trompetstykker med et -inspireret trommespil, et strygerparti og et kvindekor bestående af 60 sangere. Sangen nåede en syvendeplads i Italien og er senere udgivet i coverversioner af adskillige kunstnere, heriblandt Françoise Hardy og (1966), (2007) og (2008). Ved avisen La Repubblicas hyldest til Mina ved dennes 70 års fødselsdag i 2010 blev sangen ved en afstemning kåret af 30.000 læsere som den bedste sang, Mina nogensinde har indspillet.
I 1987 skrev Morricone en ny udgave af "" sammen med Pet Shop Boys. Andre internationale successer opnåede han med La metà di meog Immagina (1988) indspillet af , Libera l'amore (1989) fremført af Zucchero, Love Affair (1994) by k.d. lang, Ha fatto un sogno (1997) med , Di Più (1997) med , Come un fiume tu (1998), Un Canto (1998) og Conradian (2006) med Andrea Bocelli, Ricordare (1998) og Salmo (2000) med og My heart and I (2001) med Sting.
Første filmopgaver
Efter afgangseksamen i 1954 skrev og arrangerede Morricone som ghostwriter for film, hvor andre komponister var krediteret. Første egentlige filmdebut som komponist var i 1961 med musikken til . I et interview med udtalte Morricone om sin tidlige filmmusik:
- My first films were light comedies or costume movies that required simple musical scores that were easily created, a genre that I never completely abandoned even when I went on to much more important films with major directors. Denne film markerede starten på et længere samarbejde med Luciano Salce.
Il Gruppo
(G.I.N.C.) er en gruppe bestående af komponister, som har skrevet og fået udgivet avantgarde-improvisationer. Den er fortrinsvis baseret på komponister fra Rom. Morricone spillede en hovedrolle i gruppen, hvor han udover at bidrage med kompositioner spillede trompet og fungerede som dirigent. Denne gruppe har udgivet syv album på pladeselskaberne Deutsche Grammophon, RCA og ‘’Cramps’’: Gruppo di Improvvisazione Nuova Consonanza (1966), The Private Sea of Dreams (1967), Improvisationen (1968), The Feed-back (1970), Improvvisazioni a Formazioni Variate (1973), Nuova Consonanza (1975) og Musica su Schemi (1976).
Gruppen er anerkendt i avantgardemusikkens inderkreds som det første eksperimenterende komponistkollektiv og nævnes på niveau med kunstnerkollektiv . Teknisk har de eksperimenteret med fusion af klassisk musik og avantgardejazz. Morricones bidrag var blandt andre (1969) og (1971).
Spaghettiwesterns
Selv om hans første filmmusik var relativt ubemærket, appellerede den til Sergio Leone, som var en gammel skolekammerat. Han havde lyttet til version af "A Gringo Like Me" (fra filmen Gunfight at Red Sands) og "Lonesome Billy" (fra Bullets Don't Argue) og var interesseret i denne type musik til sine film. Dette førte til en omvæltning i Morricones karriere i 1964, same år som hans tredje barn , som senere selv blev filmkomponist, blev født. Deres første samarbejde var om filmen ’’En nævefuld dollars’’ i 1964. På grund af et stramt budget, som begrænsede hans anvendelse af et fuldt bemandet orkester, benyttede Morricone sig af skud, fløjten, baggrundsstemmer, jødeharpe og elektrisk Fender-guitar i stedet for de store orkesterarrangementer, som var almindelige i westerngenren med John Fords produktioner som forbillede.
Morricone huskede, at Leone havde bedt ham om at skrive "-musik" til filmen. Trompettemaet ligner Tiomkins "DeGuella"-tema fra (1959) (som blev kaldt Un Dollaro D'onore i Italien), mens filmens indledende fløjtemusik peger tilbage til Tiomkins brug af fløjten i sin (1957). Selv om den ikke anvendes i den færdige film indspillede en tekst til Morricones tema til filmen. Som ledsagemusik til den amerikanske udgave af filmen udsendte en anden tekst til Morricones tema ved navn "Lonesome One"med 'Little Anthony and the Imperials. På baggrund af successen med denne film fik Morricone også opgaven med at skrive musikken til de to følgende film i trilogien om Manden uden navn, Hævn for dollars (For a Few Dollars More) fra 1965 og den Den gode, den onde og den grusomme (The Good, the Bad and the Ugly) fra 1966. På trods af et begrænset budget var Dollars-trilogien en stor publikumssucces. Morricones musik blev ligeledes en stor salgsvare med over tre millioner solgte eksemplarer på verdensplan.
Hovedtemaet til Hævn for dollars blev udgivet i en coverversion med Hugo Montenegro. ("Theme From a Few Dollars More"), ("For A Few Dollars More"), ("For a Few Dollars More"), og Matti Heinivaho ("Arosusi"). Et remix blev indspillet af , "For a Few Dollars More (Terranova Remix)". Hugo Montenegros version solgte mere end en million eksemplarer på verdensplan. Montenegros album med samme titel inkluderede et udvalg af Morricones kompositioner fra Dollar-trilogien. J Kort efter successen med trilogien komponerede Morricone musikken til (Once Upon a Time in the West) (1968) og Leones sidste western (1971) og (1973). Morricones titelmelodi til er en af de bedst sælgende instrumentalindspilninger hidtil på verdensplan med ca. millioner solgte eksemplarer. in France and over 800,000 copies i Nederlandene. Et af hovedtemaerne fra filmmusikken, "L'uomo dell'armonica", blev kendt over hele verden og solgte mere end 1.260.000 kopier alene i Frankrig. Temaet blev senere samplet i populære sange som "" (1990) og ambientsingle "" (1990). Filmkomponisten Hans Zimmer samplede "A Man with Harmonica" i 2007 i sin komposition "Parlay" (fra soundtracket ).
Noter
- Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- Han lavede musik til over 500 film: Manden bag musikken til spaghetti-filmene er død 6. juli 2020 hos Wayback Machine. DR. Hentet 6/7-2020
- Morto Ennio Morricone, aveva 91 anni: fatale una caduta, si era rotto il femore (italiensk), ilmessaggero.it, 6. juli 2020, fra originalen 6. juli 2020, hentet 6. juli 2020
- "Quentin Tarantino says The Hateful Eight will have Ennio Morricone score". www.theguardian.com. 11. juli 2015. fra originalen 8. november 2020. Hentet 2015-07-13.
- "Ennio Morricone's The Good, the Bad and the Ugly: A Film Score Guide - Charles Leinberger - Google Books". fra originalen 9. april 2016. Hentet 27. marts 2016.
- "Ennio Morricone Biography (1928)". Filmreference.com. fra originalen 19. oktober 2007. Hentet 2011-09-13.
- . Esz.it. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 2011-09-13.
- Charles Leinberger (2004-09-01). Ennio Morricone's The Good, The Bad And The Ugly: A Film Score Guide. Scarecrow Press. ISBN . Hentet 2013-01-22.
- . fancast.com. Arkiveret fra originalen 11. februar 2009. Hentet 27. marts 2016.
- "Morricone at Pytheas Center for Contemporary Music". pytheasmusic.org. fra originalen 25. maj 2013. Hentet 2013-01-22.
- "Dante Alighieri, Ennio Morricone biography". Dantealighieri.net. 1911-12-03. fra originalen 28. september 2011. Hentet 2011-09-13.
- "Ennio Morricone". classicfm.co.uk. fra originalen 6. maj 2012. Hentet 2012-01-28.
- "Helen Merrill - In Italy (CD, Album) at Discogs". fra originalen 2. februar 2017. Hentet 27. marts 2016.
- The Ennio Morricone Chronicles 23. september 2015 hos Wayback Machine Retrieved on February 4, 2013.
- Ennio Morricone Chronicles, The (2000) 16. oktober 2012 hos Wayback Machine, Retrieved on 4 February 2013
- Paul Anka biography 29. september 2009 hos Wayback Machine, Verve Music Group, retrieved February 6, 2013.
- Se telefonando 5. marts 2016 hos Wayback Machine. Italiensk site. Retrieved February 6, 2013.
- Top annuali album 18. juli 2017 hos Wayback Machine, HitParadeItalia.it. Retrieved February 6, 2013.
- . Mon-amie-hardy-rose.nice-topic.com. Arkiveret fra originalen 14. juli 2011. Hentet 2014-08-24.
- Mamma Mina cestinò i complimenti dei Beatles 31. marts 2010 hos Wayback Machine La Repubblica, Gino Castaldo, 25 March 2010
- Songs and Arrangements by Morricone 1. maj 2015 hos Wayback Machine. Retrieved on February 4, 2013.
- "Biography of Ennio Morricone". ennio-morricone.com. fra originalen 5. januar 2013. Hentet 2013-01-22.
- Enrico Deregibus (2010-10-08). Dizionario completo della Canzone Italiana. Enrico Deregibus. ISBN . Hentet 2013-01-22.
- Gruppo di Improvvisazione Nuova Consonanza 6. november 2013 hos Wayback Machine, Biography, Allmusic, Sylvie Harrison. Retrieved January 24, 2013.
- Alvin Lucia, liner notes, Niente. (The Omni Recording Corporation/The Roundtable), 2012.
- Ennio Morricone's noise ensemble: Gruppo di Improvvisazione di Nuova Consonanza 18. juli 2013 hos Wayback Machine dangerousminds.net, November 5, 2011.
- ''Film And Television Scores, 1950–1979: A Critical Survey by Genre'', Kristopher Spencer, McFarland, September 9, 2008. Books.google.be. fra originalen 28. oktober 2014. Hentet 2014-08-24.
- Christopher Frayling, Spaghetti Westerns: Cowboys and Europeans from Karl May to Sergio Leone 16. oktober 2013 hos Wayback Machine, I. B. Tauris, April 2, 2006.
- Ennio Morricone Bianco, Rosso E Morricone - Original Motion Picture Soundtracks From "Un Sacco Bello" & "Bianco, Rosso E Verdone" 5. februar 2016 hos Wayback Machine, retrieved January 28, 2013
- RIAA, Gold and Platinum - The Good, the Bad & the Ugly 3. januar 2016 hos Wayback Machine, Retrieved January 24, 2013
- "Hugo Montenegro And His Orchestra - Music From 'A Fistful Of Dollars', 'For A Few Dollars More' & 'The Good, The Bad And The Ugly'". Discogs. fra originalen 23. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- "Babe Ruth - Wells Fargo / Theme From "For A Few Dollars More"". Discogs. fra originalen 23. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- "Golden Palominos, The - Omaha". Discogs. fra originalen 23. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- "Material - For A Few Dollars More". Discogs. fra originalen 23. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- "Matti Heinivaho - Arosusi / Tarzan". Discogs. fra originalen 23. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- "Ennio Morricone's For a Few Dollars More (Terranova Remix) - Discover the Remixed Track". WhoSampled. fra originalen 1. juni 2015. Hentet 2015-06-01.
- Hugo Montenegro, The Good, The Bad, The Ugly 28. februar 2014 hos Wayback Machine, Discogs.com. Retrieved January 22, 2013.
- "Radio France". Sites.radiofrance.fr. fra originalen 7. oktober 2011. Hentet 12. december 2011.
- "Infodisc". Infodisc.fr. fra originalen 30. marts 2014. Hentet 12. december 2011.
- "Radio Veronica". Radioveronica.nl. fra originalen 12. december 2008. Hentet 12. december 2011.
- That Instrumental Vibe 8. februar 2011 hos Wayback Machine, Future Legend Records, Retrieved February 15, 2007
- Soundtracks ... a whole universe of music to discover 28. december 2012 hos Wayback Machine by Annarita Guarnieri, Book Junkies Journal, retrieved January 22, 2013
- "Infodisc.fr". Infodisc.fr. Arkiveret fra originalen 26. marts 2012. Hentet 12. december 2011.
- Ennio Morricone 15. oktober 2011 hos Wayback Machine, Whosampled, retrieved January 23, 2013
- "Steve Reich". . 1996-11-01.
- "Hans Zimmer's Parlay Interpolation (Replayed Sample) of Multiple Elements". whosampled. 2013-12-23.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ennio Morricone
- Ennio Morricone på Internet Movie Database (engelsk)
- Ennio Morricone på Filmdatabasen
- Ennio Morricone på Scope
- Ennio Morricone på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ennio Morricone på AlloCiné (fransk)
- Ennio Morricone på AllMovie (engelsk)
- Ennio Morricone på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Ennio Morricone på The Movie Database (engelsk)
- Ennio Morricone på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Ennio Morricone på DR musik
- Ennio Morricone på Allmusic
- Ennio Morricone på Discogs
- Ennio Morricone på MusicBrainz
- Ennio Morricone på Last.fm
- Ennio Morricone på Myspace
- Ennio Morricone på VGMdb
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer