Finnbogi Arge (født 6. september 1955 i Tórshavn) er en færøsk forretningsmand og tidligere borgerlige politiker (SB) og (FF).
Efter studentereksamen tog han bifag i færøsk og nordisk sprog og litteratur ved Fróðskaparsetur Føroya i 1977.
Erhvervskarriere
Arge blev i en ung alder involveret i familiefirmaet P/F Auto Service, der importerede japanske biler til Færøerne. Han blev direktør i virksomheden i 1979 og eneejer i 1985. I 1993 gik firmaet konkurs under den færøske finanskrise, men blev rekonstrueret under navnet P/F Meinhardt Arge samme år. I 2005 solgte Arge sin andel af virksomheden, som igen har taget navnet P/F Auto Service. Arge har også ejet andre firmaer og været bestyrelsesmedlem i en række selskaber, deriblandt Atlantic Airways, , SB Finans og egne foretagender. Han er desuden bestyrelsesformand i fodboldklubben Havnar Bóltfelag.
Politisk karriere
Arge var valgt til Lagtinget fra Suðurstreymoy 1990–98. Han var oprindelig valgt for Sambandsflokkurin, men brød i 1995 med partiet i protest mod Edmund Joensens første regerings økonomiske politik og fungerede derefter som partiløs repræsentant. Arge var formand for Lagtingets finansudvalg 1994–95. I 1998 meldte han sig ind i Fólkaflokkurin og blev 1. suppleant til Lagtinget i perioden 1998–2002. Arge var erhvervsminister i Anfinn Kallsbergs første regering 1998–2000, derefter fast mødende suppleant på Lagtinget for Bjarni Djurholm og igen formand for finansudvalget 2000–02.
Referencer
- Dahl, Árni (2002). "Finnbogi Arge". Løgtingið 150 – Hátíðarrit (PDF) (færøsk). Vol. 2. Tórshavn: Løgtingið. s. 257.
- (færøsk). Auto Service. Arkiveret fra originalen 8. januar 2014. Hentet 8. januar 2014.
- "Finnbogi Arge" (færøsk). Løgtingið. fra originalen 8. januar 2014. Hentet 8. januar 2014.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer