Fløbæk (også Flybæk, på tysk Flübek) er et mindre vandløb i det sydvestlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den 3,5 km lange bæk udspringer ved Stolk, dræner den store Lyngmose syd for Stolk og munder ved Guldholm ud i Langsøen, hvorefter vandløbet løber som Vedelbæk og Fysing Å mod Slien. På en del skelnes mellem Vester- og Øster Fløbæk. Bækken danner på en del grænsen mellem kommunerne Isted (Slesvig landsogn, Strukstrup Herred) og Stolk (Farnsted Sogn, Strukstrup Herred).
Fløbæk omtales i Svavstedbogen fra 1312 i forbindelse med en strid om markskel mellem Isted og Farnsted. Substantiv er glda. flø for vandsamling, dam. Varianten Flybæk/Flübek forklares som en i-omlydt sideform til subst. flo (oldnordisk flōi).
Noter
- Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, ISBN , s. 202,203
- John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 2. bind, København 1973, s. 125, 126
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer