Et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS-institut) er en almennyttig dansk virksomhed med en særlig godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der gør det muligt at ansøge om resultatkontraktmidler til udvikling af nye teknologiske serviceydelser målrettet dansk erhvervsliv.
Der findes syv GTS-institutter:
- Alexandra Instituttet (www.alexandra.dk)
- Bioneer (www.bioneer.dk)
- DBI (brandogsikring.dk/)
- DFM (www.dfm.dk)
- DHI (www.dhi-group.com)
- FORCE Technology (www.forcetechnology.com)
- Teknologisk Institut (www.teknologisk.dk).
GTS-institutterne er et væsentligt element i samfundets indsats for at skabe gode rammer for innovation og vækst i dansk erhvervsliv. Hovedopgaven for GTS-institutterne er at få teknologi i anvendelse i virksomheder i hele Danmark.
Samlet set dækker GTS-institutterne et bredt felt af faglige områder fra Internet-of-things, digitalisering, automatisering og robotteknologi, landbrug og fødevarer, elektronik og mikroelektronik, det maritime område, byggeri, vand og miljø, biomedicin, brand og sikring samt velfærdsteknologi. GTS-institutterne sælger sine ydelser på kommercielle vilkår og indgår desuden i en række forsknings- og udviklingsprojekter finansieret af danske og internationale puljer og fonde.
Hvert år sælger GTS-institutterne samlet set ydelser til op imod 19.000 unikke, danske kunder og indgår i samarbejde om forskning og udvikling med flere hundrede danske virksomheder. Den samlede omsætning var i 2016 på 3.6 mia. kr., af dem var de 306 mio. kr. resultatkontrakter med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Noter
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer