Hans Dinesen (født 20. oktober 1781 i Haderslev, død 7. oktober 1855 i Saltofte ved Assens) var en dansk skolelærer, gårdejer og politiker.
Dinesen som kom fra et fattigt hjem, fik en friplads på med hjælp fra amtmand Møsting i 1802. Han tog lærereksamen i 1805 og arbejdede som skolelærer frem til ca. 1820 hvor han købte en arvefæstegård i Hågerup (Brahetrolleborg Sogn). Han forpagtede Boltinggaard i Ringe Sogn og i 1824 Fjellebrogård i Herringe. Han købte Barløsegård i Barløse Sogn i 1830.
Dinesen boede på Fjellebrogård 1826-1829, derefter til 1832 på gården i Hågerup, og så på Barløsegård. Omkring 1842 købte han en lille gård i Saltofte (Kærum Sogn) ved Assens og flyttede dertil. Han var medlem af sogneforstanderskabet 1845-1851.
Han var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt i Odense Amts 4. distrikt (Assens). Han stillede også op til flere folketingsvalg uden at blive valgt.
Referencer
- Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 125
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer