Herredsrejserne i Danmark var betegnelsen for omrejsende studiehold, der skulle beskrive de enkelte danske kulturhistoriske minder i de forskellige herreder. De er de første arkæologiske og kunsthistoriske i Danmark.
Historik
Med oprettelsen af i 1847 under ledelse af Jens Jacob Asmussen Worsaae intensiveredes registreringen Danmarks fortidsminder, som var påbegyndt i 1807 med nedsættelsen af Oldsagskommissionen. Først i 1873 lykkedes det at få Worsaaes stort anlagte registreringsprojekt på finansloven. Det blev optakten til de landsdækkende herredsrejser, som blev de første egentlige feltundersøgelser af længere varighed i Danmark.
Hvem foretog herredsrejserne?
Den første sommer, i 1873, udsendtes tre hold, hvert bestående af en assistent ved museet og en tegner eller arkitekt. Det tog dengang 5 til 6 uger at berejse et herred i hestevogn og til fods. Dertil kom så hjemmearbejde i form af renskrivning og rentegning.
Mange af de udsendte tegnere var af god skole og deres små kunstværker kan ses på Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet, og en del af dem findes også på Databasen Romansk Stenkunst.
Herredsrejserne blev mere omfattende og af længere varighed end forventet, og først i 1932 var arbejdet tilendebragt, da også Sønderjylland var blevet berejst.
Den store fortidsminderegistrering varede således i små 60 år og blev gennemført med nogenlunde samme intensitet gennem hele perioden, ca. 1-2 % af landet om året.
Eksterne links
- Antikvarisk-Topografisk Arkiv 13. januar 2009 hos Wayback Machine
Litteratur
- Klaus Ebbesen, Fortidsminderegistrering i Danmark, Fredningsstyrelsen 1985
- Poul Otto Nielsen, Hundredtusind fortidsminder. Om den arkæologiske kortlægning i Danmark siden 1807, i Nationalmuseets Arbejdsmark 1981, Nationalmuseet 1981
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer