Hjalmar Heiberg (født 26. september 1837 i Kristiania, død 25. september 1897 sammesteds) var en norsk læge. Han var søn af lægen Christen Heiberg.
Hjalmar Heiberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. september 1837 ![]() Oslo, Norge ![]() |
Død | 25. september 1897 (59 år) ![]() Oslo, Norge ![]() |
Gravsted | Vår Frelsers gravlund ![]() |
Nationalitet | |
Far | Christen Heiberg ![]() |
Søskende | Thorvald Heiberg ![]() |
Barn | Jean Heiberg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo ![]() |
Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi, Kungliga Vetenskapsakademien ![]() |
Beskæftigelse | Professor, patolog ![]() |
Arbejdsgiver | Universitetet i Oslo ![]() |
Information med symbolet ![]() ![]() ![]() |
Heiberg blev cand. med. 1862, vandt 1866 den Skjelderupske guldmedalje for et arbejde om anatomi, histologi og fysiologi, og var 1867—1869 assistent hos prosektor ved Rigshospitalet. Han studerede patologisk anatomi, embryologi og fysiologisk kemi i udlandet 1869—1870 og blev professor i patologisk anatomi og bakteriologi 1870, fra 1875 tillige i retsmedicin. Som bakteriolog var han blandt de første, der påviste mikrober i organvæv (1869), og undersøgelser, han foretog sammen med , over et tilfælde af malign , var grundlæggende for læren om blodforgiftning og (Die puerperalen und pyämischen Processe, 1873). Han beviste også eksperimentelt, at epitelceller kun regenereres fra epitel, ikke fra bindevæv (Om Regeneration af Hornhindeepitelet, 1871). Heiberg trådte ofte i marken til fordel for hygiejniske reformer (renovationsvæsenet i Kristiania) og virkede meget for en ordning af Norges veterinære forhold. Af hans betydelige litterære virksomhed mærkes: Et aabent Saftkanalsystem i Slimhinderne (, IV), Om Tuberkulose (1882), Die Tuberkulose in ihrer anatomischen Ausbreitung (1882), og forskellige bidrag til . Heiberg hædredes 1895 med et festskrift fra elever.
Kilder
- Heiberg, Hjalmar i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921), forfattet af J.S. Johnsson