Kolk, høl eller hvel betegner et vandhul eller en vandfyldt fordybning, som blev skabt i følge af oversvømmelser. Hvis f.eks. en stormflod bryder igennem et dige eller en klit forbliver ofte fordybninger i den inddigede marsk eller på den beskyttede mark, som er fyldt med vand. En kolk kan også omskrives som dige-sø. Kolksøer / Høller indeholder ofte brakvand. Kolk eller høl kan også anvendes om et dybt sted i en flod eller en å, som er ofte dannet ved vandets hvirvelbevægelser.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOWpMMk01TDB0dmJHdHpZMmhsYldFdWMzWm5Mekl5TUhCNExVdHZiR3R6WTJobGJXRXVjM1puTG5CdVp3PT0ucG5n.png)
Ordet kolk kan være lånt fra nordfrisisk, nedertysk eller nederlandsk (sml. nordfrisisk kölk for grube eller kule, nederlandsk kolk, oldengelsk colc). Kolk forekommer i flere danske stednavne, f.eks. i Lakolk på Rømø. I Småland forekommer naturnavnet kulkan for (vandfyldt) fordybning, sænkning. Ordet høl er fællesnordisk og en afledning af hul. Ordet Hvel er lånt fra nordfrisisk weele, på nordfrisisk findes også dikküül (≈digekule).
Litteratur
- Peter Skautrup: Navnegivningen i Vadehavet, i: Sønderjydske Aarbøger 1939, sider 149-151.
Weblinks
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kolksøer
Noter
- f. eks. i: J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, Tønder Amt, Kjøbenhavn 1864
- Wurdenbuk för Feer an Oomram, Nordtorp/Amrum 1986, side 146
- Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Nordtorp/Amrum 2011, side 413