Kraniebunden, eller basis cranii på latin er den mest inferiore del af kraniet, betragtet uden tilstedeværelsen af kæben. Når den observeres nedefra betegnes den basis cranii externa og når den observeres ovenfra/indefra betegnes den basis cranii interna. Kraniebunden er rigt beklædt med muskeltilhæftninger til de mange muskler der interagerer med kraniet, samt kanaler til de talrige kar og nerver der har relation til hovedet og kraniets indhold.
Kraniebunden | |
---|---|
![]() Billede af den indre kraniebund med fokus på foramina. | |
Billede af den ydre kraniebund, muskeltilhæftningspunkter er afgrænset med rødt. | |
Detaljer | |
Identifikatorer | |
Latin | basis cranii externa et interna |
TA | A02.1.00.044 |
FMA | 52801 |
Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata] |
Struktur
Overordnet set består kraniebunden af seks knogler:
Knoglerne har forskellige optræden i de to sider af kraniebunden.
Basis cranii externa
Undersiden af kraniebunden er tilhæftningssted for en masse muskler og dette ses også på topografien af de deltagende knogler. Den forreste del af kraniebunden i form af pandebenet er i basis cranii externa dækket fuldstændigt af overkæben, tandbuen og den hårde gane. Man kan nedefra også ane kindbenets bue, arcus zygomaticus. Disse deltager ikke reelt i kraniebunden og er alle sammen kun synlige udefra.
Her foran på basis cranii externa ses desuden:
- i mødepunktet imellem de to halvdele af den hårde gane og maxilla.
- lige under øjenhulerne
Ganebenet
Ganebenet er synligt lige dorsalt for ganen og maxilla, hvor det fremkommer bueformet. ses som knogleudspringet forløbende posterio-superiort for at artikulere med den første reelle kraniebundsknogle, sibenet, via som er en synchondroseflade synlig for enden af lamina perpendicularis.
Anteriort for denne, løbende vinkelret på kraniets plan, ses , som artikulerer med maxilla og . På pars horizontalis observeres foramen palatinum majores ved overgangen til processus pyramidalis, samt foramina palatini minores lige dorsalt for majores. Knogledelen er yderligere en af origopunkterne for , en ganespændingsmuskel; samt musculus palatoglossus, en tungemuskel.
Lateralt for begge disse observeres , som en trekantet knop der også artikulerer med maxilla. Dette knogleudspring er desuden origopunkt for medialis.
Til sidst ses en sidste knogleplade bevægende sig opad og bagud, superiort for lamina perpendicularis, ses som artikulerer med maxilla, sibenet og kilebenet.
Kilebenet
Dorsalt for , artikulerende med denne via , ligger kilebenet. Nedefra kan en stor del af observeres, samt dens to inferiore knogleudspring: og , imellem disse er en fordybning, , som er udspringspunkt for størstedelen af musculus pterygoideus medialis. For enden af lamina medialis ses den krogede som senen fra snor sig rundt om under dens forløb.
Lamina lateralis er origo for en del af , som løber sammen med en del fra ala major (nævnt nedenfor), disse danner den laterale del af musklen. Lige bagud for denne origo udspringer en lille del af den mediale pterygoideus også.
Direkte dorsalt for lamina medialis ses foramen til , som er passagegang for . Lateralt for canalis pterygoideus ses , hvorigennem nervus trigeminus har forløb. Latero-posteriort for foramen ovale ses , som også anvendes af trigeminus. Posteriort for foramen ovale og medial for foramen spinosum udspringer .
Antero-lateralt for corpus sphenoidale, ses af kilebenet. Her udspringer en del af den laterale , samt en lille del af , begge tyggemuskler.
Kilebenet danner synchondroser synlige nedfra med tindingebenet lateralt og med nakkebenet bagtil. Fortil danner den synlige synchondroser med vomer, ganebenet og sibenet.
Nakkebenet
Helt dominerende på bagsiden af basis cranii externa er det store hul hvorigennem rygmarven passerer: foramen magnum. Denne er helt centralt placeret på nakkebenet, flankeret lateralt på begge sider af som danner led med rygsøjlen. Dorsalt for foramen magnum løber der en lille 'kam', , som er tilhæftningssted for , det brede nakkebånd. Ved den dorsale ende af crista occipitalis externa findes . Tilsammen danner de en t-former forhøjning dorsalt for foramen magnum.
er tilhæftningssted for (musculus rectus capitis posterior major), (musculus rectus capitis posterior minor) og (musculus obliquus capitis superior).
Dorsalt for linea nuchalis inferior, findes en rund bakke, med to flankerende kamme lateralt til hver side. Disse er og til begge sider. Protuberantia occipitalis externa er en af de mange origopunkter for trapezius. Linea nuchalis superior er origopunkt for og tilhæftningspunkt for (musculus semispinalis) capitis, og .
Imellem nakkebenet, kilebenet og tindingebenet findes og det tilhørende . De danner passage til via som findes på tindingebenets side af hullet. Hullet er ellers dækket af brusk som kun perforeres af og .
Imellem nakkebenet og tindingebenet, latero-anteriort for foramen magnum, findes . Herigennem passerer , nervus vagus, , og .
Tindingebenet
Ud til begge sider af nakkebenet findes de to tindingeben. Antero-medialt findes tindingebenets del af , for enden af knogledelen . Undersiden af pars petrosa har også i midten udgangen af , hvorigennem der passerer , og .
Dorsalt for denne knogledel er tindingebenet med til at danne foramen jugulare og fra denne foramen løber en lille fordybning i knoglen, latero-dorsalt for pars petrosa, , hvor venen af samme navn ligger.
Lateralt for canalis caroticus og fossa jugularis, findes den torn-lignende nedadpegende spids , som danner origopunkt for , og .
Helt ude lateralt, på hvad der på et levende menneske også ville kaldes tindingen, er , en stor flade der peger udad lateralt fra det øvrige kranie. Den peger altså vinkelret opad fra resten af basis. Set nedefra ser man ikke meget af denne, men fra siden ville denne udgøre langt størstedelen af knoglen.
På basis temporalis findes en bakke, infero-anteriort. Denne danner origo for (musculus digastricus) og insertionspunkt for musculus longissimus capitis, (musculus splenius capitis) og .
Imellem processus mastoideus og processus styloideus findes som indeholder og .
Nedefra på basis temporalis kan outlinen af øregangen, ses lige supero-dorsalt for processus mastoideus.
Forrest anteriort på tindingebenet kan ses, med bagsiden af , synlig medio-dorsalt for denne. Selveste fossa mandibularis er synlig som en en udhulning lige inferiort for denne tuberculum. Fra arcus zygomaticus udspringer .
Der er for få eller ingen i denne artikel, . Du kan hjælpe ved at angive til de påstande, som fremføres i artiklen.
Referencer
- Gray, Henry. Gray's Anatomy. Arcturus Holdings. ISBN .
- Tranum-Jensen, Jørgen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard. ISBN .
- "Human Anatomy Atlas 2020". Visible Body. 2020.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer