Lars Gårn Hansen (født 24. marts 1959) er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet. Hans forskningsområder omfatter især miljøøkonomiske problemstillinger med hensyn til regulering, håndhævelse og kontrol, men også forbrugeradfærd og sundhed. Fra 1. september 2015 er han medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd, dvs. én af de fire økonomiske vismænd, hvor han afløser professor Eirik Schrøder Amundsen.
Karriere
Lars Gårn Hansen blev cand.polit. i 1986 og lic.polit. (licentiat) i 1997. I 1986-90 arbejdede han som fuldmægtig i centraladministrationen, nærmere bestemt socialministeriet og økonomiministeriet. Fra 1990-2008 var han ansat i det daværende AKF, og fra 2008 har han arbejdet på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (tidligere Fødevareøkonomisk Institut) på Københavns Universitet, fra 2009 som professor.
Forskning
Lars Gårn Hansens forskning spreder sig over en række især miljøøkonomiske felter. Pr. august 2015 var han medforfatter til 28 internationalt bedømte videnskabelige artikler, blandt andet i tidsskrifterne og .
Andre aktiviteter
Lars Gårn Hansen har desuden blandt andet deltaget i Bichel-udvalget, der i 1997-99 udredte konsekvenserne af en afvikling af anvendelsen af pesticider, og deltaget i det forberedende arbejde om regulering af kvælstof og fosfor forud for udarbejdelsen af Vandmiljøplan II. Han har også inden udnævnelsen til vismand lejlighedsvis optrådt i den offentlige debat. Således skrev han sammen med Flemming Møller i 2008 et debatindlæg, der satte spørgsmålstegn ved ' relevans, ligesom han har deltaget i debatten om forholdet mellem økonomisk vækst og miljøproblemer. Inden udnævnelsen til vismand var han menigt sagkyndigt medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.
Kilder
- De Økonomiske Råds hjemmeside. Hentet 18. august 2015. ()
- . Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 18. august 2015.
- (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. marts 2016. Hentet 18. august 2015.
- (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2015. Hentet 18. august 2015.
- . Arkiveret fra originalen 25. marts 2015. Hentet 18. august 2015.
Eksterne henvisninger
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer