Majbølle Mølle er en vindmølle af typen hollandsk vindmølle med galleri, opført i 1896 og beliggende ved Farø-motorvejen ved frakørselen til Guldborg på Lolland. Den malede korn indtil 1982, dog i mindre omfang end i tiden før 2. verdenskrig. I 1982 blev møllen overdraget til Majbølle Møllelaug af Gunnar og Grethe Rasmussen, møllens sidste møllerpar. I årene 1982-1989 blev den restaureret, hvorefter den blev genåbnet af Prins Henrik. Møllen ejes af Majbølle Møllelaug, som er en selvejende institution.
Majbølle Mølle , Lolland | |
---|---|
![]() Majbølle Mølle | |
Bygget år | 1896 |
Type | Hollandsk vindmølle |
Adresse | Majbølle Bygade 82, Majbølle, Guldborg |
Forening | Majbølle Møllelaug |
Status | Museumsmølle |
Møllen var oprindelig en stubmølle, og fungerede som sådan i årene 1612-1896. I 1896 blev den nuværende, mere effektive Hollændermølle bygget på stubmøllens sted.
Undermøllen er bygget i grundmur og har gennemkørsel, mens den ottekantede overmølle er i træ med spåndækning. Møllen har en løgformet hat, som ligeledes er beklædt med spån. Møllen krøjer med svans og vingerne har hækværk, udstyret med sejl.
I møllen er der i dag en udstilling af gamle redskaber i forrummet, og på mølleloftet en som viser møllens restaurering. I kornmagasinet er der møde- og udstillingsrum.
Se også
Referencer
- . moellearkivet.dk. 2007. Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 13. august 2016.
Eksterne kilder/henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Majbølle Mølle
- Møllens hjemmeside 22. september 2020 hos Wayback Machine
- Majbølle Mølle på moellearkivet.dk
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer