Metropolitan line

Metropolitan line er en del af London Underground. Banen løber i øjeblikket fra Aldgate i City of London til i Buckinghamshire, med sidebaner til , og , men før 1988 var og også markedsført som Metropolitan line. Banen er farvet magenta på netværkskortet og i andet marketing.

Metropolitan line

Farve på kort	Magenta
Åbningsår	1863
Linjetype	Under overfladen
Rullende materiel	og 8 vogne pr. togsæt
Stationer betjent	34
Længde	66,7 km
Depoter	Neasden
Passagertal	66,779 mio. (2011/12) (per år)
Transport for Londons jernbaner London Underground-baner   Bakerloo   Central   Circle   District     Jubilee   Metropolitan   Northern   Piccadilly   Victoria   Andre linjer   Docklands Light Railway   Tramlink   Overground

Den nuværende bane er hovedsageligt underjordisk på den sydlige sektion. Nord for Baker Street, ved , løber banen på overfladen. Ni af de 34 stationer, banen betjener, er under terræn. Den er netværkets tiende travleste bane med lige under 67.000.000 årlige passagerer. Baker Street er endestationen i det centrale London for mange tog, mens andre fortsætter til Aldgate i City.

Den 10. januar 1863 åbnede Metropolitan Railway banen mellem Paddington og Farringdon. Det var verdens første underjordiske jernbane.

Sektionen med fire spor mellem og gør det muligt at køre ekspres- eller "hurtige" tog til de ydre forstæder, der kan overhale langsommere stoptog. Metropolitan er den eneste Underground-bane med denne egenskab. På de andre er den generelle regel, at "alle tog standser på alle stationer".

Metropolitan line og Central line er de eneste to Underground-ruter med stationer udenfor Greater Londons grænser og ringmotorvejen M25.

Historie

Anlæg af Metropolitan Railway nær King's Cross Station i 1861.

Metropolitan Railway (1863-1933)

Hovedartikel: Metropolitan Railway.

Metropolitan lines aner ligger hos Metropolitan Railway, verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863 mellem Paddington og Farringdon Street, for at forbinde den relativt fjerne endestation på Paddington med The City. Ruten, anlagt som cut-and-cover, fulgte stort set den daværende New Road, nu Marylebone Road og Euston Road, hvorved den også forbinde de øvrige jernbaneterminaler nord for Londons centrum, navnlig Euston og King's Cross. Betjeningen blev oprindeligt ydet ved gasoplyste trævogne, trukket af damplokomotiver.

I 1871 præsenteredes planer om en underjordisk jernbane i Paris, kaldet Métropolitain som imitation af banen i London. Det moderne ord metro er en kort udgave af det franske ord Métropolitain.

Metropolitan Railway forgrenede sig til forstæderne fra Baker Street, og nåede i 1880, og siden hen så langt væk som , over 80 km fra Baker Street og det centrale London. Jernbanen begyndte at elektrificere sine ruter fra 1905. Den benyttede elektriske togsæt på de elektrificerede ruter i London, men for at betjene stationer på de ikke-elektrificerede, ydre baner ville vogne blive trukket ud af London med et elektrisk lokomotiv, som blev udskiftet med et damplokomotiv på vejen. Efter 1. verdenskrig, blev navnet "Metro-land" benyttet som promotion af nye ejendomme, der blev bygget nær jernbanen.

London Transport (1933–88)

Den 1. juli 1933 blev Metropolitan sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danne London Passenger Transport Board. Banen blev successivt rationaliseret i den efterfølgende periode. Delen nordvest for blev lukket i 1936, men der kørte dog igen tog til Quainton Road mellem 1943 og 1948. I 1936 blev Metropolitan line også forlænget fra til ad District lines spor. I 1939 overgik -grenen til Bakerloo line. Den overgik efterfølgende til Jubilee line, da den bane åbnede i 1979.

Metropolitan lines devise.

Der kørte damptrukne passagertog nord for indtil 1961 og vedligeholdelsestog indtil 1972. I september 1961 blev London Transport-betjeningen nord for Amersham standset. Lokal- og semi-hurtige tog fra Aylesbury delte dobbeltsporet med hovedbaneekspresserne på den tidligere -oute så langt som til Harrow-on-the-Hill. På grund af væksten i forstadstrafikken på Metropolitan, blev banen nord for Harrow-on-the-Hill firsporet til i 1961 og til Croxleyhall Junction (nord for Moor Park) i 1962.

Rebranding (1988-)

I 1988 blev og , rebranded som separate baner. Fra denne dato refererede "Metropolitan line" kun til ruten fra Aldgate til Baker Street og videre nordpå, gennem "" til Amersham med en sidebane til Uxbridge. East London Line delte med Metropolitan line indtil sin lukning i 2007, hvor den blev ombygget til en London Overground-bane.

I 1998 blev Metropolitan lines infrastruktur delvist privatiseret i et offentligt-privat partnerskab. Den er nu en del af "Sub-Surface Railways"-gruppen, og bestyres sammen med Circle, Hammersmith & City og District lines af London Underground Limited, tidligere -konsortiet.

Rullende materiel

S8-materiel kørende mellem Finchley Road og Kilburn.

A60-materiel på Baker Street Station.

Per august 2012 udgøres hovedparten af betjeningerne på banen af , som blev indsat fra juli 2010 for gradvist at erstatte . Fire A-materiel-tog blev bevaret som reserve for Sommer-OL 2012, for at skabe ekstra kapacitet på banen, hvis nødvendigt. Kombineret med nye signaler vil den nye vognpark øge den samlede kapacitet på banen med 27%.

A-materiellet blev bygget mellem 1960 og 1962, og var i begyndelsen i drift med umalet aluminiumskarosseri i mange år, men ved en renovering i 1990'erne fik det sin nuværende Undergrund-standardbemalingen i hvid og blå med røde ender. Betjeningerne består normalt af to firvognssæt sammenkoblet til i alt otte vogne, med undtagelse af den tidligere -shuttel, der kun blev betjent af et firvognstog, hvilket også gjaldt for East London line, da den var en Underground-rute. De var også de eneste tog i The Underground som havde baggagehylder. London Transport Museum begyndte at sælge baggagehylderne fra hensat A-materiel i februar 2012.

Kort

Geografisk layout for Metropolitan line

Stationer

Metropolitan Main line
Datoer relaterer til Metropolitan Railway-drift
Circle line Aldgate med Circle line og   Liverpool Street Moorgate Barbican Farringdon King's Cross St. Pancras Euston Square Great Portland Street Jubilee line Circle line og Baker Street nonstop-sektion  Regent's Canal 1868-1939 1868-1939 1868-1940 to Marylebone nonstop-sektion  1879-1940 North London Line 1879-1940 Dollis Hill 1909-1940 tidl. Stanmore-gren  nu Jubilee line  1932-1939 1934-1939 1932-1939 1932-1939 Preston Road 1908-1932 1932-  Bakerloo line og Piccadilly line fra Hillingdon 1923-1992 1992-  Uxbridge depot Uxbridge 1904-1938 1938-  Colne Gade Watford Curve foreslået   og M25 Lukket; Til Brill & Verney Junction  1892-1961 1892-1961 1892-1961 Aylesbury 1892-1893 1894-1961 Thame 1897-1936 Quainton Road 1896-1936 1943-1948 Quainton Road 1891-1896 tidl. 1891-1936 1891-1936 tidl. til 1891-1936 tidl. til 1899-1935 1899-1935 1899-1935 1899-1935 1899-1935

Meddelelse, der forklarer om trin-fri adgang. Dette kan ses inden i alle Metropolitan line-tog.

 Kort med alle koordinater: OSM

Sorteret fra øst mod vest

Delt med Circle og Hammersmith & City lines
Station	Billede	Åbnet	Yderligere information
Aldgate		18. november 1876	Endestation^kort 1
Liverpool Street		12. juli 1875	Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909^kort 2
Moorgate		1865	tog fra nord/vest kan ende på Moorgate, men dette finder ikke sted regulært i den nuværende køreplan^kort 3
Barbican		1865	Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt til Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968^kort 4