Azərbaycanca
Беларускі
Dansk
Deutsch
Española
Français
Indonesia
Italiana
日本語
Қазақ
Lietuvos
Nederlands
Português
Русский
සිංහල
แบบไทย
Türkçe
Українська
中國人
United State
Afrikaans
| Monte-Carlo Masters | |
|---|---|
 | |
| Arrangement | |
| Grundlagt | 1896 eller 1897 |
| Arrangør | SMETT |
| Spillested | Monte-Carlo Country Club |
| Værtsby | Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig |
| Underlag | Grus |
| Website | montecarlotennismasters.com |
| ATP Tour | |
| Kategori | ATP Tour Masters 1000 |
| Deltagerfelt | 56S / 28Q / 28D |
| Præmiesum | € 5.950.575 (2024) |
| Flest titler | |
| Herresingle |  Rafael Nadal (11) |
| Damesingle | Rafael Nadal (11) |
| Herredouble |  Reggie Doherty (7) Laurie Doherty (7) (7) |
| Damedouble | Reggie Doherty (7) Laurie Doherty (7) (7) |
Monte-Carlo Masters er en tennisturnering for professionelle mandlige tennisspillere, der hvert år i april måned afvikles på grusbaner i Monte-Carlo Country Club i den franske kommune Roquebrune-Cap-Martin, ca. 150 m fra grænsen til Monaco. Den markedsføres afholdt i Monte Carlo, Monaco, men Monte-Carlo Country Club er beliggende på den franske side af den fransk-monegaskiske grænse. Turneringen er en del af ATP World Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP Tour Masters 1000-turnering. Siden 2009 har Monte-Carlo Masters været den eneste af de ni ATP Tour Masters 1000-turneringer, hvor de bedste spillere ikke er forpligtet til at deltage. På trods af dette vælger de fleste topspillere alligevel at stille op i turneringen.
Tennismesterskabet i Monte Carlo er blevet spillet siden 1896 eller 1897 (jf. historieafsnit) og blev åben for professionelle spillere i 1969. I perioderne 1970-72 og 1978-89 var det en af de højst rangerende turneringer i Grand Prix-serien som en del af -kategorien. I 1973 var turneringen en del af Rothmans Spring Mediterranean Circuit. Fra 1974 til 1977 tilhørte turneringen (WCT). I 1990 blev den en Championship Series Single Week-turnering på ATP Tour, og siden da har den tilhørt den fornemste kategori på ATP Tour, som nu hedder ATP Masters 1000, hvor den imidlertid er den eneste af de ni Masters 1000-turneringer, hvor det ikke obligatorisk for topspillerne at deltage.
Rafael Nadal vandt herresingletitlen otte år i træk i perioden 2005-12, hvorved han blev den første spiller, der vandt otte titler i træk ved samme turnering. Spanieren vandt igen i 2016, 2017 og 2018, og han har dermed vundet turneringen 11 gange i alt.
Spillesteder
| Periode | Spillested | Kvarter / kommune |   Lawn Tennis de Monte‑Carlo Tennis Club de la Condamine Tennis Club de "La Festa" |
|---|---|---|---|
| 1896−1905 | Lawn Tennis de Monte-Carlo, Avenue Princesse Alice (ved ) | Monte-Carlo, Monaco | |
| 1906−14, 1920 | Tennis Club de la Condamine, Boulevard Albert Ier | , Monaco | |
| 1919,1921−27 | Tennis Club de "La Festa", Rue de Roses | , Frankrig | |
| Siden 1928 | Monte-Carlo Country Club | Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig |
Historie
De første turneringer
De første tennisbolde blev slået i Monaco i 1880'erne, og i 1892 blev der anlagt to tennisbaner bag Hôtel de Paris på taget over hotellets vinkælder. Og på disse baner fandt de første udgaver af tennisturneringen i Monte-Carlo sted. Kilderne er dog uenige om, hvornår det første tennismesterskab i Monte-Carlo blev afviklet. Ifølge arrangørerne af den nuværende turnering, SMETT, blev den første udgave afholdt i 1897.
1896
Meget tyder imidlertid på, at der også blev spillet en åben, international turnering i Monte-Carlo i 1896. Tennisarchives angiver, at turneringen i 1896 blev afviklet ved Hôtel de Paris, hvor George Hillyard vandt herresingletitlen. Yderligere oplysninger om turneringen i 1896 gives af tennishistorikeren i hans tilbageblik på tennis ved den franske riviera fra 1874 til 1939, hvor han bl.a. oplyser, at turneringen i 1896 blev afviklet i perioden 23. - 29. marts og omfattede otte rækker, herunder fire . Little betegner George Hillyard som turneringens store stjerne, idet englænderen sejrede i både herresingle-, herredouble- og mixed double-turneringen. I herresinglefinalen besejrede han den tyske greve med 6-3, 6-2, 6-3, og mixed double-rækken vandt han uden besvær sammen med sin kone, Blanche Hillyard. I herredoubleturneringen stillede han op med som makker, og i finalen sejrede de over Francis Fassitt og Leonard Whiteway med 6-3, 6-0, 6-6, 6-7, 7-6, 8-7, 9-7 [sic].Damesinglefinalen var et opgør mellem frk. Booth og frk. Guillen. Som en ekstra bonus formåede George Hillyard endda også at vinde handicapturneringen i herresingle, hvor han besejrede P. Whiteway i finalen. Hillyard var blevet tildelt et handicap på −50 point, mens Whiteway startede på +33 point, hvilket altså betød, at Hillyard var 82 point bagud fra kampens start – et tilsyneladende uindtageligt forspring. Til trods for dette, og til publikums store begejstring, lykkedes det Hillyard at vinde kampen med 72 point mod 69. Mesterskabets præmiesum på 3.000 FF var doneret af , og turneringskomiteen bestod af den engelske vicekonsul Smith, Dr. Konte, Dr. Tagge Milner-Gibson, hr. Warren og F. Mattei. Turneringen blev endvidere omtalt i det tyske tidsskrift Spiel und Sport i en udgave dateret den 4. april 1896, hvor George Hillyards sejr i herresinglefinalen over nævnes, og hvoraf det også fremgår, at der var fire almindelige og tre handicaprækker ved stævnet.Hillyards turneringssejr fremgår også af Lawn Tennis and Croquet, det britiske tennisforbunds officielle tidsskrift, fra 19. maj 1897, hvor det bragte en oversigt over turneringvindere på kontinentet i 1896. Og da turneringen blev spillet i 1897 fremgik det af en artikel, at man beklagede fraværet af George Hillyard og hans kone Blanche, som "sidste år vandt de fleste af præmierne".
1897
For de nuværende arrangører, SMETT, starter historien imidlertid i 1897, hvor tilstedeværelsen af de to Doherty-brødre overskyggede alt. De engelske brødre kom til at dominere mesterskabet i Monte-Carlo de næste mange år, og ved turneringen i 1897 vandt Reggie Doherty både herresingle- og herredoubletitlen. I singlefinalen besejrede han med 6-2, 6-1, 6-1, og i doublefinalen triumferede han sammen med grev og vandt med 6-1, 6-2, 6-2 over og .
Derudover blev der afviklet fem handicap-rækker, hvor kampene blev spillet først til 72 point, og hvor deltagerne startede med et handicap i forhold deres styrke. Der var to herresingleklasser, og i Klasse I var de bedste spillere blevet tildelt så stort et handicap, at de reelt ikke havde nogen chance for at vinde. Eksempelvis måtte Reggie Doherty, der startede med et handicap på −30 eller −40 point, se sig slået med 72-35 i kvartfinalen af , der startede kampen på 0 point. Sejren i rækken gik til , som vandt finalen med 72-63 over S.D. Winkworth i en kamp, hvor begge spillere var startet på 36 point. I Klasse II vandt (−5) finalen med 72-60 over L.C. Larking (−20). I damesinglerækken var den eneste klassespiller, , også så stærkt handicappet (−25 point), at hun tabte i semifinalen til grevinde (+25) med 69-72 i en kamp, der blev betegnet som en af de mest interessante ved stævnet. I den første halvdel af kampen dominerede den tyske grevinde, mens den engelske kvinde nærmest ikke fik et ben til jorden, men efterhånden som opgøret skred frem, fik Dyas' udholdenhed større og større betydning, og en overgang så det ud til, at hun kunne hente Schulenburgs forspring, men til sidst manglede hun altså 3 point. Grevinde Schulenburg tabte efterfølgende finalen med 62-72 til frk. Miles (+32). Herredoublerækken med handicaps blev vundet af og (+20), der i finalen vandt over og Lemaire (+43) med 72-69. I denne række formåede stærke par som Reggie Doherty og (−20) og og (0) ikke at indhente de forspring, som deres modstandere var blevet tildelt. Mixed double-titlen gik til frk. Guillin og (+45) efter finalesejr over fr. Brossy og A.G. Morganstern.
1898-99
I 1898 var turneringen velsignet med skønt solskinsvejr, og så blev der for første gang afviklet en officiel mixed double-række, hvor sejren gik til E. Robinson og . Herresingleturneringen havde deltagelse af 34 spillere og blev vundet af Laurie Doherty, som i finalen besejrede , der overraskende vandt første sæt men som måtte opgive i fjerde sæt ved stillingen 4-6, 6-3, 6-3, 4-0. Laurie Doherty sikrede sig også herredoubletitlen, da han sammen med Reggie Doherty i finalen besejrede og med 6-3, 6-3, 6-0.
De øvrige rækker blev afviklet som handicap-turneringer, og damesingletitlen blev vundet af frk. Chalier. Turneringen blev besøgt af Prinsen af Wales, den senere kong Edward den 7., der især udviste stor interesse for handicap-rækkerne og blandt andet overværede doublekampen, hvor Reggie Doherty og spillede mod og .
1900
Tennisturneringen i Monte-Carlo blev formentlig ikke afviklet i 1900, selvom visse kilder angiver en herresinglevinder fra det år. Ifølge ifølge Aujourd'hui 100 Ans 1897–1997 - Le Tournoi de Monte-Carlo af Michel Sutter (1997) og The Golden Days of Tennis on the French Riviera af Alan Little (2014) blev turneringen ikke spillet i 1900.Ayres' lawn tennis almanack and tournament guide og Monte-Carlo 120 ans de passion oplister imidlertid Laurie Doherty som vinder af herresingletitlen, dog uden af anføre nogen resultater i denne række, og der er ingen oplysninger om evt. vindere af andre rækker.
Efter 1900
I 1905 besluttede at udvide , hvilket tvang turneringen til at flytte til området . Den første turnering efter første verdenskrig afvikledes i 1919, hvor Suzanne Lenglens storhedstid startede. Ud over sine mange titler deltog hun bl.a. i mixed double med en makker, der stillede op under navnet "Mister G". Det var den svenske kong Gustav den 5., der spillede under pseudonym.
I 1920'erne flyttede turneringen igen, denne gang til taget på garagen "Auto-Riviera" i .
Takket være amerikaneren George Butler finder turneringen nu til dags sted i Monte-Carlo Country Club. Han overbeviste og Monacos regering om at bygge et storslået tenniskompleks, og den 27. februar 1928 blev Monte-Carlo Country Club åbnet. Og siden da har man her været vidne til tennissportens udvikling.
Vindere og finalister
Herresingle
| År | Mester | Finalist | Finaleresultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|
| 1896 |  George Hillyard (1) |  | 6–3, 6–2, 6–3 | |
| 1897 | Reggie Doherty (1) | | 6–2, 6–1, 6–2 | |
| 1898 | Laurie Doherty (1) | | 4–6, 6–3, 6–3, 4–0 opg. | |
| 1899 | Reggie Doherty (2) | | 6–2, 0–0 opg. | |
| 1900 | Ingen turnering | |||
| 1901 | Laurie Doherty (2) | Wilberforce Eaves | 6–2, 5–7, 6–1 | |
| 1902 | Reggie Doherty (3) | George Hillyard | 6–4, 6–4, 6–3 | |
| 1903 | Reggie Doherty (4) | | 6–1, 14–16, 0–0 opg. | |
| 1904 | Reggie Doherty (5) | | 6–1, 7–5, 3–6, 7–5 | |
| 1905 | Laurie Doherty (3) | | 6–4, 8–6, 6–4 | |
| 1906 | Laurie Doherty (4) | Wilberforce Eaves | 6–3, 11–9 | |
| 1907 | (1) | Laurie Doherty | 8–6, 7–5, 8–6 | |
| 1908 |  Tony Wilding (1) | Wilberforce Eaves | 6–3, 2–6, 6–3, 4–6, 6–0 | |
| 1909 |  (1) | Laurie Doherty | 7–5, 6–4, 6–1 | |
| 1910 |  (1) | | 6–3, 6–0, 6–0 | |
| 1911 | Tony Wilding (2) | | 5–7, 1–6, 6–3, 6–0, 6–1 | |
| 1912 | Tony Wilding (3) | C. Moore | 6–3, 6–0, 6–0 | |
| 1913 | Tony Wilding (4) | | 6–0, 6–2, 6–1 | |
| 1914 | Tony Wilding (5) | | 6–2, 6–3, 6–2 | |
| 1915−18 | Ingen turneringer pga. første verdenskrig | |||
| 1919 |  (1) | | 6–2, 6–0 | |
| 1920 | (1) | | 7–5, 6–2 | |
| 1921 | (2) | | 6–1, 0–6, 6–4, 6–2 | |
| 1922 |  (1) | | 6–1, 6–4, 6–3 | |
| 1923 | (3) | | 6–2, 6–4, 6–4 | |
| 1924 | (1) | | 6–4, 3–6, 6–2 | |
| 1925 | Turnering ikke færdigspillet | |||
| 1926 |  (1) | | 6–4, 6–1, 6–3 | |
| 1927 | (2) |  Erik Worm | w.o. | |
| 1928 | Henri Cochet (1) | | 3–6, 2–6, 6–3, 6–3, 6–2 | |
| 1929 | Henri Cochet (2) | | 8–6, 6–4, 6–4 | |
| 1930 |  Bill Tilden (1) | | 6–4, 6–4, 6–1 | |
| 1931 | Henri Cochet (2) |  | 7–5, 6–2, 6–4 | |
| 1932 |  (1) | | 6–4, 7–5, 6–2 | |
| 1933 | (1) | | 11–9, 6–3, 7–5 | |
| 1934 | (2) | | 6–1, 8–6, 6–4 | |
| 1935 | (1) | | 6–1, 6–1, 7–5 | |
| 1936 |  (1) | | 4–6, 4–6, 7–5, 6–4, 7–5 | |
| 1937 | (2) | | 6–2, 3–6, 6–2, 2–6, 6–2 | |
| 1938 |  (1) | | 6–0, 6–1, 6–1 | |
| 1939 | (1) | | 6–8, 6–3, 6–4, 6–2 | |
| 1940−45 | Ingen turneringer pga. anden verdenskrig | |||
| 1946 | (2) | | 6–3, 6–2, 4–6, 6–3 | |
| 1947 |  (1) | | 6–3, 6–8, 1–6, 6–2, 8–6 | |
| 1948 |  (1) |  | 6–3, 6–2, 5–7, 6–2 | |
| 1949 | (1) | | 2–6, 6–3, 6–0, 6–4 | |
| 1950 |  (1) | | 6–4, 6–4, 6–1 | |
| 1951 | (1) | | 1–6, 6–4, 6–4, 1–6, 10–8 | |
| 1952 |  (1) | | 7–9, 6–2, 7–5, 6–1 | |
| 1953 |  (1) |  | 6–3, 6–4, 11–9 | |
| 1954 |  (1) | | 9–7, 3–6, 7–5, 6–4 | |
| 1955 | (2) | | 6–4, 6–2, 8–6 | |
| 1956 | (1) | | 1–6, 8–6, 6–0, 6–2 | |
| 1957 |  (1) | | 3–6, 5–5 opg. | |
| 1958 | (1) | | 6–4, 6–4, 6–3 | |
| 1959 | (2) | | 9–7, 6–3, 4–6, 6–3 | |
| 1960 |  (1) | | 8–6, 6–3, 6–4 | |
| 1961 | (1) | | 6–4, 1–6, 6–3, 6–3 | |
| 1962 | (1) |  | 6–2, 6–1, 6–3 | |
| 1963 | (2) | | 6–2, 2–6, 6–1, 5–7, 6–4 | |
| 1964 | (1) | | 6–4, 6–4 | |
| 1965 |  (1) | | 6–3, 7–9, 8–6, 6–4 | |
| 1966 | (1) | | 8–6, 4–6, 6–4, 6–1 | |
| 1967 | (2) | | 6–3, 3–6, 6–3, 6–1 | |
| 1968 | (3) |  | 6–2, 6–2 | |
 Tom Okker (1) | John Newcombe | 8–10, 6–1, 7–5, 6–3 | ||
| (1) | Manuel Orantes | 6–4, 6–3, 6–3 | ||
 Ilie Năstase (1) | Tom Okker | 3–6, 8–6, 6–1, 6–1 | ||
| Ilie Năstase (2) | | 6–1, 6–0, 6–3 | ||
| Ilie Năstase (3) | Björn Borg | 6–4, 6–1, 6–2 | ||
 (1) | Ilie Năstase | 5–7, 6–3, 6–4 | ||
| Manuel Orantes (1) |  Bob Hewitt | 6–2, 6–4 | ||
 Guillermo Vilas (1) | Wojciech Fibak | 6–1, 6–1, 6–4 | ||
| Björn Borg (1) | Corrado Barazzutti | 6–3, 7–5, 6–0 | ||
 Raúl Ramírez (1) | | 6–3, 6–3, 6–4 | ||
| Björn Borg (2) | Vitas Gerulaitis | 6–2, 6–1, 6–3 | ||
| 1980 | Björn Borg (3) | Guillermo Vilas | 6–1, 6–0, 6–2 | |
| (1981) | Jimmy Connors (1) og Guillermo Vilas (2) | 5–5 (afbrudt pga. regn) | ||
| Guillermo Vilas (3) | Ivan Lendl | 6–1, 7–6, 6–3 | ||
| Mats Wilander (1) | | 6–1, 6–2, 6–3 | ||
| (1) | Mats Wilander | 6–3, 7–5, 6–2 | ||
| Ivan Lendl (1) | Mats Wilander | 6–1, 6–3, 4–6, 6–4 | ||
| (1) | Yannick Noah | 6–3, 6–2 | ||
| Mats Wilander (2) | | 4–6, 7–5, 6–1, 6–3 | ||
| Ivan Lendl (2) | | 5–7, 6–4, 7–5, 6–3 | ||
| (1) |  Boris Becker | 7–5, 2–6, 7–6, 7–5 | ||
| (1) |  Thomas Muster | 7–5, 6–3, 6–3 | ||
 Sergi Bruguera (1) | Boris Becker | 5–7, 6–4, 7–6(6), 7–6(4) | ||
| Thomas Muster (1) | | 6–3, 6–1, 6–3 | ||
| Sergi Bruguera (2) | Cédric Pioline | 7–6(2), 6–0 | ||
 Andrij Medvedev (1) | Sergi Bruguera | 7–5, 6–1, 6–3 | ||
| Thomas Muster (2) | Boris Becker | 4–6, 5–7, 6–1, 7–6(6), 6–0 | ||
| Thomas Muster (3) | Albert Costa | 6–3, 5–7, 4–6, 6–3, 6–2 | ||
 Marcelo Ríos (1) | Àlex Corretja | 6–4, 6–3, 6-3 | ||
| Carlos Moyá (1) | Cédric Pioline | 6–3, 6–0, 7–5 | ||
 Gustavo Kuerten (1) | Marcelo Ríos | 6–4, 2–1 opg. | ||
| Cédric Pioline (1) |  Dominik Hrbatý | 6–4, 7–6(3), 7–6(6) | ||
| Gustavo Kuerten (2) |  | 6–3, 6–2, 6–4 | ||
| Juan Carlos Ferrero (1) | Carlos Moyá | 7–5, 6–3, 6–4 | ||
| Juan Carlos Ferrero (2) | Guillermo Coria | 6–2, 6–2 | ||
| Guillermo Coria (1) | Rainer Schüttler | 6–2, 6–1, 6–3 | ||
| Rafael Nadal (1) | Guillermo Coria | 6–3, 6–1, 0–6, 7–5 | ||
| Rafael Nadal (2) |  Roger Federer | 6–2, 6–7(2), 6–3, 7–6(5) | ||
| Rafael Nadal (3) | Roger Federer | 6–4, 6–4 | ||
| Rafael Nadal (4) | Roger Federer | 7–5, 7–5 | ||
| (2009) | Rafael Nadal (5) |  Novak Djokovic | 6–3, 2–6, 6–1 | |
| Rafael Nadal (6) | Fernando Verdasco | 6–0, 6–1 | ||
| Rafael Nadal (7) | David Ferrer | 6–4, 7–5 | ||
| Rafael Nadal (8) | Novak Djokovic | 6–3, 6–1 | ||
| Novak Djokovic (1) | Rafael Nadal | 6–2, 7–6(1) | ||
| Stan Wawrinka (1) | Roger Federer | 4–6, 7–6(5), 6–2 | ||
| Novak Djokovic (2) | Tomáš Berdych | 7–5, 4–6, 6–3 | ||
| 2016 | Rafael Nadal (9) | Gaël Monfils | 7–5, 5–7, 6–0 | |
| 2017 | Rafael Nadal (10) | Albert Ramos Viñolas | 6–1, 6–3 | |
| 2018 | Rafael Nadal (11) |  Kei Nishikori | 6–3, 6–2 | |
| 2019 | Fabio Fognini (1) | Dušan Lajović | 6–3, 6–4 | |
| 2020 | Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien | |||
| 2021 |  Stefanos Tsitsipas (1) |  Andrej Rubljov | 6–3, 6–3 | |
| 2022 | Stefanos Tsitsipas (2) | Alejandro Davidovich Fokina | 6–3, 7–6(3) | |
| 2023 | Andrej Rubljov (1) | Holger Rune | 5–7, 6–2, 7–5 | |
| 2024 | Stefanos Tsitsipas (3) |  Casper Ruud | 6–1, 6–4 | |
Herredouble
| År | Række | Mestre | Finalister | Finaleresultat | Ref. |
|---|---|---|---|---|---|
| 1896 | George Hillyard (1) (1) |  | 6-3, 6-0, 6-6, 6-7, 7-6, 8-7, 9-7 [sic] | ||
| 1897 | Reggie Doherty (1) (1) | | 6–1, 6–2, 6–2 | ||
| 1898 | Reggie Doherty (2) Laurie Doherty (1) | | 6–3, 6–3, 6–0 | ||
| 1899 | Reggie Doherty (3) (2) | | 6–0, 6–0, 0–0 opg. | ||
| 1900 | Ingen turnering | ||||
| 1901 | Laurie Doherty (2) Reggie Doherty (4) | Wilberforce Eaves George Hillyard | 2–6, 7–5, 6–4, 6–1 | ||
| 1902 | Reggie Doherty (5) George Hillyard (1) | | 6–0, 8–6, 4–6, 6–3 | ||
| 1903 | (1) (1) | Reggie Doherty George Hillyard | 13–11, 6–4, 6–4 | ||
| 1904 | Reggie Doherty (6) Laurie Doherty (3) | G.C. Allen | 8–6, 6–2, 6–4 | ||
| 1905 | Laurie Doherty (4) Reggie Doherty (7) | G.C. Allen | 7–5, 6–3, 9–7 | ||
| 1906 | Laurie Doherty (5) Wilberforce Eaves (1) | Tony Wilding | 6–2, 7–5, 6–4 | ||
| 1907 | (1) Laurie Doherty (6) | | 6–3, 6–1, 8–6 | ||
| 1908 | Tony Wilding (1) (2) | Wilberforce Eaves | 6–4, 6–2, 4–6, 6–3 | ||
| 1909 | Laurie Doherty (7) (3) |  | 6–3, 6–4, 6–4 | ||
| 1910 | (1) (1) | | 6–3, 6–3, 6–4 | ||
| 1911 | Tony Wilding (2) (4) | | 2–6, 6–4, 1–6, 6–2, 6–2 | ||
| 1912 | (1) (1) | | 7–5, 6–1, 6–3 | ||
| 1913 | (1) (1) | Tony Wilding | 2–6, 6–2, 6–3, 7–5 | ||
| 1914 | (1) (1) | Tony Wilding | 6–4, 2–6, 6–3 | ||
| 1915−18 | Ingen turneringer pga. første verdenskrig | ||||
| 1919 | (2) Frémeaux (1) | (Pierre Albarran) | 6–4, 12–14, 6–3 | ||
| 1920 | (1) (1) | (Pierre Albarran) | 7–5, 6–4 | ||
| 1921 | (1) (2) | | 6–4, 6–4, 6–2 | ||
| 1922 | (1) (1) | | 5–7, 5–7, 6–1, 6–3, 6–1 | ||
| 1923 | (1) (2) | Erik Tegner | 6–4, 6–2, 6–3 | ||
| 1924 | (1) (1) | | 6–2, 4–6, 7–5, 6–0 | ||
| 1925 | Butler Trophy | (2) (1) | | 6–4, 6–1, 6–4 | |
| 1926 | Butler Trophy | (3) (2) | | 8–6, 6–8, 2–6, 6–3, 6–4 | |
| 1927 | Butler Trophy | Henri Cochet (1) (1) | Erik Worm Einer Ulrich | 9–7, 6–4, 6–3 | |
| 1928 | Butler Trophy | Henri Cochet (2) (1) | | 3–6, 6–3, 1–6, 6–2, 6–1 | |
| 1929 | Butler Trophy | Henri Cochet (3) (2) | | 6–3, 6–0, 6–2 | |
| 1930 | Butler Trophy | Bill Tilden (1) (1) | | 6–2, 1–6, 9–7, 6–2 | |
| 1931 | Butler Trophy |  (1) (1) | | 6–4, 6–4, 6–2 | |
| 1932 | Butler Trophy | Henri Cochet (4) (3) | | 3–6, 6–2, 6–4, 6–2 | |
| 1933 | Butler Trophy | () (1) | | 4–6, 6–3, 6–4, 7–5 | |
| 1934 | Butler Trophy | (1) (1) | | 6–3, 2–6, 6–4, 6–2 | |
| Åben række | | | 6–2, 4–6, 6–4, 6–2 | ||
| 1935 | Butler Trophy | (1) (1) | | 2–6, 6–3, 6–1, 6–2 | |
| 1936 | Butler Trophy | (2) (2) | | 3–6, 6–2, 6–1, 6–3 | |
| 1937 | Butler Trophy | (1) (1) | | 7–5, 6–3, 6–3 | |
| 1938 | Butler Trophy | (1) (1) | | 7–5, 6–3, 4–6, 7–5 | |
| 1939 | Butler Trophy | (1) (3) | | 8–6, 2–6, 6–1, 2–6, 6–1 | |
| 1940−45 | Ingen turneringer pga. anden verdenskrig | ||||
| 1946 | Butler Trophy | (2) (2) | | 9–7, 6–3, 6–2 | |
| 1947 | Butler Trophy | (1) Torsten Johansson (1) | | 15–13, 5–7, 6–4, 4–6, 6–4 | |
| 1948 | Butler Trophy | (1) (1) | | 7–5, 4–6, 6–4, 6–3 | |
| 1949 | Butler Trophy | (1) (1) | | 6–1, 6–3, 6–2 | |
| 1950 | Butler Trophy | (1) (1) | | 3–6, 6–3, 4–6, 6–1, 7–5 | |
| 1951 | Butler Trophy | (2) (1) | | 7–5, 13–11, 6–1 | |
| 1952 | Butler Trophy | (1) (1) | | 6–4, 4–6, 2–6, 6–3, 6–2 | |
| 1953 | Butler Trophy | (3) (1) | | 4–6, 6–4, 4–6, 6–4, 6–3 | |
| 1954 | Butler Trophy | (1) (1) | | 7–9, 6–1, 4–6, 6–3, 6–4 | |
| 1955 | Butler Trophy | (4) (1) | | 6–2, 4–6, 6–1, 6–8, 6–3 | |
| 1956 | Butler Trophy | (5) (2) | | 10–8, 6–4, 6–3 | |
| 1957 | Butler Trophy | (1) Sven Davidson (1) | | 3–6, 7–5, 7–5, 9–7 | |
| 1958 | Butler Trophy | (1) (1) | | 8–6, 4–6, 8–6, 6–3 | |
| 1959 | Butler Trophy | (6) (3) | | 5–7, 6–1, 6–3, 4–6, 7–5 | |
| 1960 | Butler Trophy | (7) (4) | | 12–11 opg. | |
| 1961 | Butler Trophy | (1) (1) | | 6–4, 6–4, 6–4 | |
| 1962 | Butler Trophy | (5) (1) | | 3–6, 6–3, 6–8, 6–4, 6–4 | |
| 1963 | Butler Trophy | (1) (1) | | 11–9, 4–6, 6–4, 6–4 | |
| 1964 | Butler Trophy | (1) (1) | | 6–3, 6–4, 9–7 | |
| 1965 | Butler Trophy | Bob Hewitt (1) (1) | | 6–1, 6–4, 6–4 | |
| 1966 | Butler Trophy | (1) (2) | | 5–7, 6–4, 6–3, 6–3 | |
| 1967 | Butler Trophy | (1) (1) | | 4–6, 6–1, 6–1, 6–4 | |
| 1968 | Butler Trophy | (1) Aleks Metreveli (1) | | 5–7, 9–7, 6–4, 5–7, 7–5 | |
| Butler Trophy | Owen Davidson (1) John Newcombe (1) | | 7–5, 11–13, 6–2, 6–1 | ||
| Butler Trophy | Marty Riessen (1) (1) | | 6–3, 6–4, 6–2 | ||
| Butler Trophy | Ilie Năstase (1) (1) | ||||
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer