Poul Mathias Bildsøe (15. februar 1710 i Kettinge – 27. juli 1777) var en dansk biskop.
Han blev født i Kettinge på Lolland, hvor hans far, Laurids Bildsøe, var præst. Hans mor, Anna Sophie (født Lund), var en præstedatter fra Falster. I 1726 blev han student, og da han i 1730 havde bestået sin teologiske embedseksamen (daværende attestats), blev han, trods sin lave alder, rektor i Svendborg.
I 1736 blev han sognepræst i Torkilstrup og Lillebrænde på Falster, men allerede to år efter blev han forflyttet til København. Der havde han sit virke som sognepræst igennem 26 år ved fire forskellige kirker:
- Garnisons Kirke ved Sankt Annæ Plads indtil 1754
- Helligåndskirken ved Amagertorv indtil 1757
- Sankt Nicolai Kirke (i dag Nikolaj Kunsthal) på Nikolaj Plads indtil 1759
- Holmens Kirke ved Holmens Kanal indtil 1764
I 1752 fik han tildelt en teologiske doktorgrad for en afhandling om Brevet til Philemon, og i 1764 blev han udnævnt til biskop over Aarhus Stift; et embede han beholdt indtil sin død den 27. juli 1777.
Foruden nogle mindre eksegetiske fortolkninger har han kun udgivet enkelte prædikener, men flere af hans prædiken-dispositioner blev trykt i den københavnske Adresseavis.
Poul Matthias Bildsø var i løbet af sit liv gift fire gange:
- I 1737 med Marie Christiane Ernst (død 1738), datter af en købmand og rådmand i Svendborg
- I 1739 med Anne Marie Fjeldsted (død 1756), datter af justitsråd og stadshauptmand Michael Fjeldsted i København
- I 1757 med Elisabeth Sophie Hagerup (død 1773), datter af biskop Eiler Hagerup den ældre i Trondhjem
- I 1775 med Sophie Elisabeth Nørkencrone, datter af generalmajor Christian Nørckencrone
Kilder
- Bildsøe, Poul Matthias i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 2, 1888), forfattet af Fr. Nielsen
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer