Queen's Club-mesterskaberne er en tennisturnering for mænd, der spilles på græs, og som årligt afholdes i juni i Queen's Club i , London, Storbritannien. Turneringen er en del af ATP World Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP World Tour 500-turnering. Den markedsføres pt. under navnet cinch Championships på grund af et sponsorat. Inden da blev den i 30 år spillet under navnet Stella Artois Championships og derefter i to kortere perioder under navnene Aegon Championships og Fever-Tree Championships.
Queen's Club-mesterskaberne cinch Championships | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1890 |
Arrangør | The Lawn Tennis Association |
Spillested | Queen's Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Website | www.lta.org.uk/major-events/ fever-tree-championships/ |
ATP Tour | |
Kategori | (1990–1997) (1998–2008) (2009–2014) ATP World Tour 500 (siden 2015) |
Deltagerfelt | 32S / 16Q / 16D / 4DQ |
Præmiesum | € 2.195.175 (2023) |
Queen's Club-mesterskaberne er en af de ældste tennisturneringer i verden, og den er sammen med Gerry Weber Open den næstmest prestigefyldte græsbaneturnering, kun overgået af Wimbledon-mesterskaberne, som den fungerer som optaktsturnering for, og som begynder en uge efter Queen's Club-mesterskabernes afslutning. Andy Roddick har omtalt banerne i Queen's Club som "muligvis de bedste i verden".
Andy Murray er indehaver af rekorden for flest sejre i herresingleturneringen med fem vundne titler i perioden 2009-16. Indtil 1973 omfattede turneringen ligeledes en damesinglerække, hvor er førende, idet hun vandt seks titler i perioden 1905-19.
Historie
Turneringen blev oprindeligt spillet under navnet London Grass Court Championships. Dens oprindelse kan spores tilbage til 1884, hvor der blev afholdt en tennisturnering i i Stamford Bridge, Fulham. Et år senere blev turneringen givet navnet "London Championships", og den blev afholdt udendørs på græs. I 1890 flyttede turneringen til dens nuværende lokation, Queen's Club, og der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og damesingle. I 1903 blev en herredoublerække tilføjet, og turneringen blev i 1905 udvidet med et mesterskab i mixed double. I 1919 kompletteredes programmet endelig med tilføjelsen af damedouble. De to verdenskrige afbrød rækken af mesterskaber i perioderne 1915-18 og 1940-46. Turneringen blev nedlagt efter , men i 1977 genopstod den som et mesterskab udelukkende for mænd.
I de første år blev turneringen nogle gange spillet før Wimbledon-mesterskaberne, mens den andre år blev spillet efter Wimbledon, men fra 1905 fik den fast plads i kalenderen i ugen før Wimbledon. I 1978 blev den imidlertid rykket frem, så der blev en uge mellem Queen's Club-mesterskaberne og Wimbledon. Tre år senere blev intervallet mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne, som tidligere havde varieret fra år til år, fastlagt til to uger, hvilket medførte, at Queen's Club-mesterskaberne i perioden 1981-2014 begyndte allerede dagen efter French Open-finalen i herresingle. Siden udvidelsen af græsbanesæsonen i 2015 er turneringen blevet spillet i den midterste af de tre uger mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne og starter derfor nu til dags en uge efter afslutningen på French Open og slutter en uge før starten på Wimbledon, der afholdes blot 6 km væk.
Queen's Club-mesterskaberne var en del af Grand Prix-serien i 1971 og 1973, men siden 1978 har turneringen fast været en del af Grand Prix-serien og dennes efterfølger, ATP Tour. Turneringen er pt. en ATP World Tour 500-turnering på ATP World Tour, idet den i 2015 i forbindelse med udvidelse af græsbanesæsonen fra fem til seks uger blev opgraderet fra en -turnering.
I satte Andy Roddick en ny verdensrekord for den hurtigste registrerede med en måling på 153 mph (246,2 km/t) i kvartfinalesejren mod Thailands .
stilles til rådighed af og , to skoler i London Borough of Sutton.
Hædersbevisninger
Turneringen er fem gange blevet kåret af spillerne som årets bedste i sin kategori på ATP Tour. I 2013 og 2014 modtog den hæderen som årets turnering i -kategorien, mens den i 2015, 2016 og 2018 blev årets bedste turnering i kategorien ATP Tour 500.
Sponsorater
Fra 1979 til 2008 blev turneringen sponsoreret af Stella Artois og hed derfor officielt Stella Artois Championships. I 2009 skiftede den navn til Aegon Championships som følge af en omfattende sponsoraftale mellem The Lawn Tennis Association og , hvilket ligeledes førte til navneskifte for mange af de øvrige turneringer på højeste niveau i England i græsbanesæsonen, herunder turneringerne i Birmingham og Eastbourne. Fra 2018 til 2020 markedsføredes den under navnet Fever-Tree Championships.
I 2014 blev Hackett London turneringens officielle beklædningssponsor.
Vindere og finalister
Herresingle
Til og med 2015 delte otte mænd rekorden for flest singletitler ved mesterskabet. , Anthony Wilding, Roy Emerson, John McEnroe, Boris Becker, Lleyton Hewitt, Andy Roddick og Andy Murray havde alle vundet titlen fire gange, men i 2016 blev Andy Murray den første til at vinde turneringen for femte gang. Roy Emerson er imidlertid ene om at have vundet turneringen fire år i træk, hvilket han præsterede i 1963-66.
Andy Roddick og Lleyton Hewitt dominerede turneringen i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor de hver vandt fire titler.
År | Mester | Finalist | Finaleresultat |
---|---|---|---|
1890 | Harry S. Barlow (1) | Wilfred Baddeley | 3–6, 6–8, 6–1, 6–2, 6–2 |
1891 | Harry S. Barlow (2) | Joshua Pim | 6–4, 2–6, 6–0, 7–5 |
1892 | Ernest W. Lewis (1) | Joshua Pim | 6–4, 6–4, 3–6, 4–6, 6–1 |
1893 | Joshua Pim (1) | Harold Mahony | 1–6, 6–1, 6–8, 6–3 |
1894 | Harold Mahony (1) | Harry S. Barlow | 6–2, 6–3, 6–3 |
1895 | Harry S. Barlow (3) | Manliffe Goodbody | 6–4, 7–5, 5–7, 5–7, 10–8 |
1896 | Harold Mahony (2) | Reginald Doherty | 11–9, 6–4, 6–4 |
1897 | Laurence Doherty (1) | 6–2, 6–2, 6–2 | |
1898 | Laurence Doherty (2) | Harold Mahony | 6–3, 6–4, 9–7 |
1899 | Harold Mahony (3) | Arthur Gore | 8–10, 6–2, 7–5, 6–1 |
1900 | Arthur Gore (1) | 6–0, 6–2, 6–3 | |
1901 | (1) | 6–1, 6–0, 4–6, 6–4 | |
1902 | (1) | 6–3, 6–4, 6–0 | |
1903 | (1) | 6–1, 6–4, 7–9, 5–7, 6–4 | |
1904 | (2) | Harold Mahony | 6–3, 6–1, 6–1 |
1905 | (1) | Walkover | |
1906 | (3) | 6–0, 6–1, 7–5 | |
1907 | Anthony Wilding (1) | 6–2, 6–1, 6–0 | |
1908 | (1) | 6–4, 3–3 opg. | |
1909 | (4) | 11–13, 6–4 6–1, 6–0 | |
1910 | Anthony Wilding (2) | 6–4, 6–3, 2–0 opg. | |
1911 | Anthony Wilding (3) | 7–5, 6–2, 6–3 | |
1912 | Anthony Wilding (4) | Walkover | |
1913 | (1) | 7–5, 6–4, 4–6, 4–6, 6–4 | |
1914 | (2) | Percival Davson | 6–2, 7–5, 6–4 |
1915-18 | Ingen turneringer på grund af første verdenskrig | ||
1919 | (1) | 6–4, 6–0, 2–6, 7–5 | |
1920 | (1) | Bill Tilden | 4–6, 6–2, 6–4 |
1921 | (1) | 6–2, 6–0 | |
1922 | (1) | 6–8, 6–2, 6–2, 6–1 | |
1923 | (1) | 6–2, 6–2 | |
1924 | (1) | 3–6, 8–6, 6–3, 6–2 | |
1925 | (3) | 6–2, 9–7 | |
1926 | (2) | 6–3, 6–2 | |
1927 | (3) | D.M. Evans | 6–3, 6–3 |
1928 | Bill Tilden (1) | 6–3, 6–2, 6–1 | |
1929 | Bill Tilden (2) og (1) | Titel delt | |
1930 | (1) | 6–4, 8–6 | |
1931 | (1) | 3–6, 6–4, 6–2 | |
1932 | (1) | 1–6, 6–3, 6–3, 6–4 | |
1933 | (1) og (1) | Titel delt | |
1934 | (1) | 6–4, 6–3 | |
1935 | (2) og (1) | Titel delt | |
1936 | Don Budge (1) | 6–4, 6–3 | |
1937 | Don Budge (2) | 6–1, 6–2 | |
1938 | (1) | 6–2, 6–0 | |
1939 | (1) | 6–1, 6–3 | |
1940-45 | Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig | ||
1946 | (1) | 6–4, 7–5 | |
1947 | (1) | 6–4, 7–5 | |
1948 | (2) og (1) | Titel delt | |
1949 | (1) | 8–6, 6–0 | |
1950 | (1) | 6–2, 6–4 | |
1951 | (2) | 6–4 5–7 6–2 | |
1952 | (1) | 10–8, 6–2 | |
1953 | Lew Hoad (1) | Ken Rosewall | 8–6, 10–8 |
1954 | Lew Hoad (2) | 8–6, 6–4 | |
1955 | Ken Rosewall (1) | Lew Hoad | 6–2, 6–3 |
1956 | Neale Fraser (1) | Ken Rosewall | 7–5, 3–6, 9–7 |
1957 | Ashley Cooper (1) | Neale Fraser | 6–8, 6–2, 6–3 |
1958 | (1) | 1–6, 11–9, 6–3 | |
1959 | (1) | Neale Fraser | 6–3, 6–0 |
1960 | (1) | Roy Emerson | 8–6, 6–3 |
1961 | Bob Hewitt (1) | 6–2, 6–3 | |
1962 | Rod Laver (1) | Roy Emerson | 6–4, 7–5 |
1963 | Roy Emerson (1) | Owen Davidson | 6–1, 6–2 |
1964 | Roy Emerson (2) | 12–10, 6–4 | |
1965 | Roy Emerson (3) | Walkover | |
1966 | Roy Emerson (4) | Walkover | |
1967 | John Newcombe (1) | 7–5, 6–3 | |
1968 | (1) og Tom Okker (1) | Titel delt | |
Åben æra | |||
(1) | John Newcombe | 6–3, 22–20 | |
Rod Laver (2) | John Newcombe | 6–4, 6–3 | |
Stan Smith (1) | John Newcombe | 8–6, 6–3 | |
Jimmy Connors (1) | 6–2, 6–3 | ||
Ilie Năstase (1) | 10–8, 6–3 | ||
1974-76 | Ingen turneringer | ||
Raúl Ramírez (1) | 9–7, 7–5 | ||
(1) | John McEnroe | 8–6, 9–7 | |
John McEnroe (1) | 6–7, 6–1, 6–1 | ||
John McEnroe (2) | 6–3, 6–1 | ||
John McEnroe (3) | Brian Gottfried | 7–6, 7–5 | |
Jimmy Connors (2) | John McEnroe | 7–5, 6–3 | |
Jimmy Connors (3) | John McEnroe | 6–3, 6–3 | |
John McEnroe (4) | 6–1, 3–6, 6–2 | ||
Boris Becker (1) | 6–2, 6–3 | ||
(1) | Jimmy Connors | 6–4, 2–1 opg. | |
Boris Becker (2) | Jimmy Connors | 6–7, 6–3, 6–4 | |
Boris Becker (3) | Stefan Edberg | 6–1, 3–6, 6–3 | |
Ivan Lendl (1) | 4–6, 6–3, 6–4 | ||
Ivan Lendl (2) | Boris Becker | 6–3, 6–2 | |
Stefan Edberg (1) | 6–2, 6–3 | ||
Wayne Ferreira (1) | 6–3, 6–4 | ||
Michael Stich (1) | Wayne Ferreira | 6–3, 6–4 | |
Todd Martin (1) | Pete Sampras | 7–6(4), 7–6(4) | |
Pete Sampras (1) | 7–6(3), 7–6(6) | ||
Boris Becker (4) | Stefan Edberg | 6–4, 7–6(3) | |
Mark Philippoussis (1) | Goran Ivanišević | 7–5, 6–3 | |
(1) | 7–6(5), 6–4 | ||
Pete Sampras (2) | Tim Henman | 6–7(1), 6–4, 7–6(4) | |
Lleyton Hewitt (1) | Pete Sampras | 6–4, 6–4 | |
Lleyton Hewitt (2) | Tim Henman | 7–6(3), 7–6(3) | |
Lleyton Hewitt (3) | Tim Henman | 4–6, 6–1, 6–4 | |
Andy Roddick (1) | Sébastien Grosjean | 6–3, 6–3 | |
Andy Roddick (2) | Sébastien Grosjean | 7–6(4), 6–4 | |
Andy Roddick (3) | Ivo Karlović | 7–6(7), 7–6(4) | |
Lleyton Hewitt (4) | James Blake | 6–4, 6–4 | |
Andy Roddick (4) | Nicolas Mahut | 4–6, 7–6(7), 7–6(2) | |
Rafael Nadal (1) | Novak Djokovic | 7–6(6), 7–5 | |
2009 | Andy Murray (1) | James Blake | 7–5, 6–4 |
Sam Querrey (1) | Mardy Fish | 7–6(3), 7–5 | |
Andy Murray (2) | Jo-Wilfried Tsonga | 3–6, 7–6(2), 6–4 | |
Marin Čilić (1) | David Nalbandian | 6–7(3), 4–3 diskv. | |
Andy Murray (3) | Marin Čilić | 5–7, 7–5, 6–3 | |
Grigor Dimitrov (1) | Feliciano López | 6–7(8), 7–6(1), 7–6(6) | |
Andy Murray (4) | Kevin Anderson | 6–3, 6–4 | |
2016 | Andy Murray (5) | Milos Raonic | 6–7(5), 6–4, 6–3 |
2017 | Feliciano López (1) | Marin Čilić | 4–6, 7–6(2), 7–6(8) |
2018 | Marin Čilić (2) | Novak Djokovic | 5–7, 7–6(4), 6–3 |
2019 | Feliciano López (2) | Gilles Simon | 6–2, 6–7(4), 7–6(2) |
2020 | Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien | ||
2021 | Matteo Berrettini (1) | Cameron Norrie | 6–4, 6–7(5), 6–3 |
2022 | Matteo Berrettini (2) | Filip Krajinović | 7–5, 6–4 |
2023 | Carlos Alcaraz (1) | Alex de Minaur | 6–4, 6–4 |
Herresinglevindere fordelt på lande
Land | Titler | Første titel | Seneste titel |
---|---|---|---|
USA | 33 | 1905 | |
Storbritannien | 31 | 1890 | 2016 |
Australien | 26 | 1919 | |
Tyskland | 6 | 1939 | |
Spanien | 5 | 1960 | 2023 |
New Zealand | 4 | 1907 | 1912 |
Sydafrika | 2 | 1951 | |
Tjekkoslovakiet | 2 | ||
Kroatien | 2 | ||
Japan | 1 | 1921 | 1921 |
Canada | 1 | 1927 | 1927 |
Indien | 1 | 1959 | 1959 |
Rumænien | 1 | ||
Mexico | 1 | ||
Sverige | 1 | ||
Bulgarien | 1 | ||
Italien | 1 | 2021 | 2021 |
Herredouble siden 1969
Nedenstående liste er ikke komplet, idet den kun indeholder vindere og finalister i perioden siden 1969.
År | Mester | Finalist | Finaleresultat |
---|---|---|---|
Owen Davidson | | 8–6, 6–3 | |
Tom Okker Marty Riessen | Arthur Ashe | 7–9, 6–4, 9–7 | |
Tom Okker Marty Riessen | Stan Smith | 8–6, 4–6, 15–13 | |
| | 4–6, 6–3, 7–5 | |
Tom Okker Marty Riessen | | 6–4, 7–5 | |
1974–76 | Ingen turneringer | ||
Vijay Amritraj | | 6–1, 6–2 | |
Bob Hewitt Frew McMillan | Raúl Ramírez | 6–2, 7–5 | |
| Marty Riessen | 6–4, 6–4 | |
| | 6–2, 4–6, 11–9 | |
| Kevin Curren | 3–6, 7–6, 11–9 | |
John McEnroe | | 7–6, 7–5 | |
Brian Gottfried | Kevin Curren | 6–4, 6–3 | |
Pat Cash | | 6–4, 6–3 | |
| Pat Cash | 3–6, 6–3, 16–14 | |
Kevin Curren | | 6–2, 7–6 | |
Yannick Noah | | 6–4, 6–4 | |
| | 6–2, 7–6 | |
| | 7–6, 6–3 | |
Kevin Curren | Henri Leconte Ivan Lendl | 7–6, 6–4 | |
Todd Woodbridge Mark Woodforde | | 7–6, 6–4 | |
| Goran Ivanišević | 6–4, 7–6 | |
Todd Woodbridge Mark Woodforde | | 6–4, 6–7, 6–3 | |
Jonas Björkman | Todd Woodbridge Mark Woodforde | 5–7, 7–6, 6–4 | |
Todd Martin Pete Sampras | Jonas Björkman | 6–4, 6–2 | |
Todd Woodbridge Mark Woodforde | | 6–2, 6–7, 6–3 | |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer