Romersk kejser

De romerske kejsere var herskere over Romerriget, der regnes for grundlagt ved Det romerske Senats tildeling af titlen Augustus til Gaius Julius Cæsar Octavianus i år 27 f.Kr. Augustus fastholdt på papiret et republikansk styre og afviste monarkiske titler, men kaldte sig selv princeps senatus (senatets første mand) og princeps civitatis (statens første borger). Titlen Augustus blev tildelt hans efterfølgere på kejsertronen, og stillingen blev gradvist mere monarkisk og autoritær.

Augustus (regerede 27 f.Kr. – 14 e.Kr.), den første romerske kejser

Regeringsførelsen grundlagt af Augustus kaldes Principatet og fortsatte indtil slutningen af det 3. eller begyndelsen af det 4. århundrede. Det moderne ord kejser stammer fra titlen Cæsar, som til minde om Julius Cæsar blev givet videre fra kejser til kejser af de første kejsere, og fra det Flaviske dynasti blev brugt som titel på den påtænkte arving. Som betegnelse for kejser anvendtes den latinske titel Imperator (at lede), som indtil da var blevet tildelt succesfulde generaler. For eksempel var Augustus' officielle navn Imperator Caesar Divi Filius Augustus. Besiddelserne under kejserens kommando havde udviklet sig under den Den romerske republiks periode, hvor den havde invaderet og besatte store dele af Europa og dele af Nordafrika og Mellemøsten. Under republikken blev imperiets regioner regeret af provinsguvernører, der var ansvarlige over for og godkendt af Senatet og Roms folk. Republikkens øverste ledere var to konsuler, der blev valgt hvert år. Konsuler forblev med at blive valgt i kejsertiden, men deres autoritet var underlagt kejserens, som også kontrollerede og bestemte deres valg.

I slutningen af det tredje århundrede, efter afslutningen, formaliserede og forbedrede Diocletian den nye form for kejserligt styre. Perioden derefter var præget af den eksplicitte forøgelse af autoriteten i kejserens person og anvendelsen af titlen dominus noster (vor herre). Magtfulde barbariske stammers angreb langs imperiets grænser, den udfordring, som de udgjorde for forsvaret af de fjerne grænser, samt en ustabil kejserlig arvefølge fik Diocletian til at opdele imperiets administration geografisk med en medkejser (Augustus) i 286. I 330 etablerede Konstantin den Store, den første kristne kejser, en ny hovedstad i Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel. Fra historiker til historiker anses den efterfølgende periode, Dominatet, for at have taget sin begyndelse med enten Diocletian eller Konstantin. I det meste af perioden fra 286 til 480 var der mere end én anerkendt overkejser, hvor opdelingen normalt var baseret på geografisk vis. Denne opdeling var på plads konsekvent efter Theodosius den Stores død i 395, som af historikere regnes for tidspunktet for delingen i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige. Men formelt forblev imperiet en enkelt stat med separate medkejsere i de separate hoffer.

Det Vestromerske Riges fald er enten dateret fra de facto årstallet 476, hvor Romulus Augustulus blev afsat af de germanske herulere ledet af Odoaker, eller de jure årstallet 480, ved Julius Nepos' død, hvor østkejseren ophørte med at anerkende eksistensen af et separat vestligt hof. I de følgende århundreder betegner historikere typisk imperiet som det "Det Byzantinske Rige", orienteret mod hellensk kultur og styret af de . I betragtning af, at "byzantinsk" er en senere historiografisk betegnelse, og imperiets indbyggere og kejsere konstant bevarede den romerske identitet, bliver denne betegnelse ikke brugt universelt og er fortsat genstand for blandt eksperter. I det syvende århundrede gik meget af rigets østlige og sydlige territorier permanent tabt under de arabiske muslimers erobringer. Selvom de regerede over et meget reduceret rige, siden da centreret omkring Anatolien og Balkan, fortsatte rækken af kejsere indtil Konstantin 11. Palaiologos' død under Konstantinopels fald i 1453, hvor de resterende områder blev erobret af de osmanniske tyrkere under ledelse af Mehmed 2.

Principatet (27 f.Kr. – 285 e.Kr.)

Julisk-Claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Augustus Cæsar Augustus	16. januar 27 f.Kr. – 19. august 14. e.Kr (40 år og 215 dage) eller 7. januar 43 f.Kr. – 19. august e.Kr. 14 (56 år og 224 dage)	Grandnevø og adoptivsøn af Julius Cæsar. Erhvervede gradvist yderligere magt gennem bevillinger og forfatningsmæssige forlig med det romerske senat.	23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr. (75 år) Døde af naturlige årsager
	Tiberius 1. Tiberius Cæsar Augustus	17. september 14. – 16. marts 37 (22 år og 180 dage)	Stedsøn, forhenværende svigersøn, og adoptivsøn af Augustus	16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr. (77 år) Døde sandsynligvis af naturlige årsager, angiveligt myrdet på foranledning af Caligula
	"Caligula" Gaius Cæsar Augustus Germanicus	18. marts 37. – 24. januar 41 (3 år og 312 dage)	Grandnevø og adopteret arving af Tiberius, oldebarn af Augustus	31. august 12. – 24. januar 41 (28 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og senatorer
	Claudius 1. Tiberius Claudius Cæsar Augustus Germanicus	24. januar 41 – 13. oktober 54 (13 år og 262 dage)	Onkel til Caligula, grandnevø til Augustus, udråbt til kejser af Prætorianergarden og accepteret af senatet	1. august 10 f.Kr. – 13. oktober 54 (63 år) Sandsynligvis forgiftet af sin hustru Agrippina til fordel for hendes søn Nero
	Nero Nero Claudius Cæsar Augustus Germanicus	13. oktober 54. – 9. juni 68 (13 år og 240 dage)	Grandnevø, stedsøn, svigersøn og adoptivsøn af Claudius, tipoldebarn af Augustus	15. december 37. – 9. juni 68 (30 år) Begik selvmord efter at være blevet forladt af Prætorianergarden og dømt til døden af senatet

"" (69)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Galba Servius Galba Cæsar Augustus	8. juni 68 – 15. januar 69 (0 år og 221 dage)	Guvernør over Hispania Tarraconensis, gjorde oprør mod Nero og tog magten efter hans selvmord, med støtte fra senatet og Prætorianergarden	24. december 3 f.Kr. – 15. januar 69 e.kr. (72 år) Myrdet af soldater fra Prætorianergarden under et kup ledet af Otho
	Otho Marcus Otho Cæsar Augustus	15. januar – 16. april 69 (0 år og 91 dage)	Tog magten gennem et kup mod Galba	28. april 32. – 16. april 69 (36 år) Begik selvmord efter at have tabt til Vitellius
	Vitellius Aulus Vitellius Germanicus Augustus	19. april – 20. december 69 (0 år og 245 dage)	Guvernør over Germania Inferior, tog magten med støtte fra Rhin-legionerne mod Galba og Otho, og blev anerkendt af Senatet	24. september 15. – 20./22. december 69 (54 år) På brutal vis myrdet af Vespasians tropper

Flaviske dynasti (69-96)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Vespasian Cæsar Vespasianus Augustus	1. juli 69 – 23./24. juni 79 (9 år og 357 dage)	Tog magten med de østlige legioners støtte fra Vitellius	17. november 9. – 23./24. juni 79 (69 år) Døde af naturlige årsager
	Titus Titus Cæsar Vespasianus Augustus	24. juni 79. – 13. september 81 (2 år og 81 dage)	Søn af Vespasian	30. december 39. – 13. september 81 (41 år) Døde af naturlige årsager
	Domitian Cæsar Domitianus Augustus	14. september 81. – 18. september 96 (15 år og 4 dage)	Bror til Titus og søn af Vespasian	24. oktober 51. – 18. september 96 (44 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og hoffet

Adoptivkejserne – Nerva-Antoniske Dynasti (96-192)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Nerva Nerva Cæsar Augustus	18. september 96. – 27. januar 98 (1 år og 131 dage)	Udråbt til kejser efter mordet på Domitian	8. november 30. – 27. januar 98 (67 år) Den første af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.
	Trajan Cæsar Nerva Traianus Augustus	28. januar 98 – 7/11 august 117 (19 år, 6 måneder og 10/14 dage)	Adopteret søn af Nerva	18. september 53. – 7./11. august 117 (63 år) Første ikke-italienske kejser. Hans regeringstid markerede imperiets geografiske højdepunkt. Døde af naturlige årsager.
	Hadrian Cæsar Traianus Hadrianus Augustus	11. august 117 – 10. juli 138 (20 år og 333 dage)	Fætter til Trajan, angiveligt adopteret af ham	24. januar 76. – 10. juli 138 (62 år) Afsluttede den romersk ekspansionisme. Døde af naturlige årsager.
	Antoninus Pius Titus Aelius Hadrianus Antoninus Augustus Pius	10. juli 138 – 7. marts 161 (22 år og 240 dage)	Adopteret søn af Hadrian	19. september 86. – 7. marts 161 (74 år) Døde af naturlige årsager
	Lucius Aurelius Verus	7. marts 161 – januar/februar 169 (7 år og 11 måneder)	Adopteret søn af Antoninus Pius, medkejser med sin svigerfar Markus Aurelius	15. december 130 – begyndelsen af 169 (38 år) Døde af naturlige årsager
	Marcus Aurelius Marcus Aurelius Antoninus	7. marts 161 – 17. marts 180 (19 år og 10 dage)	Svigersøn og adoptivsøn af Antoninus. Regerede sammen med sin adoptivbror, , første gang flere kejsere delte magten.	26. april 121 – 17. marts 180 (58 år) Den sidste af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.
	Commodus Marcus Aurelius Commodus Antoninus / Lucius Aelius Aurelius Commodus	27. november 176 – 31. december 192 (16 år og 34 dage)	Søn af Marcus Aurelius. Den første kejser, der blev ophøjet til embedet i forgængerens levetid.	31. august 161 – 31. december 192 (31 år) Kvalt til døde i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergardens præfekt, , og hans elskerinde, Marcia

(193)

Bemærk: De andre prætendenter under Femkejseråret var og , der bredt anses for at have været tronragere.

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Pertinax Publius Helvius Pertinax	1. januar – 28. marts 193 (0 år og 86 dage)	Roms ved Commodus' død, indsat som kejser af Prætorianergardens præfekt, , med senatets samtykke	1. august 126 – 28. marts 193 (66 år) Myrdet af oprørske soldater fra prætorianergarden
	Didius Julianus (Julian 1.) Marcus Didius Severus Julianus	28. marts – 1. juni 193 (0 år og 65 dage)	Vandt en auktion afholdt af Prætorianergarden om kejsertronen	30. januar 133 – 1/2 juni 193 (60 år) Dræbt på senatets ordre, på Septimius Severus' bud

Severiske dynasti (193-235)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Septimius Severus Lucius Septimius Severus Pertinax	9. april 193 – 4. februar 211 (17 år og 301 dage)	Guvernør over , hyldet af de pannoniske legioner efter mordet på Pertinax	11. april 145 – 4. februar 211 (65 år) Første ikke-europæiske kejser. Døde af naturlige årsager.
	Caracalla Marcus Aurelius Antoninus	28. januar 198 – 8. april 217 (18 år, 5 måneder og 6 dage)	Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin lillebror, Geta	4. april 188 – 8. april 217 (29 år) Tildelte romersk borgerskab til alle frie indbyggere i riget. Myrdet af en soldat på foranledning af hans efterfølger, Macrinus.
	Geta Publius Septimius Geta	ca. oktober 209 – 19/26 december 211 (2 år og ca. 3 måneder)	Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin storebror, Caracalla	7. marts 189 – 19./26. december 211 (22 år) Myrdet efter ordre fra sin bror, Caracalla
	Macrinus Marcus Opellius Severus Macrinus	11. april 217 – 8. juni 218 (1 år og 58 dage)	Prætorianergardens præfekt under Caracalla, accepteret som kejser af hæren og senatet, efter at have arrangeret sin forgængers død, da han frygtede for sit eget liv	ca. 165 – juni 218 (ca. 53 år) Den første ikke-senator, der blev kejser, og den første kejser, der ikke besøgte Rom efter sin tiltrædelse. Henrettet under et troppeoprør til fordel for Heliogabalus.
	Diadumeian Marcus Opellius Antoninus Diadumenianus	Slutningen af maj – juni 218 (mindre end en måned)	Søn af Macrinus, udnævnt til kejser af sin far efter at oprøret til fordel for Elagabalus var udbrudt	14. september 208 – 218. juni (9 år) Første barnekejser. Taget til fanget på flugt og henrettet til fordel for Elagabalus
	Heliogabalus Marcus Aurelius Antoninus	16. maj 218 – 12. marts 222 (3 år og 300 dage)	Fætter og påstået uægte søn af Caracalla, hyldet som kejser af oprørske legioner i opposition til Macrinus, på foranledning af hans bedstemor,	203/204 – 11/12 marts 222 (18 år) Myrdet af Prætorianergarden sammen med sin mor, også efter hans bedstemors opmuntring
	Severus Alexander (Alexander 1.) Marcus Aurelius Severus Alexander	13. marts 222 – 21. marts 235 (13 år og 8 dage)	Fætter og adopteret arving af Heliogabalus	1. oktober 208 – 21. marts 235 (26 år) Lynchet sammen med sin mor af oprørske tropper

Soldaterkejserne (235 – 284)

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Maximinus 1. "Thrax" Gaius Julius Verus Maximinus	ca. marts 235 – ca. juni/juli 238 (ca. 3 år og 4/5 måneder)	Udråbt til kejser af de germanske legioner efter mordet på Severus Alexander	172–180 – juni/juli 238 (58–66 år) Første borgerlige til at blive kejser. Myrdet af sine mænd under
	Gordian 1. Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus	april/maj – maj/juni 238 (tre uger)	Udråbt til kejser sammen med sin søn, Gordian 2., mens han var guvernør over Africa, i et oprør mod Maximinus, og anerkendt af Senatet	158/159 – maj/juni 238 (79 år) Begik selvmord efter nyheden om sin søn, Gordian 2.'s død
	Gordian 2. Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus	ca. april/maj – ca. maj/juni 238 (tre uger)	Udråbt til kejser sammen med sin far Gordian 1., under et oprør i Africa mod Maximinus	ca. 192 – ca. maj/juni 238 (45 år) Dræbt uden for Carthage i et slag mod en hær loyal over for Maximinus I
	Pupienus Marcus Clodius Pupienus Maximus	ca. maj/juni – august 238 (ca. 2/3 måneder)	Udråbt til medkejser med Balbinus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinus	ca. 164 – august 238 (74 år) Tortureret og myrdet af Prætorianergarden
	Balbinus Decimus Caelius Calvinus Balbinus	ca. maj/juni – august 238 (ca. 2/3 måneder)	Udråbt til medkejser med Pupienus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinus	ca. 178 – august 238 (60 år) Tortureret og myrdet af Prætorianergarden
	Gordian 3. Marcus Antonius Gordianus	august 238 – ca. februar 244 (ca. 5 år og 6 måneder)	Barnebarn af Gordian 1., udpeget til deres arving af Pupienus og Balbinus, efter hvis død han besteg kejsertronen	20. januar 225 – ca. februar 244 (19 år) Døde under et felttog mod Persien, muligvis som resultat af en mordsammensværgelse, foranlediget af hans efterfølger, Philip 1. Araberen
	Philip 1. "Arabus" Marcus Julius Philippus	ca. februar 244 – september/oktober 249 (ca. 5 år og 7/8 måneder)	under Gordian 3., tog magten efter hans død	ca. 204 – september/oktober 249 (45 år) Dræbt i mod Decius
	"den Yngre" Marcus Julius Severus Philippus	juli/august 247 – september/oktober 249 (ca. 2 år og 2 måneder)	Søn af Philip 1., udpeget til medkejser	ca. 237 – september/oktober 249 (12 år) Myrdet af Prætorianergarden
	Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius	september/oktober 249 – juni 251 (ca. 1 år og 8/9 måneder)	Udråbt til kejser af tropperne i , besejrede og dræbte derefter Philip 1. i et slag	ca.190/200 – juni 251 (50/60 år) Dræbt i mod goterne
	Quintus Herennius Etruscus Messius Decius	maj/juni – juni 251 (mindre end en måned)	søn af Decius, udpeget til medkejser	ca. 220/230 – juni 251 (20/30 år) Dræbt i sammen med sin far
	Trebonianus Gallus Gaius Vibius Trebonianus Gallus	juni 251 – ca. august 253 (ca. 3 år og 2 måneder)	Senator og general, ddråbt til kejser efter Decius' og Herennius Etruscus' død	ca. 206 – ca. august 253 (47 år) Myrdet af sine egne tropper til fordel for Aemilianus
	Gaius Valens Hostilianus Messius Quintus	juni – juli/november 251 (1 måned eller 5 måneder)	søn af Decius, udpeget til Caesar af sin far og udråbt til medkejser af Trebonianus Gallus	Ukendt – ca. juli/november 251 Døde af pest eller myrdet af Trebonianus Gallus
	Gaius Vibius Afinius Gallus Veldumnianus Volusianus	ca. august 251 – ca. august 253 (3 år)	Søn af Trebonianus Gallus, udpeget til medkejser	ca. 230 – ca. august 253 ( 23 år) Myrdet af soldater, sammen med his far
	Aemilianus Marcus Aemilius Aemilianus	juli/august – september/oktober 253 (ca. 2 måneder)	Hærleder i , udråbt til kejser af soldaterne efter at have besejret barbarerne, i opposition til Gallus	Ukendt – september/oktober 253 Myrdet af sine egne tropperne til fordel for Valerian
	Valerian Publius Licinius Valerianus	juni/august 253 – ca. juni 260 (7 år)	Hærleder i Raetia og Noricum, udråbt til kejser af legionerne i opposition til Aemilianus	ca. 200 – efter 262 (?) (over 62? år) Taget til fange i Edessa af den persisle konge Shapur 1., døde i fangenskab muligvis tvunget til at sluge smeltet guld
	Gallienus Publius Licinius Egnatius Gallienus	september/oktober 253 – ca. september 268 (15 år)	Søn af Valerian, udpeget til medkejser. Enekejser efter Valerians tilfangetagelse og senere død.	218 – ca. september 268 (50 år) Myrdet i en sammensværgelse ledet af hærofficerer, herunder hans efterfølgere Claudius 2. og Aurelian
	Claudius 2. "Gothicus" Marcus Aurelius Claudius	ca. september 268 – ca. april 270 (ca. 1 år og 7 måneder)	Hærleder i Illyrien, udråbt til kejser efter Gallienus' død	10. maj 214 (?) – april 270 (55 år) Døde af pest
	Quintillus Marcus Aurelius Claudius Quintillus	ca. april – maj 270 (17 dage?)	Bror til Claudius 2., udråbt til kejser efter hans død	Ukendt – maj 270 Begik selvmord eller blev dræbt på Aurelians bud
	Aurelian Lucius Domitius Aurelianus	ca. maj 270 – ca. oktober 275 (ca. 5 år og 5 måneder)	Øverste leder af det romerske kavaleri, udråbt til kejser af Donau legionerne efter Claudius 2.'s død, i opposition til Quintillus	9. september 214 – ca. oktober 275 (61 år) Myrdet af tropperne
	Tacitus Marcus Claudius Tacitus	ca. december 275 – ca. juni 276 (ca. 7 måneder)	Princeps senatus, udråbt til kejser af Senatet efter Aurelians død	ca. 200 (?) – ca. juni 276 (76? år) Muligvis myrdet
	Marcus Annius Florianus	ca. juni – september 276 (ca. 3 måneder)	Bror eller, mere sandsynligt, halvbror til Tacitus	Ukendt – september/oktober 253 Myrdet af sine egne tropper til fordel for Probus
	Probus Marcus Aurelius Probus	ca. juni 276 – ca. september 282 (ca. 6 år og 3 måneder)	General, udråbt til kejser af de østlige legioner, i opposition til Florianus	19. august 232 – ca. september 282 (50 år) Myrdet af sine egne tropper til fordel for Carus
	Carus Marcus Aurelius Carus	ca. september 282 – ca. juli 283 (ca. 10 måneder)	Prætorianerpræfekt under Probus, tog magten før eller efter mordet på Probus	ca. 224 (?) – ca. juli 283 (60? år) Døde under et felttog mod Persien, enten af sygdom eller muligvis efter at være blevet ramt af et lyn
	Carinus Marcus Aurelius Carinus	Foråret 283 – august/september 285 (2 år)	Søn af Carus, udpeget til medkejser	ca. 250 – august/september 285 (35 år) Døde sandsynligvis i et slag mod Diocletian, sandsynligvis forrådt af sine egne soldater
	Numerianus Marcus Aurelius Numerianus	ca. juli/august 283 – november 284 (1 år og 3/4 måneder)	Søn af Carus, udpeget til medkejser af sin bror Carinus eller af Carus	ca. 253 – november 284 (31 år) Døde under hærmarch til Europa, sandsynligvis af sygdom, muligvis myrdet

Dominatet (fra 284)

Tetrarkiet – Firekejserdømmet (284-324)

     (#) – tvivlsom legitimitet

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaijer
	Diocletian Gaius Aurelius Valerius Diocletianus	20. november 284 – 1. maj 305 (20 år og 162 dage)	Lederen af kejserens livvagter, udråbt af hæren efter Numerians død, og slog efterfølgende Numerians bror, Carinus, i et slag	ca. 243/245 – 311/312 (ca. 68 år) Første kejser til frivilligt at abdicere. Døde under uklare omstændigheder.
	Maximian "Herculius" Marcus Aurelius Valerius Maximianus	1. april 286 – 1. maj 305 (19 år og 30 dage) Slutningen af 306 – 11. november 308 (2 år)	Ophøjet af Diocletian, regerede Vestromerriget	ca. 250 – ca. juli 310 (ca. 60 år) Abdicerede sammen med Diocletian, forsøgte senere at genvinde kejsertronen først med, og senere mod, Maxentius, for han muligivis blev dræbt på Konstantin den Stores ordre
	Constantius 1. "Chlorus" Flavius Valerius Constantius	1. maj 305 – 25. juli 306 (1 år og 85 dage)	Beslægtet med Maximian gennem ægteskab, ophøjet til Caesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham som Augustus efter Maximians abdicering	ca. 250 – 25. juli 306 Døde af naturlige årsager
	Galerius Galerius Valerius Maximianus	1. maj 305 – maj 311 (6 år)	Ophøjet til Caesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham som Augustus efter Diocletians abdicering	ca. 258 – maj 311 (ca. 53 år) Døde af naturlige årsager
	Flavius Valerius Severus	august 306 – marts/april 307 (ca. 8 måneder)	Ophøjet til Caesar i 305 af Maximian, forfremmet til Augustus af Galerius efter Constantius 1.'s død	Ukendt – september 307 Overgav sig til Maximian og Maxentius, senere myrdet eller tvunget til at begå selvmord
	Maxentius (#) Marcus Aurelius Valerius Maxentius	28. oktober 306 – 28. oktober 312 (6 år)	Søn af Maximian og svigersøn til Galerius, tog magten i Italien med støtte fra Prætorianergarden og sin far, efter at være blevet sprunget over i arvefølgen. Ikke anerkendt af andre kejsere.	ca. 283 – 28. oktober 312 (ca. 29 år) Døde i Slaget ved Den Milviske Bro i kamp mod Konstantin 1.
	Licinius Valerius Licinianus Licinius	11. november 308 – 19. september 324 (15 år og 313 dage)	Ophøjet af Galerius til at erstatte Severus, i opposition til Maxentius. Besejrede Maximinus Daza i en borgerkrig og blev derefter enekejser i Øst i 313.	ca. 265 – Begyndelsen af 325 (ca. 60 år) Besejret og afsat af Konstantin 1. og dræbt på hans ordre
	Maximinus 2. "Daza" Galerius Valerius Maximinus	310 – ca. juli 313 (3 år)	Nevø til Galerius, ophøjet til Caesar af Diocletian i 305, og udråbt til Augustus af hans tropper i 310	Omtrent 270 – ca. juli 313 Besejret i en borgerkrig mod Licinius, Døde kort tid efter.

(306-363)

Portræt	Navn	Regerinstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Konstantin 1. "den Store" Flavius Valerius Constantinus	25. juli 306 – 22. maj 337 (30 år og 301 dage)	Søn af Constantius 1., udråbt til kejser af sin fars tropper. Accepteret som Caesar af Galerius i 306, forfremmet til Augustus i 307 af Maximian, afviste degradering til Caesar i 309.	27. februar 272/273 – 22. maj 337 (64/65 år) Første kristne kejser og grundlægger af Konstantinopel. Enehersker over imperiet efter at have besejret Maxentius i 312 og Licinius i 324. Døde af naturlige årsager.
	Konstantin 2. Flavius Claudius Constantinus	9. september 337 – april 340 (2 år og 7 måneder)	Søn af Konstantin 1.	7. august 316 – april 340 (23 år) Regerede det prætorianske præfektur i Gallien. Dræbt i krig mod sin bror, Konstans 1.
	Konstans 1. Flavius Julius Constans	9, september 337 – 18. januar 350 (12 år og 131 dage)	Søn af Konstantin 1.	ca. 323 – januar/februar 350 (ca. 27 år) Regerede Italien, Illyrien and Africa i starten, derefter Vestromerriget efter Konstantin 2.'s død. Afsat og myrdet af .
	Constantius 2. Flavius Julius Constantius	9. september 337 – 3. november 361 (24 år og 55 dage)	Søn af Konstantin 1.	7. august 317 – 3. november 361 (44 år) Regerede i starten Østromerriget, derefter hele imperiet efter hans brødres og rivalers død i 353. Døde af en feber.
	Julian 2."den Frafaldne" Flavius Claudius Julianus	3. november 361 – 26. juni 363 (1 år og 236 dage)	Udråbt til kejser af den galliske hær i begyndelsen af 360, blev enekejser efter sin fætter, Constantius 2.'s død	331 – 26. juni 363 (31–32 år) Sidste ikke-kristne kejser. Blev dødeligt såret under et felttog mod Persien.
	Jovian Jovianus	27. juni 363 – 17. februar 364 (0 år og 235 dage)	Leder af kejserens personlige livvagt, udråbt til kejser af hæren efter Julians død	331 – 17. februar 364 (33 år) Døde muligvis efter at have indåndet giftige dampe eller af dårlig fordøjelse

(364-392)

Portræt	Navn	Regerinstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Valentinian 1. "den Store" Valentinianus	25./26. februar 364 – 17. november 375 (11 år og 265 dage)	General, udråbt til kejser af hæren efter Jovians død	321 – 17. november 375 (54 år) Døde af et slagtilfælde efter at have råbt ad udsendinge
	Valens	28. marts 364 – 9. august 378 (14 år og 134 dage)	Bror til Valentinian 1., udpeget til østromersk kejser af sin bror (Valentinian holdt Vestromerriget)	ca. 328 – 9. august 378 (næsten 50 år) Dræbt i Slaget ved Adrianopel
	Gratian Gratianus	24. august 367 – 25. august 383 (16 år og 1 dage)	Søn af Valentinian 1., udråbt til medkejser, kejser i sin egen ret efter Valentinians død	18. april 359 – 25. august 383 (24 år) Dræbt af , en officer under
	Valentinianus	22. november 375 – 15. marts 392 (16 år og 114 dage)	Søn af Valentinian I, udråbt til kejser efter sin fars død og accepteret som medhersker af Gratian	371 – 15. marts 392 (20 år) Sandsynligvis selvmord, muligvis dræbt af

(379-457)

     (#) – tvivlsom legitimitet

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Theodosius 1. "den Store"	19. januar 379 – 17. januar 395 (15 år og 363 dage)	Pensioneret general, udråbt til østromersk kejser af Gratian. Hersker over hele imperiet efter Gratians død.	11. januar 346/347 – 17. januar 395 (48/49 år) Døde af naturlige årsager
	(#)	Forår 383 – 28. august 388 (5 år) med (383/387–388)	General, beslægtet med Theodosius 1., udråbt til kejser af tropperne i Britannien. Kortvarigt anerkendt af Theodosius 1. and Valentinian 2..	Ukendt – 28. august 388 Besejret af Theodosius 1. i , henrettet efter sin overgivelse
	(#)	22. august 392 – 6. september 394 (2 år og 15 dage)	Underviser i latinsk grammatik og retorik, sekretær til Valentinian 2.. udråbt til kejser af .	Ukendt – 6. september 394 Besejret af Theodosius 1. i Slaget ved Frigidus og henrettet
	Arcadius	17. januar 395 – 1. maj 408 (13 år og 105 dage)	Søn af Theodosius 1., medkejser siden 16. januar 383. Kejser over Østromerriget.	ca. 377 – 1. maj 408 (31 år) Døde af naturlige årsager
	Honorius	17. januar 395 – 15. august 423 (28 år og 210 dage)	Søn af Theodosius 1., medkejser siden 23. januar 393. Kejser over Vestromerriget.	9. september 384 – 15. august 423 (38 år) Døde af ødem
	Konstantin 3. (#) Flavius Claudius Constantinus	407 – 411 (4 år) med (409–411)	Menig soldat, udråbt til kejser af tropperne i Britannien. Anerkendt af Honorius i 409. Kejser over Vestromerriget.	Ukendt – 411 (før 18. september) Overgav sig til Constantius 3., en general under Honorius, og abdicerede. Sendt til Italien, men myrdet på vejen.
	Theodosius 2.	1. maj 408 – 28. juli 450 (42 år og 88 dage)	Søn af Arcadius; medkejser siden 10 januar 402. Kejser over Østromerriget.	10. april 401 – 28. juli 450 (49 år) Døde af et fald fra sin hest
	Priscus Attalus (#)	Slutningen af 409 – sommer 410 (mindre end et år)	Et ledende medlem af Det romerske senat, udråbt til kejser af Alarik efter . Kejser over Vestromerriget.	Ukendt levetid Afsat af Alarik efter hans forbrødring med Honorius. Forsøgte at tage tronen igen 414–415, men blev besejret ig tvunget i eksil, skæbne ukendt.
	Constantius 3.	8. februar – 2. september 421 (0 år og 206 dage)	Fremstående general under Honorius og gift med Galla Placidia, em datter af Theodosius 1. Gjort til medkejser af Honorius. Kejser over Vestromerriget.	Ukendt – 2. september 421 Døde af sygdom
	Johannes (#) Iohannes	20. november 423 – 425 (mindre end et år)	Højtstående embedsmand, tog magten i Rom og i Vestromerriget efter at Theodosius 2. havde forsinket udnævnelsen af en efterfølger til Honorius	Ukendt – 425 Taget til fange af styrker under Theodosius 2., ført til Konstantinopel og henrettet
	Valentinian 3. Placidius Valentinianus	23. oktober 425 – 16. marts 455 ()	Søn af Constantius 3. og barnebarn af Theodosius 1., indsat som kejser over Vestromerriget af Theodosius 2.	2. juli 419 – 16. marts 455 (35 år) Myrdet af Optelas og Thraustelas, følgere af Aetius
	Marcianus	25. august 450 – 27. januar 457 (6 år og 155 dage)	Soldat og embedsmand, udråbt til kejser efter at have ægtet Pulcheria, en datter af Arcadius. Kejser over Østromerriget.	ca. 392 – 27. januar 457 (65 år) Døde efter en langvarig sygdom

i Vestromerriget (455-476)

Se også: Romerrigets fald.

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
		17. marts – 31. maj 455 (0 år og 75 dage)	General og embedsmand, myrdede Valentinian 3. og ægtede hans enke,	Ukendt – 31. maj 455 Dræbt på flugt under
	Eparchius Avitus	9. juli 455 – 17. oktober 456 (1 år og 100 dage)	General, udråbt til kejser af the Visigoterne og Gallo-romerne efter Petronius Maximus' død	Ukendt – 456/457 Besejret og afsat af magister militum Ricimer, indsat som en biskop, men døde kort tid efter
	Julius Valerius Maiorianus	28. december 457 – 2. august 461 (3 år og 222 dage)	General, udråbt til kejser af hæren og støttet af Ricimer	Ukendt – 7. august 461 Afsat af Ricimer og henrettet fem dage senere
	(Severus 3.)	19 november 461 – 14 november 465 (3 år og 360 dage)	Udråbt til kejser af Ricimer	Ukendt – 14. november 465 Døde af naturlige årsager
	Procopius Anthemius	12. april 467 – 11. juli 472 (5 år og 90 dage)	General, gift med , en datter af Marcian. Udråbt til kejser over Vestromerriget af kejseren over Østromerriget .	Ukendt – 11. juli 472 Myrdet af efter en borgerkrig mod Ricimer
	Anicius Olybrius	ca. april – 2 november 472 (ca. 7 måneder)	Gift med , en datter af Valentinian 3. udråbt til kejser af Ricimer.	Ukendt – 2. november 472 Døde af naturlige årsager
		3./5. marts 473 – juni 474 (1 år og 3 måneder)	General, udråbt til kejser af	Ukendt levetid Afsat af Julius Nepos og gjort til biskop, senere skæbne ukendt
	Julius Nepos	24. juni 474 – 28. august 475 (1 år og 65 dage)	General, gift med en slægtning til , hustruen til kejseren over Østromerriget . Udråbt til kejser over Vestromerriget af Leo.	Ukendt – 9. maj 480 Flygtede til Dalmatiem på forkant af et angreb fra hans magister militum Orestes. Fortsatte i eksil med at gøre krav på at være kejser. Myrdet af sine følgere.
	Romulus "Augustulus" Romulus Augustus	31. oktober 475 – 4. september 476 (0 år og 309 dage)	Udråbt til kejser af sin far, magister militum Orestes	ca. 465 – efter 507/511? Den sidste vestromerske kejser. Afsat af den germaske general Odoaker og trak sig tilbage. Muligvis i live så sent som 507 eller 511, skæbne ukendt.

Østromerske Kejsere

(457-518)

• Det traditionelle årstal er 27 f.kr., da Senatet tildelte Octavian titlen og navnet Augustus sammen med flere andre magtbeføjelser. Oldtidens historikere har imidlertid tildelt ham en regeringstid på 56 år. Han blev de facto enehersker i 31 e.kr., efter at have besejeret sin sidste tilbageværende modstander i Slaget ved Actium. Dette årstal bliver også brugt af andre tidlige historikere. Augustus selv regner tidspunktet for sin magtovertagelse til 43 f.kr., hvor han første gang fik tildelt hærledelse (imperium). Senere samme år blev han konsul (19. august) og derefter triumvir (27 November) sammen med Marcus Antonius and Lepidus.
• I forhold til det begrænsede overlevende kildematerial, er dateringen her brugt i (238) omtrentlig og blot et af flere estimater.
• Selv om de forfatningsmæsssigt besad samme suveræne magt som deres overordnede kollega, medregner forskere af Det Byzantinske Riges historie almindeligvis kun dem der faktisk regerede som kejsere, samt undlader underordnede medkejsere, der kun i navn udøvede deres magt og aldrig regerede i deres eget navn.
• I 629 gik Heraklios over til at udgive administrative dokumenter på Græsk. Latin fortsatte med at blive anvendt i kommunikation med Vesteuropa indtil Det Byzantinske Riges fald, og mønter fortsatte med at blive slået med latinske inskriptioner indtil begyndelsen af det 8. århundrede.
• Latin ophørte med at blive anvendt i inskriptioner på mønter under Leo 3.
• Enkekejserinde og hersker over imperiet i sin egen ret som regent. Ofte anset som regerende kejserinde, som det er tilfældet i Oxford Dictionary of Byzantium.
• Kejserne begyndte officielt at anvende deres slægtsnavne fra Konstantin 9. Monomachos og frem. Den eneste undtagelse efter Konstantin 9.'s regeringstid er Michael 6., hvis slægtsnavn (Bringas) var langt mindre betydningsfuldt end de andre kejserslægter og derfor ikke optrådte officielt.
• , regerede teknisk set som Michael 7.'s udpegede efterfølger som overordnet kejser i Konstantinopel i tre dage, fra Michael 7.'s abdicering til hans fordel den 24./31. marts indtil Nikeforos 3.'s indtog i byen den 27. marts/3. april. Tidlige historikere ignorerede ham imidlertid totalt og beskrev de tre dage nærmere som et interregnum. Han bliver ligeledes typisk heller ikke medregnet blandt kejserrigets herskere af moderne historikere.
• Alexios 3. anvendte navnet Alexios Komnenos Angelos (Ἀλέξιος Κομνηνός Ἄγγελος) inden sin magtovertagelse, men regerede som Alexios Komnenos, idet han droppede udelod sit slægtsnavn for at understrege sin nedstamning fra Komnenos dynastiet gennem sin mor.