Sigurd Hjorth Müller (født 21. december 1844 i Snedsted Præstegård ved Thisted, død 2. december 1918 på Frederiksberg) var en dansk forfatter, rektor, kunst- og litteraturhistoriker, søn af Ludvig Christian Müller.
Sigurd Müller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. december 1844 Thisted, Danmark |
Død | 2. december 1918 (73 år) København, Danmark |
Far | Ludvig Christian Müller |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker, forfatter, digter, biografiforfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Efter at have gået i Roskilde Latinskole dimitteredes Müller privat i 1863 og begyndte at studere medicin. Dette studium afbrødes imidlertid ved, at landskabsmaler Thorald Læssøe inviterede ham med på en rejse til Italien, hvor han opholdt sig i 8 måneder, og efter sin hjemkomst opgav han så medicinstudiet, studerede æstetik og tog 1872 magisterkonferens i faget. I en række af år virkede han nu i hovedstaden som lærer i dansk, navnlig ved Borgerdydskolen i København, indtil han 1886 valgtes til bestyrer af Kolding Latin- og Realskole. 1874 havde han ægtet Marie Louise Biering, datter af fhv. adjunkt Christian Henrik Biering.
Sigurd Müllers forfattervirksomhed begyndte han rent æstetisk med en samling Digte (1867), hvorpå i 1872 fulgte oversættelsen: Fem Digte af Theokritos og i 1874 Tre Fortællinger. Efterhånden optog kunsthistoriske studier ham mere og mere, og resultatet af disse foreligger i en mangfoldighed af mindre artikler i Dagbladet, Morgenbladet og Ude og Hjemme, i Kortfattet Kunsthistorie (1883), Nyere dansk Malerkunst (1884) og Thorvaldsen, hans Liv og hans Værker (1893). Også som skolebogsforfatter har han været meget virksom, og hans Håndbog i den danske Litteratur (1880) og hans Kortfattet dansk Litteraturhistorie (1881) hørte til de mest benyttede hjælpemidler ved undervisningen i dansk litteraturhistorie.
Kilder
- Müller, Sigurd Hjorth i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 11, 1897), forfattet af S. Bauditz
- Müller, Sigurd i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak
Eksterne henvisninger
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer