Salomon Thomas Nicolai Drejer (15. februar 1813 – 21. april 1842) var en grundlægger af dansk botanik. Han var udgiver af Flora Danicas bind 38 sammen med Jens Vahl og Joakim Frederik Schouw. Han satte det endnu i dag levende dansksprogede botanisk-morfologiske begrebsapparat i system med bogen Lærebog i den botaniske Terminologie og Systemlære (1839), som meget ofte citeres i Ordbog over det danske Sprog. Som forsker var Drejer meget produktiv. I løbet af de sidste seks år af sit liv udgav han ikke mindre end 28 afhandlinger samt oversættelser af udenlandske værker til dansk.
Salomon Drejer | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 15. februar 1813 ![]() |
Død | 21. maj 1842 (29 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Botaniker ![]() |
Fagområde | Botanik ![]() |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet ![]() |
Information med symbolet ![]() ![]() ![]() |
Levned
Salomon Drejer blev født i Simested Præstegård som søn af sognepræst Niels Rasmus Drejer (1768-1844) og hustru Thomine f. Reutze (1775-1847). Han var syvende barn i en søskendeflok på ni. Drejer blev student fra Viborg Katedralskole i 1833 og gav sig til at studere naturhistorie ved Københavns Universitet. Han var økonomisk dårligt stillet, men fik støtte af botanik-professoren J. F. Schouw og zoologi-professoren Reinhardt. Ikke desto mindre havde han knapt råd til at følge alle de ordinære universitetsforelæsninger, men var henvist til selvstudium. Det sidste henlagde han i høj grad til feltture, hvilket gav ham et uforligneligt kendskab til planterne i naturen og til floraen i Københavns omegn. Dette kendskab videreformidlede han i en af de tidligeste danske floraværker – Flora excursoria Hafniensis (1838). Han studerede sammen med – og blev venner med – Japetus Steenstrup. Han var ligeledes ven med redaktøren Carl Ploug. Han tog forskellige ansøttelser som underviser uden at have taget den endelige eksamen, men fik alligevel magistergraden på dispensation i 1840. Drejer var desuden medstifter af Studenter-Sangforeningen i 1820. Han blev gift 1839 med Susanne f. Westh (senere gift Ravn; 1812-1900). Sammen havde de døtrene Ovidia, gift med Carl Georg Gædeken, og Hedvig.
Videnskabeligt arbejde
Standard auktorbetegnelse for arter beskrevet af Salomon Drejer: Drejer.
To planteslægter er blevet opkaldt efter ham, begge i (Acanthaceae):
- Drejerella
- Drejera
Drejer besøgte ikke selv Grønland, men navngav alligevel en række grønlandske planter baseret på ældre indsamlinger, især en række arter af star slægten.
Noter
- Drejer, S. (1839). Lærebog i den botaniske Terminologie og Systemlære. Kjøbenhavn, 1839. 413 s.
- Drejer, S. T. N. (1838) Flora excursoria hafniensis. Hafn, LXV+339 s.
- IPNI opslag
- Drejer, S. (1841) Revisio critica Caricum borealium in terris sub emperis Danico jaceutibus inventarum. Naturhistorisk Tidsskrift bd. 3
Eksterne henvisninger
- Salomon Drejer på gravsted.dk
- Kgl. Bibliotek biografi 2. december 2013 hos Wayback Machine
- Digteren Jónas Hallgrímssons elegi ved Drejers død
- Carl Plougs digt ved Drejers død 4. marts 2016 hos Wayback Machine
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer