Snapstinget i Viborg har fra gammel tid været termin for alle større betalinger i Nørrejylland, men udviklede sig også til et af de vigtigste markeder.
Det vides ikke, hvad forstavelsen "snaps" i snapsting egentlig betyder. Det har ikke noget med drikken snaps at gøre, idet denne betydning er langt yngre end ordet snapsting.
Oprindeligt fandt snapstinget sted i ugen efter Helligtrekonger samtidig med det tilsvarende pengemarked i Kiel, kaldet , men i 1672 blev det flyttet til marts.- Senere blev det lagt lige efter påsken, og fra 1751 fra den 26. april og 14 dage frem. I 1778 blev det igen flyttet til juni, i tiden fra den 4. til den 20., hvor der var bedre afsætning for korn og stude.
Det har frem til begyndelsen af 1800-tallet været af afgørende betydning for kapital- og ejendomshandel for hele Jylland, ligesom det fik stor betydning for udveksling af nyheder og modestrømninger.
Snapstinget fik en kraftig opblomstring i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med de såkaldte godsslagtninger, hvor spekulanter opkøbte godser og derefter tjente store penge på at udstykke dem og sælge igen. Efter at Viborg Landsting blev nedlagt i 1805, begyndte det så småt at gå tilbage. Snapstinget fik et alvorligt knæk i forbindelse med statsbankerotten i 1813, og i slutningen af 1820´erne ophørte det helt.
Anden betydning af "Snapsting"
Med spøgende allusion til snaps (= akvavit) er "Snapstinget" blevet brugt som (uofficiel) betegnelse for Rigsdagens (nu: Folketingets) restaurant.
Kilder/henvisninger
- Hugo Matthiessen: Snapstinget, København 1946
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer