Snaregade er en gade i Indre By i København. Den ligger i forlængelse af Magstræde mod øst fra Knabrostræde til Naboløs, hvorefter den fortsætter som Gammel Strand.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOHhMekZoTDFOdVlYSmxaMkZrWlY4d015NXFjR2N2TWpJd2NIZ3RVMjVoY21WbllXUmxYekF6TG1wd1p3PT0uanBn.jpg)
Den smalle gade er opkaldt efter Erling Jonssøn Snare, der var rådmand i årene 1489–1504. I 1501 lejede han grunden til nr. 14, men navnet dukket først op i 1607 i forbindelse med Snarens Gård. Snaregade undgik delvist Københavns brand 1728 og helt Københavns brand 1795.
Bygninger og beboere
Snaregade 1 / Nybrogade 2 blev opført i årene 1729-1730 som en trefløjet ejendom mellem Snaregade, Gammel Strand og Nybrogade for konferensråd og borgmester Christian Bjerregård. Efter forskellige ejerskift blev gården i 1757 købt af Søetatens Kvæsthus og Assistenshuset, der i 1765 lod arkitekten Philip de Lange tegne fløjen ud mod Slotsholmskanalen. Her har Kulturministeriet holdt til siden 1962.
Maleren Wilhelm Marstrand boede i nr. 4 i årene 1849–1854. Oldtidsforskeren Carl Christian Rafn boede i Snaregade som ung, mens han var løjtnant og lærer. I 1851 boede historieprofessor og overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Erich Christian Werlauff, i Snaregade 10. I nr. 12 boede arkitekten N.S. Nebelong i henholdsvis 1852–1853 samt i 1855–1858.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Snaregade (København)
Noter
- Bogan, Evan: Københavns Gadenavne ... fra Kokkedal til Ishøj og fra Dragør til Væreløse, Bogans Forlag, 1993, s. 238
- . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 17. oktober 2016.
- Sandua, T. M.: Hvem boede hvor. Kendte danskere i 1800-tallets København, Sesam, 2001, s. 127
![]() | Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer