Stae er en by i det sydlige Vendsyssel med 366 indbyggere (2024), beliggende 3 km nordvest for Vester Hassing, 7 km sydøst for Vodskov, 7 km nordvest for Gandrup og 14 km nordøst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Hals Kommune, hvor Gandrup var kommunesæde.
Stae | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Halsvej i Stae by | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Aalborg Kommune | ||||
Sogn | Vester Hassing Sogn | ||||
Postnr. | 9310 Vodskov | ||||
Demografi | |||||
Stae by | 366(2024) | ||||
Kommunen | 223.174(2024) | ||||
- Areal | 1.143,99 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.stae.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Stae |
Stae hører til Vester Hassing Sogn. Vester Hassing Kirke ligger i Vester Hassing. Nordjyllandsværket ligger 3 km sydvest for Stae.
Faciliteter
Stae Borgerforening står for udlejning af Stae Borgerhus, der har plads til 100 gæster. Desuden benytter Staes indbyggere faciliteterne i Vester Hassing, bl.a. Vester Hassing Skole og Vester Hassing Gymnastikforening. Der er cykelsti langs vejen mellem de to byer.
Historie
Byens historiske tilhørsforhold er Kær Herred i Aalborg Amt.
Navnet
På det høje målebordsblad hedder stedet Staa, som også dukker op på kort og i køreplaner fra 1900-tallet. Det har ikke skullet udtales med "å", men med langt "a". På det lave målebordsblad hedder byen Stade.
Jernbanen
Stae havde billetsalgssted på Sæbybanen mellem Nørresundby og Frederikshavn (1899-1968). Det lå 1 km nord for den daværende landsby, som havde adgang til det ad en markvej. Længe før nedlæggelsen af banen var det nedrykket til trinbræt, og bygningen blev revet ned i begyndelsen af 1970'erne.
Noter
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Stae Borgerforening: Udlejning af Borgerhuset
- EVP (Erik V. Pedersen): FFJ. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.
- Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer
Eksterne kilder/henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stae
- SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 11. november 2020 hos Wayback Machine
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer