USA's besættelse af Haiti begyndte den 28. juli 1915 og sluttede den 1. august 1934.
USA's besættelse af Haiti | |||||
---|---|---|---|---|---|
Amerikanske marineinfantarister med lokale guider på patrulje | |||||
| |||||
Parter | |||||
De Forenede Stater | Haiti | ||||
Ledere | |||||
Tab | |||||
98 døde eller savnet | 2.250 døde |
Krigen fandt sted for at genoprette freden i Haiti, der havde en blodig politisk historie. Op til besættelsen havde Haiti oplevet en periode med seks præsidenter på 4 år og konstante oprør. Præsident Woodrow Wilson havde garanteret, at besættelsen ikke havde noget at gøre med de økonomiske forhold i fortiden eller fremtiden.
Modstanden mod besættelsen begyndte umiddelbart, efter at marineinfanteriet var kommet til Haiti i 1915. Oprørerne (kaldet "cacos" af de amerikanske marinesoldater) forsøgte at modstå amerikansk kontrol i Haiti. Som svar begyndte de haitianske og amerikanske regeringer en energisk kampagne for at opløse de oprørske hære.
, formanden for senatet, blev præsident i Haiti, efter at flere andre kandidater havde afvist at stille op. I 1917 opløste præsident Dartiguenave parlamentet, efter at medlemmerne havde nægtet at godkende en forfatning dikteret af Franklin D. Roosevelt.
Senere i 1994 besatte USA igen Haiti, men opgav da igen besættelsen.
Referencer
- Jonathan Power (1. december 2010), "Haiti modsætter sig forandring", Udenrigs (4): 68-70, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I4.118977, Wikidata Q110749724
Spire |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer