Uwe Heppner (født 18. juli 1960 i Merseburg) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Uwe Heppner | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 18. juli 1960 (63 år) ![]() Merseburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1980 - mændenes dobbeltfirer ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fædrelandets fortjenstorden i guld ![]() |
Information med symbolet ![]() ![]() ![]() |
Karriere
Roning
Heppner var med til at vinde to juniorverdensmesterskaber for DDR i dobbeltfirer i 1977 og 1978, inden han som senior i 1979 vandt VM-bronze i dobbeltsculler.
Ved OL 1980 i Moskva roede han dobbeltfirer sammen med Frank Dundr, Carsten Bunk og Martin Winter for DDR, som havde vundet i denne bådtype, siden den var kommet på henholdsvis VM- og OL-programmet. Østtyskerne var da også temmelig overlegne i indledende heat, men finalen blev mere tæt, end det var forventet. Til slut var det dog østtyskerne, der sikrede sig guldet, mens Sovjetunionen, der havde ført i begyndelsen, måtte tage til takke med sølvmedaljerne, og Bulgarien løb med bronzen.
Heppner fortsatte i dobbeltfireren nogle år og var derfor med til at fastholde den østtyske overlegenhed i bådtypen, da det blev til endnu to VM-titler i 1981 og 1982. I 1983 skiftede han til dobbeltsculleren, som han også blev verdensmester i dette år. Da DDR i lighed med flere andre østeuropæiske nationer boykottede OL 1984 i Los Angeles, kunne han ikke forsvare OL-medaljen, men han vandt endnu en VM-guld i 1985 i dobbeltsculleren og i 1986 og 1987 VM-bronze i samme bådtype.
Han var igen med ved OL 1988 i Seoul, hvor han stillede op i dobbeltsculleren sammen med . Her blev det til en femteplads for duoen. Hans sidste store internationale stævne blev VM i 1989, hvor han i dobbeltfireren var med til at blive nummer fire, samme år som han vandt sit eneste østtyske mesterskab i denne båd.
Videre karriere
Heppner studerede pædagogik og blev skolelærer. Derudover var han rotræner på en sportsskole i Charlottenburg i Berlin.
OL-medaljer
- 1980:
Guld i dobbeltfirer
Referencer
- Uwe Heppner, worldrowing.com, hentet 24. oktober 2023
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 24. oktober 2023
- Uwe Heppner, olympedia.org, hentet 24. oktober 2023
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Uwe Heppner
- Uwe Heppners profil på Olympics.com (engelsk)
- på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Uwe Heppners profil på Olympedia (engelsk)
- Uwe Heppners profil på FISA (engelsk)
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer