Verdensmesterskabet i ishockey 1998 var det 62. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. Der var 40 deltagende hold ved mesterskabet, hvilket var et hold mere end den hidtidige deltagerrekord fra 1995, 1996 og 1997.
I forhold til året før var A-gruppen blevet udvidet med fire hold fra 12 til 16 hold, og samtidig blev værtslandet garanteret en plads ved A-VM, ligesom Fjernøsten som noget nyt var blevet garanteret én fast plads i A-VM, som Japan besatte. Samtidig blev den direkte op- og nedrykning mellem A- og B-gruppen afskaffet, og i stedet blev op- og nedrykningen mellem de to grupper afgjort ved en særlig kvalifikationsturnering mellem A-VM's fem lavest placerede og B-VM's tre bedste hold.
VM blev afviklet i fire niveauer som A-, B-, C- og D-VM. De 16 bedste hold spillede som nævnt om A-VM, mens både B-, C- og D-VM havde deltagelse af otte hold.
- A-VM i Zürich og Basel, Schweiz i perioden 1. – 17. maj 1998.
- B-VM i Ljubljana og Jesenice, Slovenien i perioden 15. – 26. april 1998.
- C-VM i Budapest, Székesfehérvár og Dunaújváros, Ungarn i perioden 22. – 28. marts 1998.
- D-VM i og Pretoria, Sydafrika i perioden 27. marts – 2. april 1998.
Mesterskabet blev for syvende gang vundet af Sverige, der gik ubesejret gennem turneringen, og som i de to finaler mod Finland vandt den første med 1-0 og spillede den anden uafgjort 0-0. Bronzemedaljerne gik for andet år i træk til de nykårede olympiske mestre fra Tjekkiet, som i bronzekampen besejrede værtslandet Schweiz med 4-0. Dermed opnåede schweizerne sit bedste VM-resultat siden 1992, hvor de også besatte fjerdepladsen, og præstationen var noget overraskende i betragtning af at Schweiz året før kun var blevet nr. 3 ved B-VM og kun kvalificerede sig til A-VM som værtsland. De tidligere sovjetrepublikker Hviderusland og Kasakhstan deltog for første gang i A-VM og endte på henholdsvis 8.- og 15.-pladsen.
Spire Denne artikel om sport er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer