Vor Frue Kirke ligger i købstaden Assens (Region Syddanmark) på den fynske vestkyst. Kirken er centralt beliggende i byens gamle kvarter, tæt på havnen.
Vor Frue Kirke | |
---|---|
Generelt | |
Opført | 1488 |
Geografi | |
Adresse | Damgade 17, 5610 Assens |
Sogn | Assens Sogn |
Pastorat | |
Provsti | Assens Provsti |
Stift | Fyens Stift |
Kommune | Assens Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.assenskirke.dk | |
Oversigtskort | |
Vor Frue Kirke |
- For alternative betydninger, se Vor Frue Kirke. ()
Vor Frue Kirke huser danmarks ældste drengekor Syngedrengene ved Vor Frue Kirke Assens, som i 2016 kunne fejre 160-års jubilæum.
Derudover er Vor Frue Kirke i Assens Fyns største kirke efter Odense Domkirke.
Bygningen
Den store senmiddelalderlige kirke har oprindelse i en mindre, formentlig romansk teglstenskirke fra 1200-tallet. I senmiddelalderen fik den romanske kirkebygning tilføjet et firkantet, gotisk tårn, af hvilket kun underdelen er bevaret, og i anden halvdel af 1400-tallet blev sluttet en korsarm til skibets nordside (nu betegnet ’Holevadkapellet’), der har modsvaret en formentlig ligeledes senmiddelalderlig, nu nedrevet korsarm ved skibets sydside.
Allerede i slutningen af 1400-tallet gennemgik kirken endnu en omfattende ombygning og udvidelse. Nu rejstes en ottekantet tårnoverdel ovenpå den ældre underdel, efterfølgende erstattedes teglstenskirken af et stort basilikalt langhus med tresidet østgavl, der ifølge skriftlige kilder stod færdigt 1488. Denne oplysning støttes af dendrokronologiske undersøgelser, der daterer bygningsafsnittet til o. 1490. Kort før færdiggørelsen af det basilikale langhus blev den søndre korsarm nedrevet, mens man nøjedes med at nedrive det sydligste fag af den nordre korsarm, som herefter integreredes i den nye kirkebygning. O. 1525 blev et våbenhus føjet til langhusets nordside.
Kirken blev i 1800-tallet underkastet to store og veldokumenterede restaureringer; 1857-58 forestået af arkitekt C. Møller og 1881-84 forestået af arkitekterne J. D. Herholdt og C. Lendorf.
Inventaret
Kirken rummer enkelte middelalderlige genstande, først og fremmest det romanske vievandskar, der er indmuret i væggen ved våbenhusets dør, og monstransskabet, som står ved koret. Også det sene 1500-tal er sparsomt repræsenteret i inventaret, nemlig alene i form af to alterstager skænket 1577 af Peter Kemp. Derimod stammer en betydelig del af inventaret fra 1600-tallet, hvor kirken modtog mange private gaver fra især byens rådsaristokrati. Af disse er den betydeligste altertavlen, som blev skænket o. 1625 af Jens Mand og hustru Karen Berildsen, og som repræsenterer en overgangsstil mellem renæssance og bruskbarok. Kirkens ældste klokke blev skænket 1631 af sognepræst Poul Andersen samt en række af byens borgmestre og rådmænd, mens den ældste lysekrone fra 1652 er en gave fra Niels Iversen og hans hustru Birte. Prædikestolen er skåret af Hans Nielsen Bang fra Middelfart i tiden o. 1670/75 og er nært beslægtet med billedskærerens prædikestolsopgang til Middelfart Kirke.
Altersølvet er i vid udstrækning blevet fornyet i tiden omkring 1700. Sognepræst Bertel Ludvigsen skænkede 1670 en ny oblatæske udført af sølvsmed Christian Callender, Assens. Borgmester Thomas Iversen og hustru Helvig Jensdatter bekostede 1686 udskiftningen af den senmiddelalderlige alterkalks bæger. 1722 skænkede Birgitte Fugl, enke efter Christian Fogh, en oblatæske af nordtysk oprindelse og en alterkande udført af guldsmed Jens Christensen, København. Desuden anskaffede kirken 1737 et nyt sygesæt udført af guldsmed Iver Larsen, Assens, og 1780 en ny alterdisk udført af den lokale guldsmed Niels Iversen.
I 1800-tallet udvidedes inventaret tre gange med kunstværker udført af bysbørn. Først blev altertavlens malerier udskiftet med nye malet 1826-28 af Jes Bundsen. Dernæst skænkede Dankvart Dreyer i 1842 sit maleri forestillende Kristus viser sig for apostlene og de tre Mariaer til kirken, og i 1883 modtog kirken marmordåbsenglen af J. A. Jerichau.
I tiden omkring 1900 var kirkens belysningsmæssige forhold centrum for flere nyanskaffelser; heriblandt to syvstager, den ene skænket 1899 af byens damer, den anden tilkom i 1900-tallets begyndelse. 1913 anskaffedes en kopi af 1645-lysearmen, og 1919-20 skænkede Harald Plum to messinglysekroner. Siden er yderligere tre lysekroner tilgået kirken. Endnu en væsentlig nyanskaffelse fra denne periode er Anders Bundgaards malmfont fra 1910, skænket af Assens og Omegns Sparekasse, hvortil hører et messingdåbsfad og formentlig også en dåbskande tegnet af Siegfried Wagner og oprindelig produceret som ølkrus. Samme år skænkede skomager J. J. Albinus en glasmosaikrude, som viser Assens byvåben, tegnet og udført af glarmester August Duvier. Orglet er bygget 1964 af Marcussen og Søn og står på et samtidigt pulpitur (udvidet 1999). Et klokkespil blev etableret ved kirkens jubilæum 1988 og udvidet 1991. Stolestaderne fornyedes 2007.
Orgel
Marcussen & Søn 1964, orglet er med mekanisk traktur, og uden Setzer-System
|
|
|
|
- Koblinger H+B H+R P+B P+R P+H
- Vor Frue Kirke fra syd
- Vor Frue Kirke syd
- Vor Frue Kirke fra øst
- Vor Frue Kirke fra nordøst
- Vor Frue Kirkes østlige portbygning fra nord
- Vor Frue Kirkes vestlige portbygning fra nord
- Vor Frue Kirkes tårn fra nord
Eksterne kilder og henvisninger
- Vor Frue Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
- Vor Frue Kirke 31. januar 2011 hos Wayback Machine hos nordenskirker.dk
- Vor Frue Kirke hos KortTilKirken.dk
Spire Denne artikel om en kirke er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer