Washington Open

Washington Open er en tennisturnering, som hvert år i starten af august bliver spillet på hardcourt-baner i i i Washington D.C., USA. Washington Open er en del af ATP Tour i kategorien ATP Tour 500 og WTA Tour i kategorien WTA 250. Turneringen er endvidere en del af US Open Series, der samler en del af optaktsturenringerne til US Open. Fra 2012 blev turneringen markedsført under navnet Citi Open på grund af et navnesponorat fra banken Citi, og i 2023 blev titelsponsoratet udvidet til også at omfatte investeringfonden , og samtidig ændredes navnet til Mubadala Citi DC Open.

Washington Open
Arrangement
Grundlagt	1969; 55 år siden (1969)
Spillested
Værtsby	Washington D.C., USA
Underlag	Hardcourt
Website	citiopentennis.com
ATP Tour
Kategori	ATP 500
Deltagerfelt	48S / 28Q / 16D / 4DQ
Præmiesum	$ 2.013.940  (2023)
WTA Tour
Kategori	WTA 500
Deltagerfelt	28S / 16Q / 16D
Præmiesum	$ 780.637  (2023)
Flest titler
Herresingle	Andre Agassi (5)
Damesingle	Magdaléna Rybáriková (2) Svetlana Kuznetsova (2)
Herredouble	Marty Riessen (4) Bob Bryan (4) Mike Bryan (4)
Damedouble	Shuko Aoyama (4)
Senest opdateret: 6. august 2023

I herresingle er Andre Agassi indehaver af rekorden for flest titler med 5 (1990–91, 1995, 1998–99) og flest finalepladser med 6 (tabt finale i 2000). Han deler endvidere rekorden for flest titler i træk (2) med Michael Chang (1996–97), Juan Martín del Potro (2008–09) og Alexander Zverev (2017–18). I damesingle er Magdaléna Rybáriková den eneste spiller med to titler (2012–13) og deler rekorden for flest finalepladser (2) med Anastasija Pavljutjenkova, der tabte finalen i både 2012 og 2015. I herredoublerækken deler Marty Riessen (1971–72, 1974, 1979) samt Bob og Mike Bryan (2005–07, 2015) rekorden for flest titler (4), men Bryan-brødrene er de eneste med tre titler i træk. Bryan-brødrene har også rekord for flest finalepladser (6, tabte finaler i 2001–02) sammen med Raúl Ramírez (vinder i 1976, 1981–82, tabende finalist i 1975, 1978–79). I damedouble er Shuko Aoyama (2012–14, 2017) den eneste spiller med fire titler, den eneste med tre titler i træk og den eneste med fem finalepladser (tabte finalen i 2016).

Historie

Turneringen blev første gang afviklet i 1969, og i perioden 1969-81 blev den spillet under navnet International. Fra 1982 til 1992 var navnet Classic, og i 1983 Newsweek Tennis Classic, hvorefter man gik over til Tennis Classic fra 1994 til 2011. Indtil 1986 blev kampene afviklet udendørs på grusbaner, hvorefter man gik over til at afvikle turneringen på hardcourt.

Kvindernes turnering blev spillet før første gang i 2011 i , Maryland under navnet Citi Open, og fra sæsonen 2012 besluttede ATP Tour og WTA Tour at fusionere de to turenringer til et samlet stævne, hvilket medførte, at kvindernes kampe blev flyttet til , og at Citi overtog navnesponsoratet fra .

I 2015 droppede Washington Open sin deltagelse i US Open Series. Da ESPN overtog tv-rettighederne til US Open fra og med 2015, overtog stationen samtidig de eksklusive hjemlige tv-rettigheder til alle turneringerne i US Open Series. Stationen lovede imidlertid kun mindst fire timers dækning på ESPN2 (i 2014 blev dækningen delt mellem ESPN og ), mens resten blev henvist til streaming på . Donald Dell kritiserede ESPN for at bruge til at købe sportsrettigheder uden intention om at sende dem på tv, og han udtalte "If you're running a tournament, and it's two million dollars, and sponsorship money in the six million to eight million dollar range, you've got sponsors that don't want to be having only four or six hours on television." Resultatet blev, at Citi Open trak sig fra US Open Series, så turneringen kunne indgå en ny aftale med . Den fireårige kontrakt til en værdi af $ 2,1 millioner inkluderede 171 timers tv-dækning for hele turneringsugen, og finansiering af forbedrede faciliteter, herunder en anden tv-dækket bane.

I 2019 blev ejerskabet af turneringen overtaget af forretningsmanden , og Citi Open vendte tilbage som en del af US Open Series. opnåede en femårig forlænge af sine medierettigheder.

Finaler

Herresingle

Den amerikanske legende, Arthur Ashe, vandt turneringen i 1973.

Andre Agassi er den eneste spiller med fem titler.

vandt titlen i 2012.

Gaël Monfils vandt finalen i 2016 mod Ivo Karlović.

Alexander Zverev med trofæet efter at have vundet titlen i 2018.

år	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1969		Arthur Ashe	7–5, 9–7, 4–6, 2–6, 6–4
1970		Arthur Ashe	7–5, 6–1, 6–2
1971	Ken Rosewall	Marty Riessen	6–2, 7–5, 6–1
1972		Marty Riessen	3–6, 7–6, 6–4
1973	Arthur Ashe	Tom Okker	6–4, 6–2
1974		Guillermo Vilas	1–6, 6–3, 6–4
1975	Guillermo Vilas		6–1, 6–3
1976	Jimmy Connors	Raúl Ramírez	6–2, 6–4
1977	Guillermo Vilas (2)	Brian Gottfried	6–4, 7–5
1978	Jimmy Connors (2)		7–5, 7–5
1979	Guillermo Vilas (3)		7–6(4), 7–6(3)
1980	Brian Gottfried		7–5, 4–6, 6–4
1981		Guillermo Vilas	7–5, 6–2
1982	Ivan Lendl		6–3, 6–3
1983	(2)		6–3, 3–6, 6–0
1984			6–2, 6–2
1985	Yannick Noah		6–4, 6–3
1986			6–1, 7–6(4)
1987	Ivan Lendl (2)		6–1, 6–0
1988	Jimmy Connors (3)		6–1, 6–4
			3–6, 6–4, 7–5
1990	Andre Agassi		6–1, 6–4
1991	Andre Agassi (2)	Petr Korda	6–3, 6–4
1992	Petr Korda	Henrik Holm	6–4, 6–4
1993		Todd Martin	7–6(3), 7–5
1994	Stefan Edberg		6–4, 6–2
1995	Andre Agassi (3)	Stefan Edberg	6–4, 2–6, 7–5
	Michael Chang	Wayne Ferreira	6–2, 6–4
1997	Michael Chang (2)	Petr Korda	5–7, 6–2, 6–1
	Andre Agassi (4)		6–2, 6–0
	Andre Agassi (5)	Jevgenij Kafelnikov	7–6(3), 6–1
	Àlex Corretja	Andre Agassi	6–2, 6–3
	Andy Roddick	Sjeng Schalken	6–2, 6–3
	James Blake		1–6, 7–6(5), 6–4
	Tim Henman	Fernando González	6–3, 6–4
	Lleyton Hewitt	Gilles Müller	6–3, 6–4
	Andy Roddick (2)	James Blake	7–5, 6–3
	Arnaud Clément	Andy Murray	7–6(3), 6–2
	Andy Roddick (3)	John Isner	6–4, 7–6(4)
	Juan Martín del Potro	Viktor Troicki	6–3, 6–3
	Juan Martín del Potro (2)	Andy Roddick	3–6, 7–5, 7–6(6)
	David Nalbandian	Marcos Baghdatis	6–2, 7–6(4)
	Radek Štěpánek	Gaël Monfils	6–4, 6–4
		Tommy Haas	6–7(7), 6–4, 6–1
	Juan Martín del Potro (3)	John Isner	3–6, 6–1, 6–2
	Milos Raonic	Vasek Pospisil	6–1, 6–4
	Kei Nishikori	John Isner	4–6, 6–4, 6–4
	Gaël Monfils	Ivo Karlović	5–7, 7–6(6), 6–4
	Alexander Zverev	Kevin Anderson	6–4, 6–4
	Alexander Zverev (2)	Alex de Minaur	6–2, 6–4
	Nick Kyrgios	Daniil Medvedev	7–6(6), 7–6(4)
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
	Jannik Sinner	Mackenzie McDonald	7–5, 4–6, 7–5
2022	Nick Kyrgios (2)	Yoshihito Nishioka	6–4, 6–3
2023	Daniel Evans	Tallon Griekspoor	7–5, 6–3

Damesingle

Yanina Wickmayer vandt titlen i 2016.

Donna Vekić og Svetlana Kuznetsova ved præmieoverrækkelsen efter finalen i 2018.

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
	Nadia Petrova	Shahar Pe'er	7–5, 6–2
	Magdaléna Rybáriková	Anastasija Pavljutjenkova	6–1, 6–1
	Magdaléna Rybáriková (2)	Andrea Petkovic	6–4, 7–6(2)
	Svetlana Kuznetsova	Kurumi Nara	6–3, 4–6, 6–4
	Sloane Stephens	Anastasija Pavljutjenkova	6–1, 6–2
	Yanina Wickmayer	Lauren Davis	6–4, 6–2
	Jekaterina Makarova	Julia Görges	3–6, 7–6(2), 6–0
	Svetlana Kuznetsova (2)	Donna Vekić	4–6, 7–6(7), 6–2
	Jessica Pegula	Camila Giorgi	6–2, 6–2
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021	Ingen WTA-turnering
2022	Ljudmila Samsonova	Kaia Kanepi	4–6, 6–3, 6–3
2023	Coco Gauff	Maria Sakkari	6–2, 6–3

Herredouble

Vinderne i 2016, Daniel Nestor og Édouard Roger-Vasselin.

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
1969		Robert Lutz Stan Smith	4–6, 6–1, 6–4
1970	Bob Hewitt Frew McMillan	Ilie Năstase	7–5, 6–0
1971	Tom Okker Marty Riessen		7–6, 6–2
1972	Tom Okker (2) Marty Riessen (2)	John Newcombe	3–6, 6–3, 6–2
1973			2–6, 6–1, 6–4
1974	Marty Riessen (3)		7–5, 6–1
1975	Robert Lutz Stan Smith	Brian Gottfried Raúl Ramírez	7–5, 2–6, 6–1
1976	Brian Gottfried Raúl Ramírez	Arthur Ashe Jimmy Connors	6–3, 6–3
1977			7–5, 7–5
1978	Arthur Ashe Bob Hewitt (2)	Raúl Ramírez	6–3, 6–4
1979	Marty Riessen (4)	Brian Gottfried Raúl Ramírez	2–6, 6–3, 6–4
1980			6–4, 7–5
1981	Raúl Ramírez (2)		5–7, 7–6(7), 7–6(6)
1982	Raúl Ramírez (3) (2)		7–5, 7–6
1983			6–2, 1–6, 6–4
1984			7–6, 6–1
1985	(2)		6–3, 1–6, 6–4
1986	(3) (2)		6–3, 7–5
1987	Peter Fleming		6–2, 7–6
1988			6–3, 6–7, 6–2
			6–7, 7–6, 6–4
1990			6–3, 6–7, 6–2
1991			6–4, 6–2
1992			6–2, 6–3
1993	(2)		6–4, 7–5
1994	(2)	Jonas Björkman	6–4, 4–6, 6–3
1995		Petr Korda	1–6, 6–3, 6–2
	(3) (2)		7–6, 3–6, 6–3
1997			6–4, 6–4
		Wayne Ferreira	6–2, 6–4
			7–5, 6–7(2), 6–3
	(2)	Andre Agassi	7–5, 6–1
	Martin Damm	Bob Bryan Mike Bryan	7–6(5), 6–3
	(2)	Bob Bryan Mike Bryan	3–6, 6–3, 7–5
	Jevgenij Kafelnikov	Paul Hanley	7–5, 4–6, 6–2
		Dmitrij Tursunov	7–6(3), 6–1
	Bob Bryan Mike Bryan		6–4, 6–2
	Bob Bryan (2) Mike Bryan (2)	Paul Hanley	6–3, 5–7, [10–3]
	Bob Bryan (3) Mike Bryan (3)		7–6(5), 3–6, [10–7]
	Marc Gicquel Robert Lindstedt	Bruno Soares	7–6(6), 6–3
	Martin Damm (2) Robert Lindstedt (2)	Marcin Matkowski	7–5, 7–6(3)
	Mardy Fish Mark Knowles	Tomáš Berdych Radek Štěpánek	4–6, 7–6(7), [10–7]
	Michaël Llodra Nenad Zimonjić	Robert Lindstedt Horia Tecău	6–7(3), 7–6(6), [10–7]
	Dominic Inglot	Kevin Anderson Sam Querrey	7–6(7), 6–7(9), [10–5]
	Julien Benneteau Nenad Zimonjić (2)	Mardy Fish Radek Štěpánek	7–6(5), 7–5
	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	Leander Paes	7–5, 6–4
	Bob Bryan (4) Mike Bryan (4)	Ivan Dodig Marcelo Melo	6–4, 6–2
	Daniel Nestor Édouard Roger-Vasselin	Łukasz Kubot Alexander Peya	7–6(3), 7–6(4)
	Henri Kontinen John Peers	Łukasz Kubot Marcelo Melo	7–6(5), 6–4
	Jamie Murray Bruno Soares	Mike Bryan Édouard Roger-Vasselin	3–6, 6–3, [10–4]
	Raven Klaasen Michael Venus	Jean-Julien Rojer Horia Tecău	3–6, 6–3, [10–2]
2020	Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
	Raven Klaasen Ben McLachlan	Neal Skupski Michael Venus	7–6(4), 6–4
2022	Nick Kyrgios Jack Sock	Ivan Dodig Austin Krajicek	7–5, 6–4
2023	Máximo González Andrés Molteni	Mackenzie McDonald Ben Shelton	6–7(4), 6–2, [10–6]

Damedouble

Vinderne af damedoubletitlen i 2017, Shuko Aoyama og Renata Voráčová.

År	Vindere	Finalister	Finaleresultat
	Sania Mirza Jaroslava Sjvedova	Olga Govortsova Alla Kudrjavtseva	6–3, 6–3
	Shuko Aoyama Chang Kai-chen	Irina Falconi Chanelle Scheepers	7–5, 6–2
	Shuko Aoyama (2) Vera Dusjevina	Eugenie Bouchard Taylor Townsend	6–3, 6–3
	Shuko Aoyama (3) Gabriela Dabrowski	Kurumi Nara	6–1, 6–2