Wimbledon mesterskabet i herredouble er en tennisturnering som er blevet afviklet som en del af Wimbledon mesterskaberne

Wimbledon-mesterskabet
i herredouble
Wimbledon-mesterskabet; i herredouble
	Brødrene Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange i perioden fra 1897 til 1905.
Arrangement
Grundlagt	1884
Arrangør	; Lawn Tennis Association
Spillested
Værtsby	London, Storbritannien
Underlag	Græs
Præmiesum	£ 2.582.000 (2023)
ATP Tour
Kategori	Grand slam
Deltagerfelt	64D
	Senest opdateret: 15. juli 2023

Wimbledon-mesterskabet i herredouble er en tennisturnering, som er blevet afviklet som en del af Wimbledon-mesterskaberne siden 1884. Turneringen spilles (hovedsageligt) udendørs på græsbaner i All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC) i London-forstaden Wimbledon i Storbritannien.Wimbledon-mesterskaberne spilles i den sidste uge af juni og den første uge af juli og har siden 1987 kronologisk set været den tredje grand slam-turnering i kalenderåret. Turneringen blev ikke spillet fra 1915 til 1918 på grund af første verdenskrig og i perioden 1940-45 på grund af anden verdenskrig. I 2020 blev mesterskabet aflyst på grund af COVID-19-pandemien.

Reglerne for herredoublemesterskabet har gennem tiden undergået forskellige ændringer. Fra 1886 til var de forsvarende mestre direkte kvalificeret til mesterskabskampen (den såkaldte "udfordringsrunde") i det følgende års turnering, mens de øvrige deltagere spillede i "all comers-turneringen" om retten til at udfordre de forsvarende mestre i udfordringsrunden. I otte tilfælde stillede de forsvarende mestre ikke op det følgende år, hvorfor titlen i disse tilfælde blev vundet af vinderne af all comers-turneringen. Dette format blev afskaffet i forbindelse med , og siden da har de forsvarende herredoublemestre deltaget i turneringen på lige fod med de andre deltagere.

Alle kampe er siden det første mesterskab blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i følgende mesterskaber, hvor de nævnte kampe blev reduceret til bedst af tre sæt for at indhente forsinkelser i programmet forårsaget af regnvejr:

: Alle kampe, bortset fra to kampe i første runde og de to semifinaler.
: Alle kampe i første og anden runde.
, og : Alle kampe i første, anden og tredje runde.
: Alle kampe indtil semifinalerne.
2011: Alle kampe i første runde.
2016: Alle kampe i første og anden runde.

Sættene har siden det første mesterskab skullet vindes med mindst to overskydende partier, og dette format eksisterede helt frem til og med 1970. I 1971 indførtes tiebreak ved stillingen 8-8 i de fire første sæt, og i 1979 blev tiebreak-afgørelsen i disse sæt rykket til stillingen 6-6. I 2019 indførtes tiebreak ved stillingen 12-12 i femte sæt. I 2022 blev tiebreak-afgørelsen i femte sæt flyttet til stillingen 6-6, dog med den modifikation, at der blev spillet en tiebreak til 10 point. I 2023 blev kampformatet ændret fra bedst af fem sæt til bedst af tre sæt, stadig med tiebreak til 10 point i afgørende sæt.

Fra 1913 til anerkendte International Lawn Tennis Federation Wimbledon-mesterskabet som officielt VM i tennis på græsbane. Derefter blev VM-titlen officielt afskaffet, så siden 1925 har mesterskabet haft status af "major championship", som senere blev kaldt grand slam-turnering.

Mesterskabet var til og med 1967 forbeholdt amatører, men siden 1968 har det også være åbent for professionelle spillere.

Præmier

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Vindere og finalister

Brødrene William og Ernest Renshaw vandt de tre første mesterskaber og fem gange i alt i 1880'erne.

Brødreparret Herbert og Wilfred Baddeley sejrede fire gange i 1890'erne.

I udfordringsrunden i vandt Doherty-brødrene deres første Wimbledon-titel i herredouble ved at besejre de seneste tre års mestre: Baddeley-brødrene.

Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange på ni år i perioden fra 1897 til 1905, og dermed er de det mest succesrige par i mesterskabets historie. Ingen andre konstellationer har vundet titlen mere end seks gange.

I udfordringsrunden i 1906 besejrede og Doherty-brødrene og sikrede sig dermed deres anden Wimbledon-titel. Det var i øvrigt femte år i træk, at netop de to par mødtes i udfordringsrunden.

og vandt titlen i og 1913. vandt også titlen i sammen med Arthur Gore.

Franskmændene og Henri Cochet vandt mesterskabet to gange i 1920'erne.

Australierne Lew Hoad og Ken Rosewall vandt titlen to gange som par i 1953 og . Hoad vandt endvidere titlen i sammen med .

Leander Paes og Mahesh Bhupathi, der vandt titlen i , er det hidtil eneste indiske par, der har vundet mesterskabet.

Jonas Björkman og Todd Woodbridge løfter trofæerne efter deres finalesejr i . Parret vandt i alt tre titler, og Woodbridge havde inden da vundet seks titler sammen med Mark Woodforde.

Bob og Mike Bryan vandt i 2006, 2011 og 2013, og de blev det første brødrepar, der vandt titlen siden Laurence og Reginald Doherty gjorde det i .

År	Vinder	Finalist	Finaleresultat
1884	Ernest Renshaw (1) William Renshaw (1)	Ernest Lewis	6−3, 6−1, 1−6, 6−4
1885	Ernest Renshaw (2) William Renshaw (2)	Claude Farrer	6−3, 6−3, 10−8
1886	Ernest Renshaw (3) William Renshaw (3)	Claude Farrer	6−3, 6−3, 4−6, 7−5
1887	Patrick Bowes-Lyon (1) Herbert Wilberforce (1)		7−5, 6−3, 6−2
1888	Ernest Renshaw (4) William Renshaw (4)	Herbert Wilberforce Patrick Bowes-Lyon	2−6, 1−6, 6−3, 6−4, 6−3
1889	Ernest Renshaw (5) William Renshaw (5)	George Hillyard Ernest Lewis	6−4, 6−4, 3−6, 0−6, 6−1
1890	Joshua Pim (1) Frank Stoker (1)	George Hillyard Ernest Lewis	6−0, 7−5, 6−4
1891	Herbert Baddeley (1) Wilfred Baddeley (1)	Joshua Pim Frank Stoker	6−1, 6−3, 1−6, 6−2
1892	Harry Barlow (1) Ernest Lewis (1)	Herbert Baddeley Wilfred Baddeley	4−6, 6−2, 8−6, 6−4
1893	Joshua Pim (2) Frank Stoker (2)	Harry Barlow Ernest Lewis	4−6, 6−3, 6−1, 2−6, 6−0
1894	Herbert Baddeley (2) Wilfred Baddeley (2)	Harry Barlow	5−7, 7−5, 4−6, 6−3, 8−6
1895	Herbert Baddeley (3) Wilfred Baddeley (3)	Wilberforce Eaves Ernest Lewis	8−6, 5−7, 6−4, 6−3
	Herbert Baddeley (4) Wilfred Baddeley (4)	Reginald Doherty	1−6, 3−6, 6−4, 6−2, 6−1
	Laurence Doherty (1) Reginald Doherty (1)	Herbert Baddeley Wilfred Baddeley	6−4, 4−6, 8−6, 6−4
	Laurence Doherty (2) Reginald Doherty (2)	Clarence Hobart	6−4, 6−4, 6−2
	Laurence Doherty (3) Reginald Doherty (3)	Clarence Hobart	7−5, 6−0, 6−2
	Laurence Doherty (4) Reginald Doherty (4)		9−7, 7−5, 4−6, 3−6, 6−3
	Laurence Doherty (5) Reginald Doherty (5)	Dwight F. Davis	4−6, 6−2, 6−3, 9−7
	(1) (1)	Laurence Doherty Reginald Doherty	4−6, 8−6, 6−3, 4−6, 11−9
	Laurence Doherty (6) Reginald Doherty (6)		6−4, 6−4, 6−4
	Laurence Doherty (7) Reginald Doherty (7)		6−1, 6−2, 6−4
	Laurence Doherty (8) Reginald Doherty (8)		6−2, 6−4, 6−8, 6−3
	(2) (2)	Laurence Doherty Reginald Doherty	6−8, 6−4, 5−7, 6−3, 6−3
	(1) Anthony Wilding (1)		6−4, 6−4, 6−2
	(1) Anthony Wilding (2)	Arthur Gore	6−1, 6−2, 1−6, 9−7
	Arthur Gore (1) (1)		6−2, 6−1, 6−4
	(2) Anthony Wilding (3)	Arthur Gore	6−1, 6−1, 6−2
	(1) (1)	Tony Wilding	9−7, 5−7, 6−3, 2−6, 6−2
	(1) (2)		3−6, 6−3, 6−4, 7−5
1913	(2) (3)		6−2, 6−4, 4−6, 6−2
	(2) Anthony Wilding (4)		6−1, 6−1, 5−7, 8−6
1915-18	Ingen turneringer pga. første verdenskrig
	(1) (1)	Rodney Heath	6−4, 6−2, 4−6, 6−2
	(1) (1)	James Cecil Parke	4−6, 6−4, 7−5, 6−2
	(1) (1)		6−3, 6−0, 7−5
	(1) (2)		3−6, 7−9, 6−4, 6−3, 11−9
	(1) (3)		6−3, 6−4, 3−6, 6−3
	(1) (1)		6−3, 3−6, 8−10, 8−6, 6−3
	Jean Borotra (1) René Lacoste (1)		6−4, 11−9, 4−6, 1−6, 6−3
	(1) Henri Cochet (1)		7−5, 4−6, 6−3, 6−2
	(2) Bill Tilden (1)	Henri Cochet	1−6, 4−6, 8−6, 6−3, 6−4
	(2) Henri Cochet (2)		13−11, 6−4, 6−4
	(1) (1)		6−4, 5−7, 6−3, 10−12, 6−4
	(2) (2)		6−3, 6−3, 6−2
	(1) (3)	Henri Cochet	6−2, 10−8, 9−11, 3−6, 6−3
	Jean Borotra (2) (3)	Fred Perry	6−0, 4−6, 3−6, 7−5, 7−5
	Jean Borotra (3) (4)		4−6, 6−3, 6−3, 7−5
	(2) (1)	Jean Borotra	6−2, 6−3, 6−4
	(1) (1)		6−3, 5−7, 6−2, 5−7, 7−5
	(1) (1)		6−4, 3−6, 7−9, 6−1, 6−4
	Don Budge (1) (1)		6−0, 6−4, 6−8, 6−1
	Don Budge (2) (2)		6−0, 6−4, 6−8, 6−1
	(1) (1)		6−3, 3−6, 6−3, 9−7
1940-45	Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
	Thomas Brown (1) (1)		6−4, 6−4, 6−2
	(1) (2)		8−6, 6−3, 6−3
	(1) (1)	Thomas Brown	5−7, 7−5, 7−5, 9−7
	(1) (1)		6−4, 6−4, 6−2
	(2) (2)		7−5, 3−6, 6−3, 3−6, 6−2
	(1) (2)		3−6, 6−2, 6−3, 3−6, 6−3
	(2) (3)		6−3, 7−5, 6−4
1953	Lew Hoad (1) Ken Rosewall (1)		6−4, 7−5, 4−6, 7−5
	(1) (1)		6−4, 6−4, 3−6, 6−4
	(2) Lew Hoad (2)	Neale Fraser Ken Rosewall	7−5, 6−4, 6−3
	Lew Hoad (3) Ken Rosewall (2)		7−5, 6−2, 6−1
	(1) (1)	Neale Fraser Lew Hoad	8−10, 6−4, 6−4, 6−4
	Sven Davidson (1) (1)	Ashley Cooper Neale Fraser	6−4, 6−4, 8−6
	Roy Emerson (1) Neale Fraser (1)	Rod Laver	8−6, 6−3, 14−16, 9−7
	(1) (1)		7−5, 6−3, 10−8
	Roy Emerson (2) Neale Fraser (2)	Bob Hewitt	6−4, 6−8, 6−4, 6−8, 8−6
	Bob Hewitt (1) (1)		6−2, 5−7, 6−2, 6−4
	(2) (1)		4−6, 6−2, 6−2, 6−2
	Bob Hewitt (2) (2)	Roy Emerson	7−5, 11−9, 6−4
	John Newcombe (1) (1)	Bob Hewitt	7−5, 6−3, 6−4
	(1) John Newcombe (2)	Owen Davidson	6−3, 6−4, 3−6, 6−3
	Bob Hewitt (3) Frew McMillan (1)	Roy Emerson	6−2, 6−3, 6−4
Den åbne æra
1968	John Newcombe (3) (2)	Ken Rosewall	3−6, 8−6, 5−7, 14−12, 6−3
1969	John Newcombe (4) (3)	Tom Okker Marty Riessen	7−5, 11−9, 6−3
1970	John Newcombe (5) (4)	Ken Rosewall	10−8, 6−3, 6−1
1971	Roy Emerson (3) Rod Laver (1)	Arthur Ashe	4−6, 9−7, 6−8, 6−4, 6−4
1972	Bob Hewitt (4) Frew McMillan (2)	Stan Smith	6−2, 6−2, 9−7
1973	Jimmy Connors (1) Ilie Năstase (1)	Neale Fraser	3−6, 6−3, 6−4, 8−9(3), 6−1
1974	John Newcombe (6) (5)	Bob Lutz Stan Smith	8−6, 6−4, 6−4
1975	Vitas Gerulaitis (1) (1)		7−5, 8−6, 6−4
1976	Brian Gottfried (1) Raúl Ramírez (1)		3−6, 6−3, 8−6, 2−6, 7−5
1977	(1) (1)		6−3, 6−4, 3−6, 8−9(4), 6−4
1978	Bob Hewitt (5) Frew McMillan (3)	Peter Fleming John McEnroe	6−1, 6−4, 6−2
1979	Peter Fleming (1) John McEnroe (1)	Brian Gottfried Raúl Ramírez	4−6, 6−4, 6−2, 6−2
1980	(1) (1)	Bob Lutz Stan Smith	7−6(5), 6−3, 6−7(4), 6−4
	Peter Fleming (2) John McEnroe (2)	Bob Lutz Stan Smith	6−4, 6−4, 6−4
	(2) (2)	Peter Fleming