Qaasuitsup Kommune "Stedet med polarmørke" (på grønlandsk: Qaasuitsup Kommunia) er en tidligere kommune i Grønland, der 1. januar 2018 deltes i Avannaata og Qeqertalik kommuner. Den grænsede i nord og øst op til Grønlands Nationalpark, mod sydøst til Sermersooq Kommune og mod syd til Qeqqata Kommune. Qaasuitsup Kommune var verdens arealmæssigt største og nordligste kommune på i alt 660.000 km² med 18.243 indbyggere (2008). Kommunekoden var 958.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpODJMell3TDFGaFlYTjFhWFJ6ZFhBdGJYVnVhV05wY0dGc2FYUjVMV2R5WldWdWJHRnVaQzV6ZG1jdk1qQXdjSGd0VVdGaGMzVnBkSE4xY0MxdGRXNXBZMmx3WVd4cGRIa3RaM0psWlc1c1lXNWtMbk4yWnk1d2JtYz0ucG5n.png)
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOHdMekEyTDFGaFlYTjFhWFJ6ZFhBdFkyOWhkQzF2WmkxaGNtMXpMbk4yWnk4eU1EQndlQzFSWVdGemRXbDBjM1Z3TFdOdllYUXRiMll0WVhKdGN5NXpkbWN1Y0c1bi5wbmc=.png)
Administration
Rådhuset lå i byen Ilulissat og kommunen bestod af otte byer og 31 bygder. Hver by havde et lokalområde af samme navn som byen. I hver af byerne var der en områdechef, som havde det overordnede ansvar for, at de beslutninger og initiativer, der vedtoges i kommunalbestyrelsen, implementeredes i deres lokalområde. Dette med undtagelse af Ilulissat, hvor rådhuset lå, og den mindste by Kangaatsiat der styredes fra rådhuset.
Bygdebestyrelserne i Qaasuitsup Kommune var etableret med henblik på at sikre lokal medbestemmelse og indflydelse. I hver bygdebestyrelse var to eller flere bygder repræsenteret. Enkelte bygder, som ligger relativt isolerede, havde dog deres egen bygdebestyrelse. I bygdebestyrelserne var der mulighed for at tage beslutninger om lokale prioriteringer, således at de beslutninger, der blev taget i så høj grad som muligt var i overensstemmelse med bygdernes ønsker og behov. Der var i alt 14 bygdebestyrelser.
Historie
Kommunen blev oprettet 1. januar 2009 som følge af Grønlands , en pendant til Danmarks strukturreform. Den bestod af de otte tidligere kommuner: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq. Kommunens deltes per 1. januar 2018 i en nordlig del kaldet Avannaata Kommune ("Nordkommunen") med rådhus i Ilulissat og en sydlig del kaldet Queqertalik Kommune med rådhus i Aasiaat.
Referencer
- www.qaasuitsup.gl 23. august 2014 hos Wayback Machine d. 10/2-12
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Qaasuitsup Kommune
- Qaasuitsup Kommunia 6. februar 2012 hos Wayback Machine
![]() | Spire Denne artikel om grønlandsk geografi er en som bør udbygges. Du er velkommen til at Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |