Vilhelm, fyrste af Oranien, greve af Nassau-Dillenburg eller Vilhelm den Tavse (nederlandsk: Willem van Oranje, Willem de Zwijger, latin: Taciturnus, født 14. eller 24. april 1533 i Dillenburg, død 10. juli 1584 i Delft) var leder af det hollandske oprør mod Spanien, der udløste uafhængighedskrigen, kendt som Firsårskrigen, og resulterede i den formelle selvstændighed for De forenede Nederlande i 1648.
Vilhelm den Tavse | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Willem de Zwijger, el Taciturno, le Taciturne |
Kæle/øgenavn | Willem de Zwijger |
Født | 24. april 1533 Dillenburg, Hessen, Tyskland |
Død | 10. juli 1584 (51 år) Delft, Holland |
Gravsted | Den nye kirke i Delft |
Far | Vilhelm 1. af Nassau-Dillenburg |
Mor | Juliana af Stolberg |
Søskende | Hermanna af Nassau-Siegen, Juliana av Hanau, Anna af Nassau-Dillenburg, Magdalena af Nassau-Dillenburg, Catharine af Nassau-Dillenburg, Juliana af Nassau-Dillenburg, Elisabeth af Nassau-Dillenburg, Adolf af Nassau, Maria af Nassau, Katrine af Hanau, grevinde af Wied, Ludvig af Nassau-Dillenburg, Johan 6. af Nassau-Dillenburg, Henrik af Nassau-Dillenburg, Philipp III |
Ægtefæller | Louise de Coligny (fra 1583), Anna av Egmont (fra 1551), Charlotte de Montpensier (fra 1575), Anna von Sachsen (fra 1561) |
Børn | Morits af Oranien, Frederik Henrik af Oranien, Maria af Nassau, Philipp Wilhelm, Luise Juliana von Oranien-Nassau, Elisabeth av Nassau, Emilia Antwerpiana av Nassau, Emilia, grevinde af Nassau-Dillenburg, Catharina Belgica av Nassau, Charlotte Flandrina av Nassau, Charlotte Brabantina av Nassau, Maria av Nassau, Anna av Nassau, Justinus van Nassau |
Familie | Elisabeth af Nassau-Siegen (halvsøster på faders side), Magdalene af Nassau-Siegen (halvsøster på faders side), Johan Moritz af Nassau-Siegen (Grandnevø), Amalia af Solms-Braunfels (svigerdatter) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af den Gyldne Vlies |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Vilhelm den Tavse var søn af Vilhelm 1. af Nassau-Dillenburg og far til bl.a. Morits af Oranien og Frederik Henrik af Oranien.
Vilhelm den Tavse blev skudt og dræbt i sin residens Prinsenhof i Delft af i 1584.
Det er Vilhelm den Tavse, der synges om i Het Wilhelmus, den nederlandske nationalsang.
Liv og virke
Baggrund
Vilhelm var søn af og . Hans fætter, , fyrste af Oranien, døde den 18. juli 1544 under et felttog i Champagne. Allerede før slaget havde René, som var uden mandlige arvinger, bestemt Vilhelm af Nassau-Dillenburg som arvtager. Arven omfattede fyrstedømmet Oranien, næsten en fjerdedel af Brabant, og endvidere Franche-Comté, Dauphiné og , og dermed blev Vilhelm en af de nederlandske højadelige med mest land og gods.
Allerede i ung alder lærte den unge prins af faderen, hvordan det er muligt at instrumentalisere religion til egen fordel. For denne var i al hemmelighed protestantisk sindet, men på grund af en arveretsstrid om grevskabet bekendte Vilhelms far sig offentligt til katolicismen foran kejser Karl V.
For at kvæle mulige antikatolske følelser i fødslen blev Vilhelm sendt til det keiserlige hof i Brussel. Her blev han efterhånden en af kejser Karls V nærmeste udenlandske udsendinge, og han havde betydelige privilegier. Da Karl V blev træt af at udøve regering, fik Vilhelm til opgave at bringe de kejserlige rigsinsignier til Frankfurt. Vilhelm var i Breda i besiddelse af en af de smukkeste borge nord for Alpene, og Nassaupaladset i Bruxelles var kendt langt ud over landegrænserne.
Han tjente ved hoffet guvernøren i De spanske Nederlande, , men sluttede sig til oprøret mod spanderne på grund af modstand mod spaniernes centraliseringspolitik og forfølgelsen af de nederlandske protestanter.
I 1560-erne blev en spansk hær under ledelse af Hertugen af Alba sendt til Nederlandene for at kvæle det gryende oprør der. Modstanden mod Alba førte til, at Vilhelm I af Oranien samlede en hær og prøvede at drive Alba ud af Nederlandene. I foråret 1568 kæmpede nederlænderne og spanierne i , et slag som endte med sejr til oprørerne.
Statholder
I 1572 i Dordrecht valgte ham til statholder. Alba måtte marchere sydover på grund af truslen om et fransk angreb. Dette gjorde, at en oprørsflåde kunne tage kontrollen over byen Vlissingen i Zeeland. Efter at truslen fra Frankrig var ovre i efteråret, kunne Alba trække nordover og igen tage kontrollen over størstedelen af Nederlandene, men en langvarig belejring af Haarlem (december 1572 - juli 1573) gjorde, at Alba stod uden de nødvendige midler til at generobre Zeeland.
I 1575 blev der gennemført mislykkede fredssamtaler i Breda. Året efter gik den spanske konge konkurs, og misfornøjede spanske soldater plyndrede på grund af manglende lønudbetalinger. Samme år blev Don Juan de Austria udnævnt til ny spansk guvernør i Nederlandene. Udnævnelsen af Don Juan gjorde, at oprørerne samlede sig og undertegnede en aftale i Gent i november. Her aftalte de at lægge interne stridigheder til side og samle sig i kampen mod spanierne.
Militært set gik det imidlertid ikke så godt for oprørerne disse år. Den 80.000 mand stærke, spanske hær under ledelse af dominerede slagmarkerne. I 1574 blev dræbt, og hans hær ødelagt ved , og Don Juan vandt en stor sejr ved Gembloux i 1578.
Kong Filip II af Spanien erklærede Vilhelm I af Oranien fredløs i 1580. Den katolske fra Burgund havde i længere tid betragtet Vilhelm af Oranien som en forræder mod kongen og mod den katolske tro. Da Vilhelm blev erklæret fredløs, blev der udlovet en dusør på 25.000 kroner til den, som slog ham ihjel, og Gérard drog til Nederlandene for at få has på ham. Således gik det til, at han fire år efter at være blevet fredløs, blev myrdet af Gérard (eller Gerardts) i sin residens i Delft.
Efter drabet blev hans søn med , valgt til ny statholder efter forslag fra Johan van Oldenbarnevelt.
Der findes flere forklaringer på hans tilnavn "den tavse". Den mest udbredte er, at han i sin tid ved hoffet undlod at udtale sig om kontroversielle temaer.
Han er kendt som Nederlandenes , og den nederlandske nationalsang Wilhelmus er skrevet til hans ære.
Vilhelm I af Oranien ligger begravet i i Delft.
Ægteskab og børn
Vilhelm I af Oranien var gift fire gange. Første ægteskab blev indgået 6. december 1551, da han giftede sig med en Buren. De fik tre børn:
- Maria (1553–1554)
- (1554–1618)
- (1556–1616)
25. august 1561 giftede Vilhelm sig for anden gang; med . Ægteskabet blev opløst i 1571. De fik børnene:# Anna (1562)
- Anna (1563–1588)
- Moritz August Filip (1564–1566)
- Moritz (1567–1625)
- (1569–1629)
Tredje ægtefælle blev , en fransk tidligere nonne. Tilsammen fik de seks døtre:
- (1576–1644)
- Elisabeth (1577–1642)
- Catherina Belgica (1578–1648)
- Charlotte Flandrina (1579–1640)
- Charlotte Brabantia (1580–1631)
- Emilia Antwerpiana (1581–1657)
Fjerde ægteskab blev indgået 12. april 1583 med , en fransk huguenot og datter af . Hun blev mor til (1584–1647).
Noter
- C.V.Wedgwood: Wege der Mächtigen, Wilhelm von Oranien, Paul List Verlag, München 1970, s. 14
- Vetter, Wilhelm von Oranien, s. 14.
- Der er for få eller ingen i denne artikel, . Du kan hjælpe ved at angive til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vilhelm den Tavse
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer