En aldolkondensation er en hvor en eller en reagerer med en carbonyl og danner em β-hydroxyaldehyd eller β-hydroxyketon, efterfulgt af en og giver en konjugeret .
Aldolkondensationer er vigtige i , da de er en god måde at lave . Eksempelvis benytter reaktionen, som kan danne en , der er et vigtigt stof i mange organiske synteser. Aldolkondensationer bruges ofte i universitetssammenhænge inden for organisk kemi som et vigtigt eksempel på en reaktionsmekanisme. I dens normale form involverer den en nukleofil addition af en keton- til en aldehyd for at danne en β-hydroxyketon, eller "aldol" (aldehyd + alcohol), en strukurel enhed der findes i mange naturligt forekommende molekyler og lægemidler.
Navnet aldolkondensation bruges almindeligvis, særligt inden for biokemi, til at referere til den første del af reaktionen (additionen). selv bliver katalyseres af . Formelt set er aldolreaktionen ikke en kondensationsreaktion, da den ikke involverer tabet af et lille molekyle.
Reaktionen mellem en aldehyd/keton og en carbonyl, der mangler et (krydsaldolkondensation) kaldes en Claisen-Schmidt kondensation. Denne reaktion er opkaldt efter de to kemikere og , der uafhængigt af hinanden udgav videnskabelige artikler om emnet i 1880 og 1881. Et eksempel på er syntesen af .
Mekanisme
Den første del af reaktionen er en , og den anden del er en dehydrering -, en eliminationsreaktion der involverer dannelsen af vand eller en alkohol. Dehydreringen kan ske sammen med en , hvis der er en aktiv carboxylgruppe til stede. Aldoladditionsproduktet kan blive dehydreret via to mekanisme; en stærk base som , kaliumhydroxid eller natriumhydrid i en , eller i en syrekatalyseret .
:
![]() | ![]() |
Animation af den basekatalyserede reaktion. | Animation af den syrekatalyserede reaktion. |
Kondensationstyper
Det er vigtigt at skelne mellem aldolkondensationen fra andre typer additionsreaktioner til carbonyler.
- Når basen er en amin og bliver aktiveret kaldes det en .
- I en er aldehydet en aromatisk forbindelse og enolaten dannes fra et anhydrid.
- En Claisen-kondensation involverer to estere.
- En Dieckmann-kondensation involverer to estergrupper i det samme molekyle og danner et cyklisk molekyle.
- En involverer et aldehyd og en alifatisk nitroforbindelse.
- En involverer en α,β- keton og en carbonylgruppe, der først laver en inden aldolkondensationen.
- I dannes et aldehyd in situ fra en alkohol, der selvkondenserer til den dimeriserede alkohol.
- I bliver vand ikke fjernet ved en eliminationsreaktion, men ved en nukleofil udskiftning
Aldox proces
I industrien blev Aldox processen udviklet af Royal Dutch Shell og , der omdanner og syntesegas direkte til via til , aldolkondensation til 2-ethylhexenal og til sidst en .
Det er også lykkedes at omdanne direkte til 2-ethylhexanal i et system bestående af palladium, og superkritisk kuldioxid:
Se også
Referencer
- Wade, L. G. (2005). Organic Chemistry (6th udgave). Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall. s. 1056–1066. ISBN .
- Smith, M. B.; March, J. (2001). Advanced Organic Chemistry (5th udgave). New York: Wiley Interscience. s. 1218–1223. ISBN .
{{}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list () - Mahrwald, R. (2004). Modern Aldol Reactions. Vol. 1, 2. Weinheim, Germany: Wiley-VCH. s. 1218-1223. ISBN .
- (1991). Additions to C-X π-Bonds, Part 2. Comprehensive Organic Synthesis. Selectivity, Strategy and Efficiency in Modern Organic Chemistry. Vol. 2. Oxford: Pergamon. s. 133-179. ISBN .
- Mukaiyama T. (1982). "The Directed Aldol Reaction". Organic Reactions. 28: 203-331. doi:10.1002/0471264180.or028.03.
- Paterson, I. (1988). "New Asymmetric Aldol Methodology Using Boron Enolates". Chemistry and Industry. London: Paterson Group. 12: 390-394.
- Claisen, L.; Claparède, A. (1881). "Condensationen von Ketonen mit Aldehyden". . 14 (1): 2460-2468. doi:10.1002/cber.188101402192.
{{}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list () - Schmidt, J. G. (1881). "Ueber die Einwirkung von Aceton auf Furfurol und auf Bittermandelöl in Gegenwart von Alkalilauge". . 14 (1): 1459-1461. doi:10.1002/cber.188101401306.
- March, J. (1985). Advanced Organic Chemistry: Reactions, Mechanisms and Structure (3rd udgave). Wiley Interscience. ISBN .
- Nielsen, A. T.; Houlihan., W. J. (1968). "The Aldol Condensation". Organic Reactions. 16: 1-438. doi:10.1002/0471264180.or016.01.
{{}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list () - Foreksempel BG 881979
- Seki, T.; Grunwaldt, J.-D.; Baiker, A. (2007). "Continuous catalytic "one-pot" multi-step synthesis of 2-ethylhexanal from crotonaldehyde". . 2007 (34): 3562-3564. doi:10.1039/b710129e.
{{}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list ()
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer