Hokkejnyj Klub Dinamo Moskva, russisk: Хоккейный Клуб «Динамо» Москва, er en professionel russisk ishockeyklub, der spiller i den Kontinentale Hockey-Liga (KHL). Klubben blev stiftet i 1946 og har hjemmebane i i Moskva.
HK Dynamo Moskva ХК Динамо Москва | |
---|---|
Klubdetaljer | |
Fuldt navn | Хоккейный Клуб «Динамо» Москва Hokkejnyj Klub Dinamo Moskva |
Kælenavn | De blå-hvide |
Grundlagt | 1946 |
Hjemmebane | Moskva, Rusland Kapacitet: 8.700 |
Klubfarver | |
Tilknyttede klubber | () () |
Hjemmeside | www.dynamo.ru |
Aktuel drift | |
Liga | Kontinentale Hockey-Liga |
Konference | |
Division | Kharlamov-divisionen |
General manager | |
Cheftræner | |
Historiske bedrifter | |
Nationalt | Sovjetisk mester: 1947, , 1990, 1991, 1992. Russisk mester: 2000, 2005, 2012, 2013. Internationale Hockey-Liga: Vinder 1993, 1995. Ruslands Superliga: Vinder 2000, 2005. |
Internationalt | Europa Cup: Vinder . : Vinder 1983, 2008. |
Gagarin-pokal | Vinder 2012, 2013 |
Navnehistorik | |
1946−2008 | HK Dynamo Moskva |
2008−10 | OHK Dynamo |
2010−nu | HK Dynamo Moskva |
Spilledragter | |
![]() | |
Infoboks sidst opdateret: 12. oktober 2015 |
HK Dynamo Moskva er en af de mest succesrige russiske ishockeyklubber. Klubben vandt det første sovjetiske mesterskab i ishockey i 1946-47 og sikrede sig den nationale sovjetiske titel yderligere fire gange, hvilket gjorde holdet til det næstmest vindende i det sovjetiske mesterskab, kun overgået af suveræne CSKA Moskva med 32 titler. Efter sovjettiden fortsatte klubbens succes i de internationale ligaer, som det sovjetiske mesterskab blev erstattet af. I 1992-93 og vandt Dynamo den Internationale Hockey-Liga, og i 1999-2000 og sejrede klubben i Ruslands Superliga.
Siden 2008 har klubben spillet i den Kontinentale Hockey-Liga, hvor holdet hver eneste sæson indtil 2015 har formået at kvalificere sig til slutspillet om Gagarin-pokalen, og to gange er den gået hele vejen og vundet Gagarin-pokalen: i 2012 og 2013.
Derudover har klubben bl.a. også syv gange været i finalen i Mesterholdenes Europa Cup. De seks første finaler blev tabt, men i syvende forsøg lykkede det for Dynamo Moskva at sikre sig titlen i .
Mange spillere fra Dynamo Moskva har gennem tiden spillet på Sovjetunionens og/eller Ruslands ishockeylandshold. Indtil 1991 var HK Dynamo underlagt og finansieret af KGB. Den stabilitet medførte, at klubben tidligt kunne uddanne de bedste talenter i dens egen ishockeyskole og senere tilknytte spillerene på lange kontrakter. Mange spillere fra Dynamos ishockeyskole spiller i dag i verdens bedste ligaer, herunder National Hockey League.
Historie
HK Dynamo Moskva blev grundlagt i 1946 som ishockeyafdelingen i , der var en del af sportsorganisationen sponsoreret af Sovjetunionens og den nationale sikkerhedsstruktur, herunder Komiteen for National Sikkerhed (KGB).
De første år som topklub (1946−1950)
Den 22. december 1946 blev de første kampe i de første sovjetiske ishockeymesterskab spillet. En måned senere, den 26. januar 1947, blev HK Dynamo Moskva den første vinder af mesterskabet, efter at Dynamo både have besejret Spartak Moskva med 6−1 og CDKA Moskva (hærens klub, senere CSKA Moskva) med 2−1 besiegt hatte. Alle kampene i finalerunden blev spillet på det lille åbne isareal på i Moskva. På Dynamos hold spillede bl.a. , , , , , , , , Sergej Solovjov, og , som samtidig deltog i fodbold- og bandymesterskaberne. De efterfølgende tre sæsoner, der alle blev vundet af CDKA, opnåede Dynamo en anden- og to tredjepladser. Vasilij Trofimov blev to gange klubbens topscorer.
1950–1959
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpOWhMMkV6TDFKU05URXhNQzB3TVRBd1VpNXdibWN2TWpBd2NIZ3RVbEkxTVRFd0xUQXhNREJTTG5CdVp3PT0ucG5n.png)
I sluttede Dynamo Moskva på andenpladsen efter , og den første udgave af den endte for Dynamos vedkommende med et nederlag på 3-4 til i semifinalen. I en kamp mod ODO Leningrag scorede seks mål og satte dermed ny klubrekord. Derudover spillede den kendte fodboldmålmand Lev Jasjin nogle kampe for Dynamos ishockeyhold.
De følgende to sæsoner endte Dynamo på tredjepladsen i mesterskabet, på trods af at angrebsformationen –– brillierede – især i . Til gengæld vandt klubben i 1953, bl.a. på grund af en forstærkning med den kendte fodboldspiller , der scorede to mål i finalen, og Lev Jasjin på mål. I , syv år efter den første mesterskabstitel, kunne Dynamo fejre klubbens andet sovjetiske mesterskab, hvor holdet gik igennem sæsonen med kun ét nederlag. Det var også i denne sæson, at trænerlegenden Viktor Tikhonov, spillede sine første kampe på højeste niveau.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpODRMemhpTDFacFkzUnZjbDlVYVdodmJtOTJMbXB3Wnk4eU1EQndlQzFXYVdOMGIzSmZWR2xvYjI1dmRpNXFjR2M9LmpwZw==.jpg)
Derefter fulgte tre sæsoner, hvor Dynamo Moskva måtte nøjes med bronzemedaljerne i mesterskabet. I 1956 debuterede den senere stjerne på holdet. I 1958 blev kåret som MVP, og derudover begyndte og deres karrierer i denne sæson. I blev det til sølvmedaljer til Dynamo-spillerne, og målmanden , backen og angriberne , Tjistov, Orkhakov og blev hædret som sæsonens bedste spillere. blev der for første gang spillet slutspil om det sovjetiske mesterskab, og Dynamo tabte i finalen til CSKA Moskva i tre kampe. Uvarov stoppede sin karriere som spiller i 1960, og Dynamo-spillerne Tjinov, Davydov, Petukhov og Jursinov blev igen hædret.
1960–1970
Sæsonen 1960-61 blev den hidtil dårligste i Dynamo Moskvas historie. Klubben blev kun nr. 7 i , og i blev den allerede slået ud i ottendedelsfinalen af . Efter sæsonen stoppede sin karriere som ishockeyspiller efter 251 kampe og 152 mål i Dynamo-trøjen.
tog klubben revanche og vendte tilbage på medaljeskamlen, da den sikrede sig andenpladsen i ligaen. Derudover blev kåret som ligaens bedste back. De næste sæsoner dominerede CSKA Moskva ligaen suverænt, mens Dynamo Moskva måtte nøjes med anden- og tredjepladser. I 1963 stoppede Viktor Tikhonov sin karriere som ishockeyspiller, og i 1967 blev de senere stjerner på Sovjetunionens landshold, og , optaget på Dynamos hold. To år senere blev tre Dynamo-spillere, , og , samt træneren verdensmestre i ishockey ved VM-turneringen i Stockholm.
1970–1980
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpODFMelU1TDFKU05URXhNQzB3TURrM1VpNXdibWN2TWpBd2NIZ3RVbEkxTVRFd0xUQXdPVGRTTG5CdVp3PT0ucG5n.png)
begyndte lovende for Dynamo Moskva. Holdet førte længe i kampen om mesterskabet, men alligevel blev holdet til sidst overhalet af CSKA Moskva, som for 16. gang blev sovjetiske mestre. fik slået sin stjernestatus fast og blev topscorer i ligaen med 57 point (37 mål og 20 assister), og han overgik dermed endda CSKA's superstjerne . endte Dynamo igen på andenpladsen i ligaen, men i sikrede holdet sig titlen for anden gang i klubbens historie (og for første gang siden 1953) ved at besejre Khimik Voskresensk i finalen med 3-0. Vladimir Jursinov stoppede efter sæsonen sin lange karriere – i 15 sæsoner nåede han at spille 490 ligakampe for Dynamo, i hvilke han tilsammen scorede 242 mål.
I endte Dynamo på fjerdepladsen i mesterskabet efter CSKA, Spartak og . og deltog på det sovjetiske landshold, der spillede i Canada og Moskva, og som vandt VM i ishockey 1973. Efter sæsonen stoppede backen som spiller efter en lang karriere, hvor han igennem 16 sæsoner hos Dynamo Moskva spillede over 500 ligakampe.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTgxTHpVMkwxcHBibVYwZFd4aFgwSnBiSGxoYkdWMFpHbHViM1pmTWpBeE1pNXFjR2M9LmpwZw==.jpg)
I begyndte sin karriere som spiller hos Dynamo, og det skulle vise sig at blive et stor karriere, hvor han senere også blev træner for klubben. I skiftede klubben træner for første gang i dens historie. blev efter 28 år på posten afløst af , der i førte holdet til tredjepladsen i ligaen og en sejr på 3-2 i mod CSKA Moskva. Derudover vandt klubben også , hvor den i finalen besejrede med 8-2. Inden blev der optaget fire nye spillere i truppen, som senere skulle vise sig at opnå masser af succes. , , og havde en afgørende indflydelse på, at holdet endte på andenpladsen i mesterskabet, og angrebsformationen Prirodin-Maltsev-Golikov endte som den bedste angrebskæde i ligaen med 77 scorede mål. Ved VM i 1977 i Østrig blev Dynamo-spilleren udpeget som bedste back.
De følgende to år gentog klubben bedriften og endte på andenpladsen i ligaen efter CSKA Moskva. lillebror, , debuterede i , og et år senere blev truppen udvidet med . I 1979 blev Prirodin og brødrene Golikov hædret som bedste angrebskæde i ligaen, og Prirodin blev også bedste målscorer med 32 mål. Inden blev præsenteret som ny træner, og samme sæson debuterede og i den bedste række. Ved de olympiske vinterlege i Lake Placid i 1980 blev Dynamo repræsenteret af flere spillere, bl.a. Maltsev, Vasiljev og Golikov-brødrene, som i det såkaldte "" måtte nøjes med sølvmedaljerne. De første styrkeprøver mod hold fra National Hockey League førte holdet til Vancouver, Edmonton, Winnipeg og Washington D.C., hvor det tabte med 2−6 til Vancouver Canucks, vandt over Winnipeg Jets og Edmonton Oilers med 7−0 og 4−1, og spillede uafgjort 5−5 med Washington Capitals.
1980–1989
Inden skiftede målmanden fra til Dynamo. Klubben endte på tredjepladsen i efter CSKA og Spartak, men vandt -trofæet som klubben med færrest udvisningsminutter i ligaen. Til blev hyret ind som træner, og og fik deres debut i Dynamo-trøjen. Holdet endte igen på tredjepladsen, og stoppede sin karriere. Et år senere trak sig også tilbage som spiller.
Til blev ansat som ny træner, og , og blev præsenteret som nye spillere. I december 1983 vandt Dynamo i Davos. Dynamo sluttede sæsonen på fjerdepladsen i ligaen, og både og stoppede deres aktive karriere efter sæsonafslutningen. Efter blot et år på posten som træner blev Tusik udskiftet med , og , og målmand debuterede for Dynamo i den bedste sovjetiske række. I den indledende runde lykkedes det for Dynamo at besejre CSKA Moskva to gange, med 7−4 og 5−4, og sluttede runden på førstepladsen i tabellen. I finalerunden tabte holdet imidlertid med 11−1 til CSKA, så det til sidst måtte nøjes med sølvmedaljerne. Efter finalen offentliggjorde og , at de lagde skøjterne på hylden.
I sæsonerne og sluttede Dynamo igen på andenpladsen. Nye på holdet var bl.a. , , , , og . I vinteren 1986 afviklede holdet på ny nogle kampe mod NHL-hold, f.eks. Calgary Flames (3−4), en uafgjort mod Pittsburgh Penguins, samt to sejre på 6−4 mod Boston Bruins og 7−4 mod Buffalo Sabres.
Der blev for første gang indført slutspil i det sovjetiske mesterskab i . I grundspillet endte Dynamo-holdet på andenpladsen, bl.a. med hjælp fra de nye spillere og . I playoff tabte mandskabet imidlertid i semifinalen til , men besejrede derefter i kampen om tredjepladsen. Et år senere blev holdet forstærket med , , , og , mens stoppede karrieren efter sæsonen, der bød på en skuffende fjerdeplads i mesterskabet.
1989−1992: Tre mesterskaber
I opstarten til sæsonen 1989-90 blev præsenteret som ny træner. Denne nyansættelse bragte sammen med to nye spillere, og , mesterskabet tilbage til Dynamo Moskva, der vandt titlen foran CSKA Moskva og Khimik Voskresensk. Derudover vandt holdet Bobrov-trofæet for flest scorede mål i ligaen. Efter denne triumf forlof , , , og holdet, enten for at skifte til en anden klub eller på grund af karrierestop.
I sæsonen 1990-91 forsvarede Dynamo mesterskabet med held, bl.a. med nye spillere som , , , , , , og . I tabte Dynamo dog til Djurgårdens IF fra Sverige med 2−3.
vandt Dynamo Moskva mesterskabet for tredje sæson i træk i en sæson, hvor bl.a. , og for første gang stillede op for klubben. Samtidig blev den nr. 3 i ved at slå med 6−1 i bronzekampen. I sommeren 1992 skiftede mange russiske spillere til hold i National Hockey League, herunder Dynamo-spillerne , , , , og .
1992−96: Internationale Hockey-Liga
Efter Sovjetunionens opløsning blev den sovjetiske liga erstattet af den Internationale Hockey-Liga. Selvom Dynamo Moskva havde mistet flere centrale spillere, var klubben under den nye træner i stand til at vinde mestertitlen i den nye liga. I finaleserien bedst af fem kampe blev besejret med 3−0 i kampe. I , der blev spillet i Düsseldorf, tabte Dynamo finalen i straffeslagskonkurrence til Malmö IF, og endte dermed på andenpladsen. Inden næste sæson forlod , , og Dynamo til fordel for klubber i Nordamerika.
Vorobjov blev allerede efter et år udskiftet med , som imidlertid ikke kunne gentage sin forgængers succes, og som derfor under slutspillet i 1994 blev afløst af . Holdet endte dog til sidst alligevel på andenpladsen efter 2−3 i kampe i finalen mod HK Lada Toljatti. Holdet tabte også finalen i til TPS fra Finland.
Et år senere kunne Dynamo fejre endnu et mesterskab, efter at holdet i slutspilsfinalen havde besejret HK Lada Toljatti.
I 1995 vendte og tilbage til Dynamo Moskva til en sæson, hvor debuterede som professional, og hvor holdet atter endte på andenpladsen efter HK Lada Toljatti. I IHL's pokalturnering vandt Dynamo finalen med 3−1 mod Metallurg Magnitogorsk. I i Köln tabte Dynamo med 1−4 til værterne og opnåede kun uafgjort 3−3 mod fra Østrig. Dermed endte klubben kun på femtepladsen
1996−2008: Ruslands Superliga
I sommeren 1996 blev den Internationale Hockey-Liga omdannet og relanceret under navnet Ruslands Superliga (RSL). Mange af Dynamo Moskvas topspillere forlod holdet, så det allerede måtte forlade slutspillet i kvartfinalen Torpedo Jaroslavl, og derfor blev ny træner i stedet for . Også Europa Cup'en blev relanceret i 1996. Under navnet European Hockey League (EHL) kvalificerede Dynamo sig til finalen, hvor klubben imidlertid igen tabte til fra Turku – denne gang med 2−5.
Inden sæsonen 1997-98 blev hyret som ny cheftræner. I grundspillet endte holdet Dynamo Moskva imidlertid kun på femtepladsen, men i slutspillet nåede holdet helt frem til finalen. Der tabte det dog til Metallurg Magnitogorsk 1-3 i kampe (bedst af fem). Den følgende sæson endte klubben som nr. 3 i grundspillet og nåede igen frem til finalen i slutspillet, hvor den endnu en gang tabte til Metallurg Magnitogorsk, denne gang med 2-4 i kampe i finaleserien, som siden den foregående sæson var blevet udvidet fra "bedst af fem" til "bedst af syv" kampe. I mødte Dynamo også Magnitogorsk og tabte 1−2.
I sæsonen 1999-2000 kunne Dynamo igen juble over en titel, idet klubben både vandt grundspillet og slutspillet i Ruslands Superliga. Finaleserien blev vundet med 3-0 i kampe over Ak Bars Kazan. På europæisk plan var sæsonen imidlertid ingen succes, eftersom mandskabet tabte begge kampe mod og derfor ikke engang kvalificerede sig til kvartfinalerne i European Hockey League.
Efter succeserne i de foregående sæsoner mistede Dynamo mange stamspillere, og derfor endte klubben kun på 13.-pladsen i Ruslands Superliga i sæsonen 2000-01 – den dårligste placering i klubbens historie. De dårlige resultater medførte, at i løbet af sæsonen blev fyret som træner og erstattet af . blev dog genansat i den følgende sæson, hvor Dynamo tabte til Ak Bars Kazan i kvartfinalen.
![image](https://www.wikidata.da-dk.nina.az/image/aHR0cHM6Ly93d3cud2lraWRhdGEuZGEtZGsubmluYS5hei9pbWFnZS9hSFIwY0hNNkx5OTFjR3h2WVdRdWQybHJhVzFsWkdsaExtOXlaeTkzYVd0cGNHVmthV0V2WTI5dGJXOXVjeTkwYUhWdFlpODBMelF4TDBsSlNFWmZRMjlEZFhCZlptRmpaVzltWmw5RWVXNWhiVzlmZG5OZlduWnZiR1Z1TG1wd1p5OHlOVEJ3ZUMxSlNVaEdYME52UTNWd1gyWmhZMlZ2Wm1aZlJIbHVZVzF2WDNaelgxcDJiMnhsYmk1cWNHYz0uanBn.jpg)
De næste to sæsoner kvalificerede klubben sig godt nok til slutspillet men tabte begge år i kvartfinalen til Avangard Omsk. I 2004 skrev klubben kontrakt med som træner. På grund af lockouten i National Hockey League i sæsonen , vendte mange NHL-spillere tilbage til Rusland, og Dynamo fik mulighed for at ansætte , , Pavel Datsjuk, og , samt kort før slutspillet endvidere og . I slutspilssemifinalen satte Dynamo ny klubrekord, da man besejrede Avangard Omsk med hele 11−0 i kamp 2, efter at have tabt den første kamp efter straffeslagskonkurrence. I finaleserien bedst af fem kampe mod Lada Toljatti vandt Dynamo de første tre kampe og blev dermed russisk mester. Derudover spillede Dynamo Moskva sig også frem til finalerunden i , hvor holdet endte på andenpladsen efter .
På grund af afslutningen af National Hockey League-lockouten i 2005 måtte Dynamo igen sige farvel til mange spillere. Alligevel lykkedes det at tiltrække fra rivalen Avangard Omsk. Midt i sæsonen kom klubben imidlertid i økonomiske vanskeligheder, så nogle af dens spillere måtte kort efter sejren i i januar 2006 forlade klubben, og bl.a. derfor blev Dynamo allerede slået ud i slutspillet i ottendedelsfinalen af Lada Toljatti. I de efterfølgende sæson blev de økonomiske udfordringer dog overvundet, men mandskabet var fortsat ikke godt nok til at gå videre fra første runde i slutspillet.
2008−nu: KHL
Dynamo Moskva blev i 2008 valgt som et af de 24 hold i den nystartede Kontinentale Hockey-Liga, hvor klubben har spillet lige siden.
Inden sæsonen 2008-09 − den første sæson i den nydannede KHL − blev holdet forstærket af flere spillere fra Nordamerika og Europa: , , , og . Klubbens annoncerede mål var at vinder KHL-mesterskabet, men holdet tabte i slutspilssemifinalen til Ak Bars Kazan. Dynamo Moskva vandt i december 2008 for anden gang i klubbens historie. I finalen sejrede holdet med 5−3 mod Team Canada. I april 2009 blev ansat som ny træner, og han omstrukturerede holdet og bragte bl.a. yderligere to svenskere, og , samt endnu en tjekke, , ind på holdet.
2010−2012: OHK Dynamo
På grund af stor gæld var HK Dynamo Moskva i 2010 tæt på insolvens. Efter sæsonen 2009-10 fusionerede klubben derfor med , som havde haft en del sportslig succes den senere tid, under navnet OHK Dynamo. Det sikrede traditionsklubben Dynamos overlevelse, men en stor del af fusionsklubbens ledelse besat af folk fra .
I sæsonen 2010-11 vandt klubben med en sejr over Ak Bars Kazan. Og allerede i fusionsklubbens anden sæson var den i stand til at vinde Gagarin-pokalen ved at besejre Avangard Omsk i slutspilsfinalen med 4−1 i kampe.
I juli 2012 skiftede klubben navn til HK Dynamo Moskva, og samtidig trådte præsident tilbage. Klubben har imidlertid stadig to separate farmerhold i henholdsvis VHL: HK MVD og HK Dynamo Balasjikha .
Som optakt til sæsonen 2012-13 genvandt klubben åbningspokalen med en sejr over HK Avangard Omsk.
Titler og bedrifter
Vinder (5): 1946-47, , 1989-90, 1990-91, 1991-92.
Nr. 2 (16): 1949-50, 1950-51, , , , , , , , , , , , , , .
Nr. 3 (18): 1947-48, 1948-49, , , , , , , , , , , , , , , , .
Pokalvinder (3): , , .
Pokalfinalist (9): , , , , , , , , .
Gagarin-pokalen (2 titler): 2012 (under navnet OHK Dynamo), 2013.
Europæiske bedrifter
Mesterholdenes Europa Cup i ishockey
Vinder (1):
Finalist (3): , , .
Finalist (3): , , .
Vinder (2): 1983, 2008.
Trænere
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Kilder / eksterne henvisninger
- HK Dynamo Moskva (russisk)
- Dynamo History (russisk)
Noter
- Hockey Archives - Championnat d'URSS 1946/47 (fransk)
- Сезон 1946/1947 7. marts 2016 hos Wayback Machine (russisk)
- Hockey Archives - Championnat d'URSS 1950/51 (fransk)
- Сезон 1953/1954 6. december 2015 hos Wayback Machine (russisk)
- . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 17. oktober 2015.
- . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 17. oktober 2015.
- . Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 17. oktober 2015.
- Spoor - Russland vor dem Umbruch? ()
- . Arkiveret fra originalen 18. august 2014. Hentet 23. oktober 2015.
- . Arkiveret fra originalen 28. juli 2012. Hentet 26. oktober 2015.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer