Azərbaycanca
Беларускі
Dansk
Deutsch
Española
Français
Indonesia
Italiana
日本語
Қазақ
Lietuvos
Nederlands
Português
Русский
සිංහල
แบบไทย
Türkçe
Українська
中國人
United State
Afrikaans
For alternative betydninger, se VM i ishockey (flertydig). ()
Verdensmesterskabet i ishockey er en årligt tilbagevendende turnering for mandlige ishockeylandshold arrangeret af International Ice Hockey Federation (IIHF).
| VM i ishockey (mænd) | |
|---|---|
 | |
| Sport | Ishockey |
| Grundlagt | 1920 (Sommer-OL 1920) 1930 (Første individuelle begivenhed) |
| Antal hold | 16 i topdivisionen 12 i division I 12 i division II 6 i division III |
| Regerende mester |  Finland |
| Hjemmeside | IIHF.com |
IIHF blev grundlagt i 1908, og europamesterskabet i ishockey blev spillet for første gang i 1910. Ishockeyturneringen ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen er anerkendt som det første verdensmesterskab, og til og med 1968 gjaldt de olympiske ishockeyturneringer ligeledes som verdensmesterskaber, så i de år blev der ikke arrangeret separate VM-turneringer, men derefter er der også afholdt VM i olympiske år (på nær 1980, 1984 og 1988). Det første verdensmesterskab uden for OL-regi var mesterskabet i 1930, hvor 12 hold deltog.
I 1951 deltog 13 nationer, og mesterskabet blev opdelt i to grupper. De bedste syv hold (A-gruppen) spillede om verdensmesterskabstitlen, mens de øvrige seks (B-gruppen) spillede om de sekundære placeringer. Efterhånden som antallet af medlemmer af IIHF voksede, deltog flere og flere lande i VM, som derfor blev udvidet med flere lavere rangerende grupper. Grupperne blev senere omdøbt til "divisioner".
VM har været åbent for alle spillere siden 1977, men indtil da havde kun amatørspillere lov at deltage.
Verdensmesterskabet består nu af 16 hold i topdivisionen, der spiller om den egentlige VM-titel, 12 hold i Division I og 12 hold i Division II. Hvis der er mere end 40 tilmeldt hold, spiller de resterende hold i Division III. Holdene i topdivisionen spiller først en indledende runde, hvor de er inddelt i to puljer med otte hold, der hver spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver pulje går videre til slutspillet om medaljerne, der består af kvartfinaler, semifinaler, finale og bronzekamp, og vinderen af slutspillet bliver kåret som verdensmester.
Canada dominerede mesterskabet i begyndelsen og vandt 19 VM-titler ved de første 28 mesterskaber i perioden fra 1920 til 1961 — herunder OL-guldmedaljer i 1920, 1924, 1928, 1932, 1948 og 1952. USA, Tjekkoslovakiet, Sverige, og var de andre førende hold i denne tidsalder. Sovetunionen begyndte at deltage i VM i 1954 og blev hurtigt rivaler til Canada. Fra 1963 til nationens opdeling i 1991 var Sovjetunionen det dominerende hold og vandt 20 mesterskaber. I den periode lykkedes det kun for tre andre hold at vinde medaljer: Canada, Tjekkoslovakiet og Sverige. Rusland deltog for første gang i 1992, mens Tjekkiet og Slovakiet begyndte at deltage i 1993. I 2000-tallet blev turneringen mere åben, eftersom "Big Six"-holdene – Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA – blev mere jævnbyrdige, samtidig med at hold som Slovakiet og også blev konkurrencedygtige.
Eftersom VM afvikles samtidig med NHL-slutspillet Stanley Cup, har turneringen ikke deltagelse af nogle af de bedste spillere, og i Nordamerika bliver mesterskabat anset som mindre betydningsfuldt end Stanley Cup. Og mesterskabet blev først afviklet i spillets moderland, Canada, i 2008, hvor VM afholdtes i Halifax og Québec.
Baggrund
International Ice Hockey Federation (IIHF), ishockeysportens styrende organ, blev grundlagt den 15. maj 1908 i Paris under navnet Ligue Internationale de Hockey sur Glace (LIHG). I 1908 var organiseret ishockey stadig forholdsvist nyt. Den første organiserede ishockeykamp fandt sted den 3. marts 1875 i Montreals . I 1887 dannede fire klubber fra Montreal (AHAC) og udviklede et struktureret kampprogram. donerede Stanley Cup i 1892, og trofæets forvaltere besluttede at tildele til det bedste hold i , eller til et hold, der vandt over indehaveren af trofæet i en godkendt udfordringskamp. (ECAHA) blev oprettet i 1905, og den liga blandede professionelle og amatørspillere på holdene. Da opløste sig selv i 1909, blev en af følgerne, at (NHA) blev dannet.
Europamesterskabet i ishockey, der første gang blev afholdt i januar 1910 i , Schweiz var forløberen for verdensmesterskabet. Det var den første officielle turnering for landshold, og den havde deltagelse af fire nationer, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Schweiz.Europamesterskabet blev en årligt tilbagevendende begivenhed, bortset fra en pause under første verdenskrig. I Nordamerika fortsatte professionel ishockey imidlertid med at vokse, og National Hockey League (NHL) blev dannet i 1917.
Historie
1920–1928: Olympiske Lege
Uddybende artikel: 
IIHF anser ishockeyturneringen under de olympiske lege i 1920 i Antwerpen for det første verdensmesterskab i ishockey. Den blev arrangeret af et udvalg, der bl.a. havde den senere IIHF-præsident som medlem. Turneringen blev spillet i perioden 23. - 29. april og havde deltagelse af syv hold: Canada, Tjekkoslovakiet, USA, , Sverige, og .Canada, repræsenteret af , vandt guldmedaljerne, med en samlet målforskel på 27–1, mens USA og Tjekkoslovakiet vandt henholdsvis sølv og bronze.
Herefter talte alle de olympiske ishockeyturneringer til og med turneringen ved de olympiske vinterlege i Grenoble i 1968 som verdensmesterskaber. Canada vandt guld både i 1924 og 1928. I 1928 vandt Sverige og VM-medaljer for første gang, og samtidig debuterede med en niendeplads.
1930–1953: Canadisk dominans
Det første verdensmesterskab uden tilknytning til de olympiske lege blev afholdt i 1930. Turneringen blev spillet i Chamonix, Wien og Berlin. Canada blev repræsenteret af , som besejrede i finalen, mens vandt bronze.Canada vandt igen året efter, hvor nordamerikanerne blev repræsenteret af , og vandt guld til Canada ved de olympiske vinterlege i 1932. Ved VM i 1933 i Prag, Tjekkoslovakiet vandt USA guldmedaljerne, og dermed blev VM for første gang ikke vundet af Canada. Pr. 2014 er det fortsat den eneste guldmedalje vundet af USA i en ikke-olympisk VM-turnering.
To dage inden de olympiske vinterlege i 1936 i Tyskland canadiske over, at to af spillerne på , og , havde spillet i Canada og uden tilladelse havde skiftet til klubber i . IIHF gav canadierne ret, men truede med at trække sig fra turneringen, hvis de to spillere ikke fik lov at deltage. Canada trak dog tilbage, inden legene begyndte, og blev det første ikke-canadiske hold, der vandt OL-guld. Resten af verdensmesterskaberne afholdt i 1930'erne blev vundet af Canada. VM i 1939 blev det første mesterskab med deltagelse af Finland.Anden verdenskrig forårsagede at de olympiske vinterlege i 1940 og 1944 samt VM-turneringerne fra 1941 til 1946 blev aflyst.
Efter anden verdenskrig forbedrede Tjekkoslovakiets landshold sig hurtigt. Holdet vandt sin første VM-titel i 1947 i et mesterskab, hvor canadierne dog ikke deltog. I 1949 blev Tjekkoslovakiet den tredje nation, der vandt en VM-turnering, hvori Canada deltog. I optakten til de olympiske vinterlege i 1948 i Sankt Moritz, Schweiz udbrød en konflikt mellem de to amerikanske ishockeyforbund (AHA) og (AAU). AAU nægtede at acceptere AHA's hold, fordi de mente at AHA-spillerne "åbenlyst modtog løn", og på den tid var de olympiske lege udelukkende for amatørspillere. Man nåede dog frem til det kompromis, at AHA-holdet fik lov at deltage. Men holdets kampe blev kategoriseret som uofficielle og holdet kunne ikke vinde OL-medaljer. Holdet sluttede på fjerdepladsen men blev efterfølgende . Både Tjekkoslovakiet og , som repræsenterede Canada, vandt syv kampe, og de to hold spillede uafgjort i deres indbyrdes opgør. Så guldet blev afgjort på målkvotient, hvor canadiernes kvotient på 13,8 var bedre end tjekkoslovakkernes 4,3.
Ved legene i 1952 i Oslo, Norge vandt Canadas andet OL-guld i træk. Derefter skulle der vise sig at gå 50 år, inden et canadisk hold igen vandt OL-guld. Ved VM-turneringen i 1953 fuldførte blot tre hold mesterskabet: Sverige, og . Svenskerne gik ubesejret gennem turneringen og vandt dermed sit første verdensmesterskab.
1954–1962: Rivaliseringen mellem Canada og Sovjetunionen
Verdensmesterskabet i 1954 er af IIHF blevet beskrevet som "begyndelsen på international ishockeys moderne tidsalder." Turneringen var den første internationale konkurrence med deltagelse af et sovjetisk landshold. Den første ishockeyturnering i Sovjetunionen blev først spillet i 1946, eftersom landet indtil da havde fokuseret på bandy. Holdet var anført af træner og gik ubesejret igennem sine første seks VM-kampe. Canada, der blev repræsenteret af , var ligeledes ubesejret efter seks kampe, og i turneringens sidste kamp mødtes de to hold for første gang nogensinde. Sovjetunionen vandt kampen 7–2 og blev dermed den femte nation, der vandt verdensmesterskabet. I 1955 blev VM afholdt i Vesttyskland, og igen mødtes de to hold i turneringens sidste kamp. Kampen var så højt profileret i Canada, at radiokommentatoren fløj til Vesttyskland for at kunne kommentere kampen direkte. Begge hold var ubesejrede indtil da, men Canada, der blev repræsenteret af , besejrede de sovjetiske spillere med 5–0 og vandt dermed VM-titlen tilbage. Ved de Olympiske Vinterlege i 1956 i Cortina d'Ampezzo tabte Canadas både til Sovjetunionen og USA i medaljerunden og vandt "kun" bronze. Det sovjetiske landshold gik til gengæld ubesejret gennem turneringen og vandt sit første olympiske ishockeyguld. Herefter skulle der imidlertid gå syv år, inden Sovjetunionen igen vandt verdensmesterskabet.
Verdensmesterskabet i 1957 blev afholdt i Moskva. Som mod den sovjetiske besættelse af Ungarn deltog Canada og USA ikke i mesterskabet. De fleste kampe blev spillet i , men de sovjetiske officials besluttede at turneringens sidste kamp mellem Sverige og værtslandet skulle spilles på det nærliggende udendørs fodboldstadion, Luzjniki Stadion. Kampen blev afgørende for mesterskabet, idet det uafgjorte resultat sikrede Sveriges anden VM-titel. Kampen blev overværet af mindst 50.000 tilskuere, hvilket stod som tilskuerrekord for en VM-kamp indtil åbningskampen ved VM i ishockey 2010. Canadierne vendte tilbage til VM-turneringerne i 1958 og vandt VM-titlen to år i træk, mens Sovjetunionen begge gange vandt sølv. Inden de Olympiske vinterlege i 1960 i Squaw Valley blev Canada, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Sverige anset for at være de fire bedste hold. Men alle fire blev besejret af det amerikanske hold, som vandt alle sine syv kampe på vejen til nationens første olympiske guldmedalje i ishockey.
I 1961 vandt Tjekkoslovakiet over Sovjetunionen og spillede uafgjort med Canada, så kampen om guldet kom til at stå mellem tre hold. I turneringens sidste kamp besejrede Canada det sovjetiske hold med 5–1 og vandt dermed holdets 19. VM-guldmedalje. blev det sidste klubhold, der repræsenterede Canada ved en VM-turnering. Det følgende år iværksatte Canada et landsholdsprogram ledet af . Herefter vandt Canada ikke nogen VM-titler før i 1994. I 1962 blev verdensmesterskabet spillet i Nordamerika for første gang. Turneringen blev afholdt i Denver, USA, men den blev boykottet af holdene fra Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet. Sverige besejrede Canada for første gang i VM-historien og vandt dermed sin tredje guldmedalje.
1963–1976: Sovjetisk dominans
Ved VM i Stockholm i 1963 vandt Sovjetunionen guldmedaljerne, og det skulle vise sig at være begyndelsen på en stime bestående af ni VM-triumfer i træk. Ved de Olympiske Vinterlege i 1964 i Innsbruck lykkedes det for første gang ikke for Canada at vinde OL-medaljer i ishockey. Sovjetunionen vandt alle sine syv kampe og dermed guldmedaljerne, mens Canada opnåede fem sejre og to nederlag, ligesom Sverige og Tjekkoslovakiet. Før 1964 blev hold med samme antal point rangeret i henhold til målforskellen i kampene i medaljerunden, og efter det system ville Canada være blevet placeret som nr. 3 (foran Tjekkoslovakiet). Reglen var imidlertid blevet ændret, således at alle kampe talte med i målforskellen, og det betød, at canadierne sluttede på fjerdepladsen. OL-turneringen gjaldt imidlertid også som verdensmesterskab, og i henhold til IIHF's regler burde Canada have vundet bronzemedaljer. I april 2005 anerkendte IIHF, at der var blevet begået en fejl og besluttede at tildele det canadiske hold VM-bronzemedaljer med godt 40 års forsinkelse. To måneder senere trak IIHF imidlertid sin beslutning tilbage, og i september 2005 afviste forbundet en appel.
Resten af årtiet blev domineret af Sovjetunionen. Efter 1963 var holdet ubesejret i OL- og VM-turneringer de næste fire år. Dets stime blev brudt af Tjekkoslovakiet ved de Olympiske Vinterlege i 1968. På trods af nederlaget vandt Sovjetunionen guldmedaljerne. Det var sidste gang at en OL-turnering også gjaldt som verdensmesterskab. I 1969 spillede Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet "de mest følelsesmæssigt ladede kampe i landsholdsishockeyens historie." Værtskabet for turneringen var oprindeligt blev tildelt Tjekkoslovakiet, men de blev tvunget til at trække sig efter den Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet i august 1968, som blev anført af Sovjetunionen. Turneringen blev i stedet afholdt i Stockholm, Sverige, og med disse internationale spændinger var det tjekkoslovakiske hold fast besluttet på at besejre det sovjetiske. De vandt begge deres kampe – 2–0 og 4–3 – men de tabte også de to kampe mod Sverige og vandt derfor "kun" bronze.
De europæiske hold blev ved med at forbedre sig, og (CAHA) følte efterhånden, at deres amatørspillere ikke længere var konkurrencedygtige og pressede på for at få lov til at anvende spillere fra de professionelle ligaer til VM. På IIHF's kongres i 1969 stemte forbundet ja til at tillade at anvende ni professionelle spillere (dog ikke NHL-spillere) ved verdensmesterskabet i 1970. Canada var for første gang blevet tildelt værtskabet for turneringen, der skulle spilles i Montreal og Winnipeg. Tilladelsen til at anvende professionelle spillede blev imidlertid trukket tilbage i januar 1970. IOC's formand, , var nemlig modstander af ideen om at amatører og professionelle kunne konkurrere sammen og udtalte, at ishockeys status som olympisk sportsgren ville være i fare, hvis ændringen blev indført. Det fik Canada til at trække sig fra alle internationale ishockeyturneringer.Canadas ishockeylandshold deltog derfor ikke i de Olympiske Vinterlege i 1972 og 1976. Og Canada trak sig også som værtsland for VM i 1970. I stedet blev mesterskabet spillet i Stockholm, Sverige.
Sovjetunionen vandt guld ved verdensmesterskaberne i 1970 og 1971 samt ved de Olympiske Vinterlege i 1972, anført af målmanden og forwarderne , , Vladimir Petrov og . I 1972 blev der for første gang afviklet såvel en olympisk ishockeyturnering som et verdensmesterskab i samme år som separate turneringer. Ved VM i 1972 i Prag endte det tjekkiske hold Sovjetunionens strime og vandt deres første VM-guld siden 1949.Det sovjetiske hold kom dog hurtigt tilbage på vindersporet og vandt verdensmesterskaberne i 1973 og 1974. I 1974 besejrede tjekkerne imidlertid Sovjetunionen med 7–2. Det var et af de største nederlag nogensinde til et et sovjetisk hold i en officiel kamp.I 1976 blev verdensmesterskabet afholdt i Katowice, Polen. På åbningsdagen besejrede Sovjetunionen med 6–4, bl.a. takket være et hattrick af forwarden og 's målmandsspil. Det var en af de største sensationer i den internationale ishockeyhistorie. To måneder tidligere havde tabt med 16–1 til det sovjetiske hold ved de Olympiske Vinterlege. Holdet tabte yderligere to kampe og vandt sølvmedaljene, mens Tjekkoslovakiet vandt guldet. sluttede på syvendepladsen og blev nedrykket til B-gruppen.
1976–1987: De første turneringer med professionelle spillere
I 1975 blev formand for IIHF, og han medvirkede til at løse disputten med . IIHF accepterede "en åben konkurrence" mellem alle spillere ved verdensmesterskabet og flyttede turneringen til senere på sæsonen, så spillere, der ikke var involveret i NHL-slutspillet kunne deltage. NHL-spillerne havde imidlertid fortsat ikke lov til at stille op i de olympiske ishockeyturneringer, dels på grund af ligaens modstand mod at indføre en OL-pause midt i sæsonen, dels på grund af IOC's strenge politik om kun at tillade amatørspillere. IIHF gik også med til at støtte op om -turneringen, hvis formål var at samle topspillere fra de bedste ishockeylande.VM 1976 i Katowice var det første mesterskab, der var åbent for professionelle, men kun USA gjorde brug af den nye regel og stillede op med otte spillere fra Minnesota North Stars og . Det første fuldt åbne verdensmesterskab blev afholdt i 1977 i Wien, Østrig og havde for første gang deltagelse af aktive canadiske NHL-spillere, herunder . Også Sverige og Finland forstærkede sine hold med et par NHL- og -spillere. Mange af spillerne på det canadiske hold var dog ikke forberedte på turneringen og uvante med landskampe, og holdet sluttede på fjerdepladsen efter bl.a. at have tabt de to kampe mod Sovjetunionen med 19–2 i alt. Tjekkoslovakiet vandt guld og blev dermed det tredje hold i VM-historien (efter Canada og Sovjetunionen), der med held forsvarede en VM-titel.
Fra og med 1978 vandt det sovjetiske hold fem verdensmesterskaber i træk og var ubesejrede i perioden fra VM i 1981 til 1985, herunder de Olympiske Vinterlege 1984. Der blev ikke afholdt VM-turneringer i de vinterolympiske år 1980, 1984 og 1988.Verdensmesterskabet i 1987 i Wien blev overskygget af flere kontroversielle begivenheder. Ved turneringens start inkluderede trup , en tysk-polsk forward, der tidligere havde spillet for Polen ved U20-VM i 1977. Sikora blev var blevet naturaliseret som vesttysker og spillede de første tre kampe og scorede bl.a. et mål i 3–1-sejren over Finland. Efter kampen nedlagde Finland protest, fordi de mente, at Sikora ikke var spilleberettiget for , med krav om at få tildelt sejren i kampen. På det tidspunkt havde spillere ikke under nogen omstændigheder lov til at skifte nationalitet, og IIHF gav finnerne medhold og dømte dem som vindere af kampen. Dette forargede de vesttyske officials, som indgav protest ved en østrigsk domstol. Domstolen gav vesttyskerne ret, hvilket omstødte IIHF's afgørelse og tillod vesttyskerne at beholde de to point. Resultatet havde indflydelse på slutstillingen, for hvis IIHF's afgørelse havde fået lov at stå, ville Finland være gået videre til medaljerunden i stedet for Sverige, som endte med at vinde deres første guldmedaljer siden 1962. Turneringsformatet blev også kontroversielt, fordi Sovjetunionen gik ubesejret gennem turneringen, men VM-titlen blev alligevel vundet af Sverige, der havde tabt tre kampe i den indledende runde, og som vandt titlen på målforskel efter en 9–0-sejr over Canada.
1989–1992: Jerntæppets fald
Indtil 1989 måtte spillere fra Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og andre østeuropæiske nationer bag Jerntæppet ikke forlade deres land for at spille i National Hockey League. I marts 1989 fik som den første sovjetiske landsholdsspiller lov til at spille for et ikke-sovjetisk hold. Adskillige sovjetiske spillere, herunder og , ønskede at komme til at spille i NHL. De sovjetiske ledere indvilligede i at lade spillerne rejse, hvis de spillede en sidste turnering for landsholdet. Det gik spillerne med til, og Sovjetunionen vandt sit 21. verdensmesterskab i 1989. Kort efter begyndte sovjetiske spillere i hobetal at skifte til NHL. Mange af landets topspillere rejste til Nordamerika, herunder hele drømmekæden med Larionov, Fetisov, , Sergej Makarov og . På trods af denne åreladning formåede Sovjetunionen alligevel at vinde VM i 1990. Det skulle vise sig at blive holdets sidste VM-titel under sovjetisk flag. I 1991 førte den svenske forward Mats Sundin – den første europæiske spiller, der blev draftet først i NHL – sit hold frem til guldmedaljen. Sovjetunionen vandt bronzemedaljerne, og det blev de sidste VM-medaljer holdet vandt.
Sovjetunionen blev opløst i december 1991. Ni af de tidligere sovjetrepublikker blev medlemmer af IIHF, bl.a. , , Letland og , og begyndte at deltage i landsholdsturneringer. Rusland blev anset for Sovjetunionens afløser og overtog landets medlemskab af IIHF. Den store tilstrømning af nye hold fik IIHF til at udvide antallet af hold i A-VM fra otte til tolv. Fra 1963 til 1991 vandt blot fire forskellige lande VM-medaljer: Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet (som kun i tre tilfælde ikke vandt medaljer), Sverige og Canada. Det sovjetiske hold vandt medaljer i alle de turneringer, det spillede med i (fra 1954 til 1991). Ved verdensmesterskabet i 1992 vandt Sverige sin anden guldmedalje i træk. Finland vandt sølvmedaljerne – landets første VM-medalje (det finske hold havde dog tidligere vundet OL-sølv i 1988).
Siden 1993
I januar 1993 blev Tjekkoslovakiet opdelt i to nye stater, Tjekkiet og Slovakiet. anerkendte Tjekkiets hold som Tjekkoslovakiets efterfølger og holdet forblev dermed i topdivisionen, hvorimod Slovakiet måtte starte livet i den laveste division (C-gruppen) i 1994 og måtte derfra kæmpe sig opad i hierarkiet. Det følgende årti blev domineret af de såkaldte "Big Six" – Canada, Tjekkiet, Finland, Rusland, Sverige og USA. Fra 1992 til 1996 vandt fem forskellige hold verdensmesterskabet. Ved VM i 1993 vandt Rusland sin første titel som selvstændig nation, og Tjekkiet vandt medaljer for første gang (bronze). I 1994 gik det canadiske hold ubesejret gennem den indledende runde, og efterfølgende besejrede canadierne Finland i finalen og vandt dermed holdets første verdensmesterskab siden 1961.Året efter, da VM blev spillet i Sverige, vandt Finland sit første verdensmesterskab. Anført af førstekæden med Saku Koivu, og besejrede finnerne arvefjenderne fra Sverige i kampen om guldmedaljerne.B-VM i 1995 blev vundet af Slovakiet med bl.a. , og holdet blev dermed oprykket til A-gruppen, hvor det siden har befundet sig. I 1996 vandt Tjekkiet sit føste verdensmesterskab som selvstændig nation. I denne periode var USA den eneste af "Big Six"-landene, der ikke vandt mesterskabet. Til gengæld vandt amerikanerne . I midten af 1990'erne forbedrede nye hold som Letland, , og hurtigt deres niveau, og etablerede nationer som , og risikerede at rykke ned i B-gruppen. IIHF frygtede, at hvis det skete, ville forbundet miste reklameindtægter, så antallet af hold i A-gruppen blev i 1998 udvidet fra 12 til 16.
Tjekkiet vandt VM-medaljer seks år i træk fra 1996 til 2001, herunder tre guldmedaljer i træk fra 1999 til 2001, og holdet hjembragte ligeledes guldet fra den olympiske ishockeyturnering i 1998. I 2002 var tjekkerne igen favoritter men tabte i kvartfinalen til Rusland. I finalen mellem Rusland og Slovakiet scorede slovakken inden for kampens sidste to minutter, og holdet vandt sit første verdensmesterskab. Ved VM i ishockey 2003 fuldførte Sverige et af de største comebacks i turneringens historie, da svenskerne efter at have været bagud med 1–5 i deres kvartfinale mod Finland kæmpede sig tilbage til at vinde 6–5. Finalen mellem Canada og svenskerne blev først afgjort i forlænget spilletid, hvor Canada scorede det afgørende mål efter 13 minutters spil, men målet blev gennemset på video i ti minutter, inden det blev afgjort at pucken havde krydset mållinjen. I en gentagelse af finalen året efter vandt Canada igen og forsvarede altså med heldt titlen.
blev aflyst på grund af lockout, der var opstået som følge af en arbejdskamp mellem ligaen og spillerne.VM i 2005 bød derfor på flere topspillere end normalt og blev vundet af Tjekkiet. Ved de Olympiske Vinterlege i 2006 vandt Sverige guldmedaljerne ved at besejre Finland i finalen. Tre måneder senere besejrede svenskerne Tjekkiet i VM-finalen. Holdet blev dermed det første til at vinde separate OL- og VM-turneringer i samme kalenderår. Ved verdensmesterskabet i 2007 i Moskva vandt Canada guldmedaljerne foran Finland.Året efter blev turneringen for første gang nogensinde afholdt i Canada, og Rusland vandt sin første titel siden 1993 ved at besejre hjemmeholdet i finalen.Det russiske hold forsvarede med held titlen i 2009 med en 2-1-sejr over Canada i 2009. I 2009 foreslog direktøren for , , at VM blev afholdt hvert andet år, og at NHL skulle holde pause under mesterskabet, så de bedste spillere kunne deltage. IIHF's formand, , svarede at turneringen har tv-kontrakter og værtsforpligtelser og at en stor ændring vil blive svær at implementere.
I 2010 fandt verdensmesterskabet sted i Tyskland. Mesterskabets åbningskamp mellem og USA blev spillet i fodboldstadionet Veltins-Arena i Gelsenkirchen og blev overværet af 77.803 tilskuere, hvilket var ny verdensrekord for flest tilskuere til en ishockeykamp. Turneringen var bemærkelsesværdig på grund af flere overraskelser i den indledende runde, herunder ' første VM-sejr nogensinde over Canada, sejr over de senere mestre Tjekkiet og Danmarks overraskende sejre over Finland og USA undervejs til holdets første kvartfinaleplads i VM-historien., som ved VM i 2009 var endt på 15.-pladsen, og som kun undgik nedrykning til Division I fordi det var værtsland i 2010, nåede helt frem til semifinalerne for første gang siden det nye slutspilssystem blev indført. sluttede på fjerdepladsen efter at have tabt til Sverige i bronzekampen. I finalen vandt Tjekkiet over Rusland, hvilket endte stime på 27 sejre i træk ved VM.
VM-turneringen i 2011 blev afholdt i det uafhængeige Slovakiet for første gang. Finland vandt sit andet verdensmesterskab gennem tiden med en 6-1-sejr over Sverige i finalen, mens bronzemedaljerne blev vundet af Tjekkiet. I 2012 blev VM for første gang i nyere tid afholdt i to værtslande, Sverige og Finland, som havde aftalt at dele værtsskaberne for VM-turneringerne i 2012 og 2013 imellem sig. Rusland besejrede Slovakiet i finalen, mens Tjekkiet vandt over Finland i bronzekampen.
I 2013 spillede sig ubesejret frem til finalen, hvor holdet imidlertid tabte med 5–1 til værtslandet Sverige. sølvmedalje var holdets første siden 1953, og Sverige blev det første land, der vandt VM-titlen på hjemmebane siden Sovjetunionen i 1986.
Verdensmesterskaber gennem tiden
Medaljefordelingen 1920-2024
| Hold | Guld | Sølv | Bronze | Total |
|---|---|---|---|---|
 Canada | 28 | 16 | 9 | 53 |
 Sovjetunionen | 22 | 7 | 5 | 34 |
 Sverige | 11 | 19 | 19 | 50 |
 Tjekkiet | 7 | 1 | 6 | 14 |
| Tjekkoslovakiet | 6 | 12 | 16 | 34 |
 Rusland | 5 | 3 | 5 | 13 |
 Finland | 4 | 9 | 3 | 16 |
 USA | 2 | 9 | 9 | 20 |
 | 1 | 2 | 2 | 5 |
 Slovakiet | 1 | 2 | 1 | 4 |
 | – | 4 | 8 | 12 |
 | – | 3 | 2 | 5 |
 | – | – | 2 | 2 |
 Letland | – | – | 1 | 1 |
Værtslande og medaljevindere
VM-placeringer
1920-1939
21 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden fra det første VM i 1920, der blev afviklet som en del af OL 1920 i Antwerpen, til VM 1939 i Schweiz – den sidste VM-turnering inden 2. verdenskrig.
| Land | 1920 | 1924 | 1928 | 1930 | 1931 | 1932 | 1933 | 1934 | 1935 | 1936 | 1937 | 1938 | 1939 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Canada | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 |
 USA | 2 | 2 | – | – | 2 | 2 | 1 | 2 | – | 3 | – | 8 | 2 |
| | 5 | 8 | 3 | 3 | – | – | 5 | 4 | 2 | IR | 3 | 6 | 3 |
| Tjekkoslovakiet | 3 | 5 | IR | 6 | 5 | – | 3 | 5 | 4 | 4 | 6 | 3 | 4 |
| | – | – | IR | 2 | – | 3 | 5 | 3 | 9 | 5 | 4 | 4 | 5 |
| | – | 3 | 4 | 10 | 8 | – | – | 8 | 3 | 1 | 2 | 2 | 8 |
| Sverige | 4 | 4 | 2 | – | 6 | – | – | – | 5 | 6 | 10 | 5 | – |
| | – | – | IR | 4 | 3 | – | 4 | 7 | 6 | 7 | 7 | 12 | – |
 | – | – | IR | 5 | 4 | 4 | 7 | – | 10 | IR | 8 | 9 | 6 |
 | – | – | IR | 6 | 7 | – | 7 | 6 | 12 | 8 | 5 | 7 | 7 |
 | 6 | 6 | IR | 6 | 9 | – | – | 11 | 7 | IR | – | – | – |
 | – | – | – | 6 | – | – | – | – | – | IR | – | – | – |
 | – | – | – | 10 | – | – | 11 | 9 | 7 | IR | – | – | 9 |
 | 7 | 7 | IR | 10 | – | – | 12 | 11 | 14 | IR | – | – | 12 |
| Letland | – | – | – | – | – | – | 10 | – | 13 | IR | – | 10 | 10 |
 | – | – | – | – | 10 | – | 9 | 10 | 11 | – | 11 | 13 | – |
 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 11 | – |
 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 9 | 14 | – |
 | – | – | – | – | – | – | – | – | 15 | – | – | – | 11 |
 | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 13 |
| Finland | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | – | 14 |
| IR: Udslået i indledende runde uden efterfølgende placeringskampe. | |||||||||||||
1947-1967
25 forskellige hold deltog i VM-turneringerne i perioden 1947-1967.
| Land | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | 1957 | 1958 | 1959 | 1960 | 1961 | 1962 | 1963 | 1964 | 1965 | 1966 | 1967 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sovjetunionen | – | – | – | – | – | – | – | 1 | 2 | 1 | 2 | 2 | 2 | 3 | 3 | – | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Canada | – | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | – | 2 | 1 | 3 | – | 1 | 1 | 2 | 1 | 2 | 4 | 4 | 4 | 3 | 3 |
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer